5 tegn på Cushing hos den ældre hest, du nemt overser
Læs mere →
Når kastanjerne falder og vinterpelsen begynder at skyde, er det også tiden, hvor din ældre hest fortæller dig noget vigtigt – hvis du altså lægger mærke til det. Cushing, eller PPID som sygdommen hedder i fagsprog, udvikler sig langsomt og snigende, og de første tegn er nemme at forveksle med “den bliver bare ældre”. Men netop om efteråret er kroppens egne signaler tydeligst, og det gør denne årstid til et oplagt tidspunkt at få et blodprøve-tjek, hvis du har en mistanke.
PPID (Pituitary Pars Intermedia Dysfunction), som de fleste bare kalder Cushing, er en hormonel sygdom hos især heste og ponyer over 15 år. Den sidder i hjernens hypofyse og påvirker blandt andet hestens stofskifte, immunforsvar og hårlag. Sygdommen kommer sjældent med et brag – den sniger sig ind over måneder og år, og derfor er den nem at overse, især hvis du ser din hest hver dag og vænner dig til de små forandringer.
Det gode ved efteråret er, at hestens krop i denne periode naturligt producerer mere af hormonet ACTH, som bruges til at spore PPID i en blodprøve. Hos en rask hest stiger ACTH lidt om efteråret og falder igen. Hos en hest med PPID bliver denne stigning langt mere markant, og derfor er netop august til oktober det tidspunkt, hvor en blodprøve giver det tydeligste billede. Testes hesten i stedet midt på sommeren eller i det tidlige forår, risikerer du et resultat, der er sværere at tolke.
Her er fem tegn, du kan holde øje med derhjemme, ingen af dem kræver andet end dine egne øjne og lidt opmærksomhed.
Det mest klassiske tegn på Cushing er en pels, der opfører sig forkert. Måske fælder hesten sent, ujævnt, eller slet ikke. Du kan også se pels, der bliver lang og krøllet på steder, hvor den normalt er kort og glat, typisk på ben og under maven. Hvis din hest stadig går med tykke totter vinterpels langt ind i foråret, eller slet ikke taber pelsen i det tempo du er vant til, er det værd at bemærke.
Øget tørst og dermed også mere vandladning er et tegn, mange hesteejere først lægger mærke til, når strøelsen pludselig bliver våd hurtigere end den plejer, eller når vandspanden skal fyldes oftere. Det er let at bortforklare med varme eller aktivitet, men hvis mønstret holder sig uden en logisk grund, bør det med på listen over ting, du nævner for dyrlægen.
En hest med PPID kan tabe muskelmasse hen over ryggen, bagparten og langs halsen, selv hvis den æder normalt eller endda mere end før. Resultatet er en krop, der ser “hængende” ud, med en tydeligere rygrad og hoftekam, mens maven samtidig kan blive rundere. Det er en kombination, der nemt forveksles med almindelig alderdom, men ændringer i muskelfylde hen over kort tid er et signal, der er værd at tage seriøst.
Hold øje med puder af fedt over øjnene, på halsens overgang til bringen eller omkring bugen, især hvis fordelingen virker anderledes end hestens normale form. Det er ikke det samme som at være overvægtig generelt, det er mere, at fedtet samler sig uregelmæssigt på steder, hvor du ikke er vant til at se det.
En hest med PPID kan virke sløv, mindre arbejdsvillig eller generelt flad i humøret, uden at der er en tydelig årsag som vejr eller træningsmængde. Samtidig svækkes immunforsvaret ofte, så små sår, skrammer eller bylder er længere tid om at hele, og hesten kan være mere udsat for infektioner, du ellers ikke ville tænke over.
Ingen af disse fem tegn er i sig selv et bevis på Cushing, de kan alle sammen også skyldes almindelig alderdom, foderændringer eller helt andre ting. Men hvis du genkender to eller flere af dem, er det en god anledning til at ringe til dyrlægen og få taget en blodprøve, mens efterårets naturlige ACTH-stigning gør resultatet lettest at tolke. Testen er enkel, og en tidlig diagnose betyder, at I kan nå at justere fodring, management og eventuel behandling, før sygdommen for alvor går ud over hestens trivsel.
Det er let at forveksle de tidlige tegn på Cushing med “den er bare blevet ældre”, og måske er det netop dét, der gør sygdommen så udbredt, uden at vi taler så meget om den. Tag et kig på din hest i efterårslyset, og giv dig selv lov til at stille spørgsmålet, hvis noget ser anderledes ud end sidste år.
Efterår, typisk august til oktober, anses for det mest velegnede tidspunkt, fordi hestens ACTH-niveau naturligt stiger i denne periode, og stigningen er langt mere markant hos heste med PPID end hos raske heste. Det gør testresultatet lettere at tolke. Mange dyrlæger anbefaler desuden opfølgende kontrol om foråret.
Diagnosen stilles typisk via en simpel blodprøve, hvor man måler niveauet af hormonet ACTH. I nogle tilfælde kombineres den med andre tests, hvis billedet er uklart. Prøven tages af din dyrlæge og kræver ikke, at hesten er fastende.
PPID ses langt oftest hos heste og ponyer over 15 år, men enkelte tilfælde forekommer hos yngre heste. Risikoen stiger generelt med alderen, så det er særligt relevant at være opmærksom på tegnene, når hesten runder midten af teenage-årene.
Nej, en PPID-diagnose betyder ikke automatisk, at hesten skal på pension. Mange heste fortsætter med at arbejde og leve et godt liv, når sygdommen bliver fundet tidligt og behandlet rigtigt i samarbejde med dyrlægen.