Hvorfor bliver vi ved med at vælge hestelivet?
Læs mere →
Slowfeeders bliver ofte fremhævet som en smart løsning: Hesten bruger længere tid på sit grovfoder, der går mindre til spilde, og man kan lettere undgå lange perioder uden noget at tygge på.
Men er det altid så enkelt?
For selvom idéen umiddelbart bringer fodringen tættere på hestens naturlige behov for at æde små mængder over mange timer, kan en slowfeeder også gøre noget andet: begrænse adgangen til foderet, ændre hestens ædestilling og i nogle tilfælde skabe frustration.
Så spørgsmålet er måske ikke, om slowfeeders er gode eller dårlige, men snarere: Hvornår er de en fordel – og hvornår bliver vi så optagede af at forlænge ædetiden, at vi overser hestens oplevelse af det?
Hesten er et græssende dyr, der naturligt indtager små mængder foder hyppigt gennem store dele af døgnet. World Horse Welfare angiver, at heste under naturlige forhold kan bruge omkring 16-18 timer i døgnet på at æde og fouragere.
Det står i kontrast til et managementsystem, hvor en hest eksempelvis får en stor portion hø, spiser den på relativt kort tid og derefter står flere timer uden adgang til grovfoder.
Her giver slowfeederen rigtig god mening.
En nyere forskningsgennemgang af 26 studier fandt, at hønet og andre slowfeeders generelt kan forlænge ædetiden betydeligt og samtidig reducere spild af grovfoder.
På papiret lyder det næsten som den perfekte løsning.
Problemet opstår, hvis det bliver for svært at få fat i høet.
En slowfeeder bør få hesten til at tage mindre mundfulde – ikke gøre måltidet til en konstant kamp.
Studier har vist, at restriktive fodringssystemer kan udløse adfærd som at slå med benene, bide i nettet, lægge ørerne tilbage eller kaste rundt med fodringssystemet. I et studie med hønet så man eksempelvis mere frustration, pawing og pacing hos hestene, der spiste gennem nettet, end hos kontrolgruppen.
Et andet studie fandt samtidig, at typen af slowfeeder havde stor betydning. Hønet var forbundet med mere frustration, mens en slowfeeder med bedre adgang til grovfoderet reducerede visse stereotype og uønskede adfærdsmønstre.
Det er en vigtig forskel.
For hvis hesten bruger længere tid på sit hø, fordi den roligt plukker små portioner ud, er det én ting.
Hvis den bruger længere tid, fordi den bliver ved med at kæmpe for at få fat i det, er det noget andet.
Placeringen spiller også en rolle.
Når hesten græsser, står hovedet overvejende lavt. Det påvirker blandt andet stillingen af hals, nakke og ryg, og det er den position, dens ædeadfærd grundlæggende er tilpasset.
En undersøgelse fra 2024 sammenlignede blandt andet fodring fra jorden, forskellige hønet og en slowfeederboks. Hestene ændrede både hoved- og halsstilling afhængigt af systemet, og især hængende hønet medførte mere unaturlige positioner. En lav slowfeederboks lå derimod tættere på den naturlige ædestilling.
Den nyeste forskningsgennemgang peger ligeledes på, at højt placerede net kan medføre mere spænding og trækkraft i halsen, mens gulvnære systemer bedre understøtter en naturlig hovedposition.
Det betyder ikke, at et hængende hønet automatisk er skadeligt. Men det viser, at hvordan slowfeederen bruges, kan være mindst lige så vigtigt som selve princippet.
Det er et af de spørgsmål, der ofte dukker op i debatten: Slider hesten tænderne unormalt, når den hiver grovfoder gennem små masker eller mod et metalgitter?
Her er forskningen langt mindre entydig.
Den store gennemgang fra 2026 fandt ikke tydelige tegn på betydelige tandproblemer ved brug af slowfeeders, men understreger samtidig, at den langsigtede påvirkning af tænder og mund endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt.
Derfor er det for tidligt både at konkludere, at slowfeeders ødelægger tænderne, og at tandpåvirkning slet ikke er noget, man behøver tænke over.
Designet bør stadig gøre det muligt for hesten primært at gribe og trække i grovfoderet frem for gentagne gange at bide eller skrabe tænderne mod hårde kanter, metal eller meget stramme masker.
Det kan være fristende at tænke: Jo mindre huller, desto længere varer høet – og desto bedre.
Men slowfeeding handler ikke om at få en portion hø til at vare længst muligt for enhver pris.
Forskningen viser netop, at effekten varierer med maskestørrelse, design, placering, grovfodertype og den enkelte hest. Meget restriktive løsninger er samtidig blandt dem, der kan øge frustrationen.
Det bør derfor være hesten, der afgør, om løsningen fungerer.
Spiser den roligt og kontinuerligt?
Kan den faktisk få en passende mængde grovfoder ud?
Eller står den og bider, sparker, hiver voldsomt eller giver op?
Den adfærd fortæller mere end størrelsen på hullerne alene.
Slowfeeders kan være et virkelig nyttigt redskab. De kan forlænge ædetiden, reducere spild og hjælpe med at gøre grovfoder tilgængeligt over en større del af døgnet. Det kan være særligt relevant for nøjsomme heste, hvor fri adgang til energirigt grovfoder ikke nødvendigvis er en mulighed.
Men slowfeederen bør ikke blive et mål i sig selv.
Hvis målet er at efterligne hestens naturlige ædeadfærd, må vi også huske, hvad den består af: Hesten bevæger sig, søger efter foder og tager relativt let små bidder gennem mange timer. Den står ikke naturligt stille foran den samme lille åbning og arbejder intenst for hvert eneste strå.
Måske er den bedste slowfeeder derfor ikke nødvendigvis den, der får 5 kilo hø til at vare længst.
Det er den, der giver den enkelte hest mulighed for at æde roligt, ofte og i en hensigtsmæssig position – uden lange pauser, unødig frustration eller kamp med selve fodringssystemet.
Og nogle gange kan den bedste løsning måske være en kombination: slowfeeder ét sted, løsere grovfoder et andet og flere foderstationer, der samtidig inviterer hesten til at bevæge sig.
Amaje et al. – The use of hay nets and slow feeders as feeding methods in horse management: A semi-systematic review
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41478609/
Rochais, Henry & Hausberger – “Hay-bags” and “Slow feeders”: Testing their impact on horse behaviour and welfare
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159117302691
Feeding behaviour related to different feeding devices
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38704815/
Locke et al. – Effects of prolonged hay net feeding on equine behavior
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0737080623003192
Harris et al. – Feeding conserved forage to horses: recent advances and recommendations
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27881201/
World Horse Welfare – Feeding horses
https://www.worldhorsewelfare.org/advice/feeding-horses