Guide: Giftige planter for heste

Der findes ikke meget, som er bedre end at se sin hest lykkeligt boltre sig i en blanding af græs og solskin på en sommerfold. Samtidigt findes der ikke meget, som er værre, end når den idylliske oplevelse ødelægges af, at du finder en mystisk plante. Er den hammergiftig eller helt harmløs? Kan den gøre din hest alvorligt syg, eller er du bare lidt for pylret? Her er en oversigt over foldens giftige planter.

De livsfarlige

Ahorn

Træsorten ahorn er giftig på grund af stoffet hypoglycin-A, som findes i både frø og blade. Frøene er kendetegnet ved at have små vinger, som skaber en helikopterlignende bevægelse, når de falder af træet – og potentielt flyver ind på foldene – om efteråret. Ahorn kan findes stort set over alt.

Symptomer på forgiftning: Ømme og stive muskler, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, rødlig urin, uens hjerterytme og overvejende risiko for død.

Ahorn

LÆS OGSÅ: De giftige planter, du som minimum bør kende

Brandbæger

Engbrandbæger og vårbrandbæger er nogle af de mest typiske giftige planter, vi finder på folde og marker. De findes også i vejkanter. Brandbæger indeholder pyrrolizidin alkaloider, som kan give langvarige leverskader, og som også gør planten giftig, hvis den findes i hestens stråfoder.

Symptomer på forgiftning: Fotosensibilisering, rystelser, sved, usikker gang, manglende orienteringsevne og manglende appetit. Ved kronisk forgiftning, hvor hesten har indtaget planten selv i små mængder over længere tid, er den i risiko for at dø. Der ses usikker gang, sløvhed, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder.

Brandbæger

Eg

De store flotte egetræer er giftige for heste og andre dyr, fordi der er farlige gallotanniner i barken, bladene og i træets agern. Træsorten vokser i hele Danmark og kan ofte findes langs eller endda inde på hestefolde.

Symptomer på forgiftning: Nedstemthed, afmagring, forstoppelse, hård og mørk gødning, mørk urin og eventuelt gullige slimhinder. Senere i forløbet kan der ses blodig diarré, væskeophobninger, sår i mundhulen og nyresvigt med døden til følge.

Eg

Guldregn

Guldregn er i løvfamilien og findes både som buske og træer. Den har gule blomster, som hænger i klaser. I planten er det især frøene i bælgen, der er farlige, da de indeholder de giftige alkaloider cystein og metylcystein. Planten kan vokse mange steder, men ses sjældent direkte på foldene.

Symptomer på forgiftning: Kolik, diarré, gaben, kramper, slingren, svedudbrud, nervøsitet, krampetrækninger, høj puls, sitrende muskler og åndenød samt udvidelse af pupillerne. Til sidst lammes organerne med døden til følge. Kan også forårsage abort.

Guldregn

LÆS OGSÅ: Giftige planter og ændringerne i hesteloven

Liljekonval

Liljekonval er en lille grøn plante med hængende, hvide blomster, der senere bliver til røde bær. Den indeholder giftige digitalisglykosider i både blomster, bær og blade. Planten findes særligt i lysåbne løv- og blandingsskove, men også i haver og parker.

Symptomer på forgiftning: Hud- og øjenirritation, koliksmerter og slingren. Blodtrykket stiger for i slutstadiet at falde kraftigt, så hesten kollapser og kan få hjertestop med døden til følge. Kan ske ved indtagelse af ganske få bær.

Liljekonval

Ranunkel

Ranunkel er en bred betegnelse for de planter, vi ofte kalder for smørblomster. De er giftige, fordi de indeholder stoffet protoanemonin. Planterne er ofte små, og de forskellige arter breder sig over en stor del af den danske natur og er tit at finde på hestefolden. De kan også findes i stråfoder, hvor de dog ikke er giftige.

Symptomer på forgiftning: Savlen, betændelse og hævelse i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Diarré, kolik og blodig urin kan forekomme, samt usikker gang og svækkelse af synet. Ved slem forgiftning kan der opstå kramper, koma, kredsløbskollaps samt lammelse af respirationen.

Ranunkel

Skarn- og gifttyde

Skarntyde og gifttyde er meget giftige planter for heste. De kan begge ligne en mindre udgave af en bjørneklo. Skarntyden vokser i vejkanter, i haver og parker, mens gifttyden vokser langs søer og vandløb. Begge kan dog også findes på hestefolden.

Symptomer på forgiftning: Skarntydens symptomer er manglende appetit, svingende puls, spytsekretion, muskeltrækninger, hyppig vandladning, langsom og besværet vejrtrækning, skurende tænder, lammelser og død. Gifttydens symptomer er savlen, kramper, slingren, bevidstløshed, åndedrætsbesvær, skurende tænder og død.

Skarn- og gifttyde

Taks

Taks er en næsten udryddet træsort, der dog er meget farlig for heste. Hele taksplanten er giftig, fordi den indeholder farlige taxinalkaloider. Den er dødelig i meget små mængder og vokser især i haver og parker og kan findes enkelte steder i naturen.

Symptomer på forgiftning: Kolik, diarré, pupiludvidelse, svimmelhed, døsighed. Først øget hjertefrekvens og puls – dernæst langsommere. Halvanden til 24 timer efter indtagelse kan hesten blive bevidstløs, gå i krampe og dø.

Taks

Thuja

Thuja minder om taks og findes oftest på kirkegårde, men er også at finde i haver, parker og i enkelte skove. Det er en række stoffer i plantens æteriske olier, særligt thujon, der er giftige, og som desuden kan give irriteret hud.

Symptomer på forgiftning: Hudirritationer, krampeanfald, kolik, diarré, blødninger, lever- og nyreskader og koma. Overlevelse afhænger af eventuel skade på organerne.

Thuja
Annonce

De lidt mindre farlige

Bjørneklo

Bjørneklo er en hvidblomstret plante, som findes i flere arter og størrelser. Bjørnekloens saft er giftig på grund af stoffet furocoumarin og kan give hudirritationer og fotosensibilisering. Den almindelige bjørneklo vokser i skove og vejkanter, mens kæmpe-bjørnekloen vokser på fugtige områder som folde og langs vandløb.

Symptomer på forgiftning: Vabler og udslæt omkring hestens mule eller hvor den ellers har haft kontakt med planten samt fotosensibilisering.

Bjørneklo

Padderok

Planten padderok, herunder kærpadderok og agerpadderok, kan ligne et lille og lidt afpillet juletræ. Den vokser typisk i fugtige og lyse områder langs vejen og i skovåbninger. Planten kan derfor også vokse langs folde eller findes i stråfoder, hvor den endnu er giftig. Dog skal der relativt store mængder til, før hesten forgiftes.

Symptomer på forgiftning: Nervøse forstyrrelser, mangel på appetit, depression, diarre, nedsat hjertefunktion og alvorlig generel svækkelse.

Padderok

Hestekastanje

Hestekastanjen er paradoksalt nok ikke en plante, en hest bør æde. Det er et træ, som findes overalt i landet og ofte på eller langs hestefolde. Giftstofferne aesculin og fraxin findes især i bladene og frøene og i nye skud. Planten forårsager sjældent død, men kan give en række andre alvorlige symptomer.

Symptomer på forgiftning: Kolik, forhøjet blodsukker, røde slimhinder, hypersensivitet, slingren, muskelsitren og generel svækkelse. Der kan desuden findes en unormal mængde af glukose og protein i hestens urin.

Hestekastanje

Sort natskygge

Med sine mørke bær og hvide blomster er sort natskygge forholdsvis let at kende. Planten vokser mange steder og ses jævnligt på marker og enge. Heste æder den som udgangspunkt ikke, medmindre den befinder sig i stråfoder eller der ikke er andet at æde på folden. Især bærrene er giftige.

Symptomer på forgiftning: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelser og bevidstløshed. Medfører normalt ikke døden.

Sort natskygge

Vild pastinak

Den vilde pastinak smager godt i mange hestemunde, da den er i familie med gulerod. Dog er planten giftig på grund af indholdet af furocoumarin, der også findes i bjørneklo, og som kan skabe fotosensibilisering ved både berøring og indtag. Den findes ofte på folde, marker og i vejkanten.

Symptomer på forgiftning: Kraftig irritation og udslet omkring hestens mule eller hvor den ellers har haft kontakt med planten samt fotosensibilisering.

Vild pastinak

Hvad er fotosensibilisering?

Fotosensibilisering er en tilstand, hvor hestens hud er ekstremt følsom over for lys. Selvom det kan ligne en solskoldning, er det ikke tilfældet. Det er derimod en kemisk påvirkning, som nedsætter hudens evne til at modstå lysets påvirkning. Lyse og blottede hudområder er mest udsatte.

Ved forgiftning

Har du mistanke om, at en hest er blevet forgiftet, bør du naturligvis ringe til en dyrlæge med det samme. Gem gerne en del af den plante, du mistænker, at din hest har spist, så dyrlægen kan se, hvilken der er tale om. Fjern desuden forsigtigt alle andre lignende planter fra folden og hold i øvrigt øje med, om de resterende heste udviser symptomer.

Foto: Kaja Wennich Photography

Andre giftige planter

Gyvel, rødkløver, alsike kløver, anemone, rododendron, krokus, ørnebregne, liljer, lupin, fingerbøl, liguster, erantis, røllike, vild gulerod, ilike, skærmvortemælk, alsikekløver, bittersød natskygge, hulkravet kodriver, perikon/hyperikum, mærke, vårkobjælde, opret kobjælde, prikbladet perikon.

Du vil måske også kunne lide …

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce