61 ulvehvalpe født i 2026: Er vi klar til flere ulve tæt på hestene?
Læs mere →
Et nyt forskningsprojekt har udviklet en AI-model, der ud fra kendte risikofaktorer forsøger at pointsætte, hvor stor en hests risiko for forfangenhed er, allerede før de klassiske tegn som varme hove og puls i benet viser sig. Modellen er langt fra klar til din lokale stald endnu, men de risikofaktorer, den bygger på, kan du sagtens holde øje med selv, specielt nu hvor efterårsgræsset sætter ind.
Forfangenhed er en af de sygdomme, danske hesteejere frygter mest, og efteråret er en periode, hvor man også skal holde ekstra godt øje med foldens græs og hestens ben. Ny forskning peger nu på, at fremtidens redskab måske bliver et pointtal i stedet for et bekymret blik på hoven.
Et forskerhold ved Equine Veterinary Medical Center i Qatar har udviklet en model, der ud fra en række målinger forsøger at pointsætte en hests risiko for forfangenhed, før de klassiske symptomer melder sig. Studiet blev offentliggjort i Frontiers in Veterinary Science i 2026 og bygger på data fra 110 heste, heraf 34 med bekræftet forfangenhed.
Modellen kombinerer et pointsystem med flere former for maskinlæring, og ifølge forskerne var den bedst til at skelne mellem raske heste og heste i risiko, når den kiggede på et lille udvalg af målinger, som mange allerede kender fra et rutinetjek hos dyrlægen.
Det er vigtigt at holde tungen lige i munden her. Der er tale om et forskningsprojekt, ikke et redskab du kan bestille til din egen stald i morgen. Studiet er lavet på ét center med et forholdsvis begrænset antal heste, og forskerne skriver selv, at modellen skal testes på flere heste, racer og klinikker, før den kan bruges i praksis. Men retningen bekræfter noget, mange erfarne hesteejere og dyrlæger allerede har en fornemmelse af: risikoen for forfangenhed kan ofte anes, længe før hesten går stift eller får varme hove.
Ifølge studiet var det især disse målinger, der havde størst betydning for risikovurderingen:
Det interessante er, at ingen af disse målinger kræver dyrt udstyr. Det er i høj grad ting, du og din dyrlæge kan holde øje med sammen, uden at vente på, at en AI-model bliver tilgængelig.
Sideløbende med den nye forskning findes der solid, velkendt viden om, hvad der øger risikoen for forfangenhed. Ifølge en gennemgang i Dansk Veterinærtidsskrift er nogle af de kraftigste risikofaktorer:
Efteråret er en særligt sårbar periode, fordi kolde nætter efterfulgt af solrige dage får græsset til at ophobe sukkerstoffer, som netop kan udløse forfangenhed hos i forvejen udsatte heste.
Du behøver ikke en AI-model for at være på forkant. Her er, hvad du selv kan gøre hen over efteråret:
1. Mærk pulsen ved kodeleddet på en rolig dag, så du kender din hests normale niveau og kan mærke, hvis den ændrer sig. 2. Hold øje med, om hesten skifter vægt over på bagbenene eller går forsigtigt på hårdt underlag. 3. Begræns adgangen til frodigt efterårsgræs, især på klare, kolde morgener efter kølige nætter. 4. Vær ekstra opmærksom, hvis din hest er overvægtig, er en letfodrende ponyrace, eller tidligere har haft forfangenhed. 5. Ring til dyrlægen ved mistanke, i stedet for at vente og se.
Der er endnu ingen dato for, hvornår en model som denne finder vej til danske dyrlægepraksisser. Forskerne bag studiet peger selv på, at det kræver test på flere heste, racer og klinikker, før resultaterne kan stå alene. Men ideen om at oversætte kendt viden om forfangenhed til et konkret pointtal er værd at følge, for den kan i sidste ende gøre det nemmere for både dyrlæger og hesteejere at handle, før hesten for alvor mærker det.
Indtil da er det gode gamle håndværk stadig det bedste værktøj: kend din hest, mærk pulsen, hold øje med vægten, og vær ekstra vågen, når efterårsgræsset for alvor skyder fart.
Du kan lære at mærke efter en forhøjet puls ved kodeleddet og holde øje med, om hesten går forsigtigt eller skifter vægt over på bagbenene. Det er tidlige tegn, men en sikker vurdering kræver stadig en dyrlæge.
Letfodrende ponyracer som shetlænder, welsh og islandsk hest, overvægtige heste og heste med tidligere forfangenhed er særligt udsatte, ligesom heste med stofskifteproblemer som PPID.
Kolde nætter efterfulgt af solrige dage får græsset til at ophobe sukkerstoffer, som kan udløse forfangenhed hos heste, der i forvejen er i risikogruppen.
Nej, modellen er et forskningsprojekt og skal testes på flere heste, racer og klinikker, før den kan bruges i praksis. Der er endnu ingen tidsplan for, hvornår det sker.