5 facts om føl – vidste du det?

Mon ikke du har kigget lidt efter de små bedårende føl, som er dukket op på sommerens græsfolde de sidste par måneder? Måske er du ligefrem så heldig, at du selv har fået en lille ny i stalden? Jeg tror godt, vi kan blive enige om, at sådan en minimule, de lange kluntede ben og den korte hale, der flittigt vifter fra side til side, er noget af det kæreste, der findes.

Vi ved, at nyfødte føl kun er – eller i hvert fald bør være – ganske kort tid om at rejse sig og gå for første gang. Men hvad ved vi mere om dem? Her kan du lære lidt om de små skabninger, og hvem ved, om du endda lærer dit eget føl bedre at kende.

Læs også: Dyrlæge: kun 70% af alle bedækkede hopper fører til et levedygtigt føl

“Filly” og “colt” i stedet for “føl”

Har du en sød lille én gående derhjemme, så kan du overveje at give den kælenavnet Filly eller Colt. På engelsk kalder man nemlig ikke bare et føl for “foal”. Hvis det er en hoppe, kalder man den en “filly”, og tilsvarende benævnes et hingsteføl “colt”. Dette gør man tilsyneladende for at skelne mellem den – i nogens øjne – betydelige forskel på hoppe- og hingsteføl. Hoppeføl menes nemlig at være mere intelligente og hurtigere på benene, når de er blevet født. Nogle mener desuden, at hingsteføl er mere sky end hoppeføl, mens andre er overbevist om det stikmodsatte. Først når hestene er blevet 4 år kalder man dem for “mare” og “stallion” eller “gelding”, hvilket svarer til vores brug af “hoppe”, “hingst” og “vallak”. Burde vi danskere mon også have to betegnelser, så vi bedre kan skelne mellem hoppeføl og hingsteføl? Eller er netop disse de to danske ord ganske tilstrækkelige?

Annonce

Foto: Stock

Føl ruller sig ikke – eller hvad?

Nogle mener, at et føl ikke ruller sig, før det er omkring et år gammelt – medmindre den oplever smerter, for eksempel i forbindelse med kolik. Hvad føllet på billedet laver, kræver i så fald en grundig forklaring. Om standpunktet skyldes en overbevisning om, at rulleadfærd kan skabe knoglemisdannelser hos føllet, skal vi ikke kunne sige. Men vi tror mest af alt på, at der er tale om en gammel skrøne. Du bør i hvert fald ikke være bekymret, hvis dit føl elsker at rulle sig i græsset og ellers ser glad og tilfreds ud.

Fødes uden antistoffer

Nyfødte føl kan tåle en del, men de kan ikke klare sig uden moderens råmælk. Føl fødes nemlig helt uden antistoffer i kroppen og har desuden et meget underudviklet immunsystem. Råmælken indeholder vitaminer, bioaktive stoffer, fedt og proteiner, som hjælper med at booste dets immunforsvar. Det gør føllet fuldstændig afhængigt af mælken, som altså indeholder alt det, den selv mangler. Af samme grund er de første uger af føllets liv de mest sårbare, og den kan nemt blive syg. Er den først blevet det, så går det desværre ofte hurtigt ned ad bakke. Normalt bør et føl die fra sin mor senest 24 timer efter folingen, men allerhelst få timer efter, så den hurtigt kan få fat i de livsvigtige stoffer.

TEGN PÅ, AT FØLLET HAR BRUG FOR EN DYRLÆGE:

  • Det ligger eller sover mere end normalt
  • Det har dårlig appetit
  • Det har kolde ben, hove og ører
  • Det er rødligt ved slimhinderne
  • Det virker forpustet eller har vejrtrækningsbesvær
  • Det pisker voldsomt med halen uden at have gødet eller tisset
  • Det bliver halt eller får ukorrekt benstilling
  • Det bliver hævet eller øm ved navlen
  • Det får kolik, feber, hoste, diarre eller virker slap
Annonce

Tænderne udvikles på kort tid

Illustration: Hestemund.dk

Heste udvikler deres tænder voldsomt over en forholdvis kort periode. Mest normalt er det, at det tager omkring 4 år. De fleste føl fødes med et par mælketænder i munden. Det er som regel tre kindtænder i hver side af over- og undermunden. Fortænderne er der også, men de bryder som regel først helt frem efter et par dage. Hos 85% af alle heste dukker der en ulvetand op, når hesten er mellem 6 og 9 måneder gammel. Kun 5% får dem også i undermunden. Den fjerde kindtand kommer, når hesten er fyldt 1 år, og den femte når den er fyldt 2. Når den har rundet 2,5 år skiftes dens mælketænder stille og roligt; først dem i undermunden og derefter i overmunden. Du kan kende mælketænderne på, at de er mere hvide, skinnende og bredere end de blivende tænder. Kigger du dagligt i hestens krybbe fra den er 2,5 år, kan du være heldig at finde et fint lille eksemplar. Først når hesten er 3,5-4 år gammel bryder dens sidste tand frem – den sjette kindtand. Har man en hingst eller vallak, vil hingstetænderne vise sig i 4-6-årsalderen. Dog ses hingstetænder også hos 25% af alle hopper, men de er noget mindre.

Er en plag virkelig en plage?

Når et føl er blevet 1 år, kalder vi det på dansk for en “plag”. Det ord har man ikke på alle sprog. Så hvor stammer udtrykket egentlig fra? Faktisk skal man tolke det, præcis som det lyder. En plag er nemlig rent udsagt en plage, som man ikke helt ved, hvor man har – i hvert fald hvis man skal tro Gyldendals Ordbog. Her står der, at plag “hentyder til, at unge heste er mere tilbøjelige til at sparke bagud end ældre heste.” Det er med al sandsynlighed ikke en hestekender, der har formuleret det, men sjovt er det. Vi kan tilføje, at hollænderne og svenskerne også bruger ordet “plag” til at beskrive de unge, uskolede og deraf lidt utilregnelige heste. Og egentlig er det lidt smart med sådan et ord, for fx englænderne og amerikanerne kalder fortsat blot en plag for en “filly” eller en “colt”. Med andre ord skelner de ikke direkte mellem et føl og en plag. Dog betegner de ofte en plag as a ‘youngster’. Interessant, ikke?

Annonce

Kilder: Evidensia Dyrelinik, The Spruce Pets, Netdyredoktor

Artiklen er oprindeligt bragt i juni 2020.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce