Alt med måde

Blogindlæg af Simone Bøgelund som svar på Tina Jensens debatindlæg Det æstetiske bedrag

Av min arm. Jeg holder ellers denne blog ret så forholdsvis neutral, når det kommer til politisk debat. Det skyldes på ingen måde, at jeg selv er politisk uinteresseret eller en stille lille mus, men jeg syntes ofte at debat i det skrevne medie, og i særdeleshed på de sociale medier, udvikler sig til en usaglig og ganske uinteressant omgang mudderkast. Men ak! På denne herlig mandag d. 13 marts 2017, hvor solen har skinnet og krikkerne været ret så velopdragne og jeg faktisk havde et særligt blogindlæg liggende på lur i fingrene, ja der blev jeg altså distraheret og min eller neutrale blog må nu stå for skud. Lad det briste eller bærer! Jeg har trods alt 24 dage tilbage her i det engelske, inden jeg vender snuden hjemad og skulle jeg blive totalt korsfæstet på de sociale medier. Ja så kan jeg stadig nå en kvik jobsøgning i det engelske. Nåh lad os tage bladet fra munden og lange til fadet.

Jeg åbnede i dag min facebook og blev mødt af en heftig debat af et debatindlæg som den ellers ganske velformulerede og velovervejede avis Jyllands posten havde postet. Indlægget tog afsæt i den forgange weekends begivenheder i Herning Messecenter ved DVs årlige hingstekåring. Af gode grunde var jeg ikke selv tilstede ved Hingstekåringen i år, men udfra hvad jeg har set på diverse sociale medier, har der ikke været nogle udtalte skandaler eller uheldige hændelser. Det var dog ikke den oplevelse som Tina Jensen, Hesteejer og Cand. Mag. Filosofi og Psykologi havde taget med sig hjem. Tværtimod!

Læs Også: Bølgegang i debatten

Jeg ved ikke hvem denne Tina Jensen er, eller hvad hendes baggrund er for at udtale sig om dansk hestesport eller international hestesport, men efter at have læst hendes indlæg igennem et par gange, så leder det til flere spørgsmål i mit hoved om, hvordan pokker et sådan indlæg fandt vej til Jyllands posten. I sit indlæg kritiserer Tina Jensen ridesportens syn på hestevelfærd. En helt og aldeles fair problematik at tage op, men den bliver bare ikke taget op på et særligt velbegrundet grundlag.

Ifølge skribenten tænker politikerne mere på arbejdspladser end hestevelfærd og rideheste, særligt topheste, sammenlignes med burhøns. Lad os lige få pointeret et par ting.

Angående de kære politikere, så kan jeg som rytter og hesteejer skrive under på, at der ikke tænkes i arbejdspladser fremfor dyrevelfærd. Tværtimod savner jeg politikere, som selv har haft fingrene nede i skidtet og som gad sætte sig ind i praktikken i at have hest inden de gav sig i kast med lovgivning til højre og venstre. En gang imellem er “hesteloven” simpelthen så umuligt skruet sammen, at det nærmest er umuligt for et almindeligt menneske at have hest, udelukkende fordi at loven på papiret skal dække ALT hvad der kunne tænkes at være hestevelfærd. Når jeg fortæller om den danske hestelov og dens regler for lysindfald i stalde, størrelse på bokse, størrelse på folde, transport af heste, opbevaring af medicin, udformning af stalde og timer udenfor her i det Engelske. Ja så kigger englænderne på mig som om jeg enten har tabt sutten totalt eller simpelthen tager den største omgang pis på dem. Hestevelfærden i DK er i den grad i højsæde. Der er absolut plads til forbedringer, men at sige at hestevelfærden nedprioteres for at skabe flere arbejdspladser. Nej den holder altså ikke!

Til sammenligningen mellem burhøns og sportsheste.. Her kan jeg faktisk godt strække mig til at sige at hendes pointe i virkeligheden er på sin plads. Alt for mange heste og i særdeleshed topheste lever et liv med alt for mange timer på boks. Jeg har i de sidste par år været i en god håndfuld stalde og de fleste steder så jeg absolut gerne flere foldtimer. I min verden trives de fleste heste med mange timer ude og gerne i græsfolde af en anseelig størrelse. MEN! NEJ! Vores topheste er ikke burhøns! Jeg har skisme aldrig hørt om en burhøne med så høj grad af service og omsorg. Ja der er for mange timer på stald, men burhøns nej.

Det som mange ikke ser er det store management der ligger bag en tophests liv. Jeg har de seneste par år opholdt mig i absolut topstalde, faktisk har jeg spenderet tid hos tre olympiske medalister, så jeg mener faktisk at have en smule indsigt i livet hos en tophest. Som top elitehest bliver man passet og plejet i en sådan grad at selv den mest hysteriske tanterytter (No offense!) godt kan pakke sine back-on-track produkter, magnesiumtilskud, hestevisker, sadelmager og fysioterapeut sammen og bukke dybt i støvet.

Tophestene bliver efterset med tandlæge, smed, dyrlæge, fysioterapeut, massage, varieret træning og foderplaner på et niveau, som man som privat på ingen måde kan forestille sig. Intet sker tilfældigt og der føres en nøjagtig dagbog over hestens daglige trivsel. Tro mig, hvis ikke hestens velfærd var i højsæde, så var det ikke muligt at få en hest til at præstere på så højt et niveau. Slet slet ikke!

I artiklen beskrives det, hvordan man i ridesporten ser igennem fingrene med stressede heste, heste i smerte og hesten sammenlignes med et redskab. Ja en tophest er en atlet, den er ikke en klappe hygge nygge pony, men tro mig. Ude omkring i det danske land går der flere skovtursheste rundt med kroniske haltheder og utilpassede sadler. Det skyldes på ingen måde ambition og anvendelse af hesten som et redskab. Det skyldes uvidenhed! Der er flere heste på distriksstævne niveau som udsættes for ridning af en sådan art at det påfører hesten smerte, enten i øjeblikket eller fordi den riddes af en uerfaren rytter som selv er fokuseret på at holde balancen, så hun/han ikke opfatter at hesten faktisk bruger hele sin krop skævt og forkert. Denne ridning skyldes ikke ambition. Den skyldes uvidenhed, noget som ikke ses i de professionelle stalde. Simpelthen fordi rytterne her er mere bevidste.

Jeg siger ikke, at ridesporten er fejlfri. Jeg siger ikke at visse billeder som iblandt ser dagens lys ikke er helt og aldeles forskrækkelige. Jeg siger ikke, at vi ikke skal blive bedre, og jeg siger på ingen måde, at der ikke iblandt foregår ting mere eller mindre i det skjulte, som er så helt og aldeles forskrækkelige, at der skal slås hårdt ned på det. Men altså! Den artikel var så ufatteligt ubegrundet og usaglig, at den gjorde mig så forskrækkeligt harm. En fangende overskrift skaber muligvis klik, men tænk lige indholdet igennem en ekstra gang!

Jeg syntes, at det er en vigtig debat at diskutere hestevelfærden og etikken i ridesporten, men lad os nu tage debatten på et fornuftig niveau med en saglig baggrund.