Lader du din hest spise græs med bid i munden? – Sådan undgås det

Findes der noget værre, end når ens hest resolut beslutter sig for at “den tot græs skal jeg have!” – med bid i munden? Nogle mener ligefrem, at hesten er i risiko for at blive kvalt i græsset på grund af biddet; det har vi dog ikke kunnet opspore noget eksempel på. Men uanset hvad, så kan vi godt blive enige om, at kombinationen af græs og bid i munden ikke er god, fordi hestens mund ikke er bygget til det. Derfor kommer her tre forskellige tips til, hvad du kan gøre for at undgå det.

Annonce

Læs også: Hvad er et mildt bid?

Et bid påvirker hestens tænder og gummer

Hestens tænder er – som bekendt – lavet til at æde og ikke til at have et bid i munden. Alligevel har vores heste lært at acceptere, at vi putter et bid i munden på i forsøget på at kommunikere med dem. Men vi skal også huske, at netop hestens mund er meget sart.
Hestens fortænder er skabt til at rive langt græs over, mens kindtænderne er til for at tygge det i stykker inden det synkes. Når hesten tygger med kindtænderne, vil bidet selvsagt være i vejen, og det kan både skade tænder, tunge og gummer.

Kilde: VCA Animal Hospital: Equine Dentistry.

1. Hvis du virkelig vil problemet til livs

De fleste vil nok mene, at det er en rigtig unode, vi har at gøre med her. Som regel er hestens græstrang resultatet af, at den lidt for ofte vinder kampen om at få fat i græstotterne i kanten af ridebanen eller på vej ind fra fold. Og som bekendt skal der ikke mange gange til, før hesten tænker, at “det gør jeg da bare!” – også selvom der hænger et menneske i den anden ende.

Hvis du virkelig vil det problem til livs, og hvis du har en hest, hvor du ikke bare kan gøre noget af det, vi har beskrevet længere nede, så er der altså kun én ting at gøre: Lad aldrig din hest æde græs, når du trækker med den eller sidder på den, ligegyldigt om den har trense på eller ej. Ellers vænner den sig til, at det er en mulighed, og så kan du kæmpe med det resten af dens dage. Om du vil det, er naturligvis helt dit eget valg.

Annonce

2. Hvis hesten har stukket hovedet i jorden

Hvis hesten først har taget hovedet i jorden for at nå det lækre græs med bid, så er det en helt naturlig reaktion hos os hesteejere at gøre alt, hvad vi kan, for at få den væk. Det resulterer ofte i et hårdt ryk i hestens bid, som vi måske godt ved ikke er en godt, men som vi gør, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre. For at få hesten til at slippe græsset, kan du forsøge at gøre en af følgende ting…

Læs også: Mundkurv eller ej?

Skab energi bagfra

Prik hesten på bagdelen med en pisk eller giv den et puf med en flad hånd. Det fungerer præcis, som når man rider: Man skal putte energi ind i hestens bagfra for at få den til at give efter foran. Samtidigt er det vigtigt, at du selv bevæger dig fremad, og at du kigger op og ikke ned på hesten – så forstår den signalet bedst. Den skal tænke at “når, nu er hun på vej videre.” Det gælder uanset om du står ved siden af den, eller om du sidder på den.

Ryst tøjlen

Hvis det ikke fungerer, så kan du forsøge at ryste let i tøjlen ind til hesten finder det så irriterende eller opsigtsvækkende, at den løfter hovedet. Du må ikke rive hesten i munden, men den skal blot få en følelse af, at der sker noget. Egentlig er det det samme du gør, når du kommer til at hive hesten i munden for at få den væk fra græsset – dette er blot langt mildere for dens mund, men har samme effekt. Også det gælder uanset om du sidder på hesten eller står ved siden af den.

Klap på skulderen

Hvis du sidder på hesten, kan du også vælge at give den tre langsomme klap på skulderen. På samme måde som rystet i tøjlen vil det få hesten til at tro, at der sker noget, som den er nødt til at forholde sig til – noget, der er vigtigere end græsset.

Målet er, at vi som ryttere skal være mere interessante for hesten end græsset

Micaela Love, træner i horsemanship.

Rådene kommer fra en træner i horsemanship inspireret af den legendariske Pat Parelli, der er grundlægger af ‘natural horsemanship’. I videoen herunder kan du se, hvordan Micaela Love udfører alle øvelserne.

3. Hvis du gerne vil give din hest lidt græs

Vi kan selvfølgelig godt forstå, hvis du synes det er lidt hyggeligt at græsse med din hest eller lade den få lidt undervejs, når I er ude at gå tur. Er det sådan, du har det, så findes der heldigvis en måde at gøre det på, uden biddet sidder i vejen. Men husk: Du slipper ikke for, at hesten indimellem vil forsøge at få fat i lidt græs, uden den har fået lov til det – og så må du for Guds skyld huske på metoderne i tip nr. 2 og aldrig bare hive til i tøjlen.

Tricket til at lade din hest græsse med trense på

Gør sådan her…

  1. Hold tøjlen i den ene hånd, så hesten ikke smutter fra dig.
  2. Løsn kindstykket fra den ene bidring.
  3. Tag gerne dit bid ud af hestens mund ved at trække den løse bidring ud. Nu hænger biddet ned langs den ene side af hestens hoved.
  4. Før biddet om bag ved hestens undermund og spænd igen bidringen fast i kindstykket samtidigt med, at du spænder kindstykket fast i næsebåndet (det sidste behøves ikke, men det gør, at biddet ikke hænger og dingler for meget).
  5. Spænd hestens næsebånd helt ud eller spænde det helt op, imens den græsser, så den har plads til at åbne munden helt op.
Sådan hjælper du din hest til at kunne græsse uden bid i munden.
Her har vi forsøgt at illustrere, hvordan du kan sætte biddet, så hesten kan græsse med trense på. Gør det for eksempel, når I er ude at gå tur. Foto: Malgré Tout.

Læs også: Hvornår må man lukke hesten på græs?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce