Annonce
Turridning
Der er ikke meget, som slår en tur i skoven - men husk sikkerheden. Foto: Canva Pro

Sikkerhed på tur: Det bør du tænke over

Uanset årstiden kan en ridetur ud i naturen være helt fantastisk for både hest og rytter! Du kan bruge turen til at træne dressurøvelser eller bare koble helt af og nyde naturen med din hest. Men hvis turen skal være en god oplevelse for både hest og rytter, skal du huske at tænke over sikkerheden – og særligt hvis du rider tur alene.

Stort set alle råd er dog værd at huske, uagtet om du rider en tur alene eller sammen med andre.

Få de bedste råd fra hollandske Marloes Blok herunder – og en masse andre råd fra både hendes læsere og fra os her på Malgré Tout.  

Om Marloes Blok

Marloes er en hollandsk rytter på 24 år. Hun har fjordhesten Diego på 24, som hun rider bidløst på både bane og i naturen samt træner fra jorden. Hun har stiftet firmaet MD Equestrians, som blandt andet sælger bidløse hovedtøj.  

4 gode råd til en sikker tur fra Marloes og Diego (både alene og sammen med andre)

  1. Hav altid din ridehjelm og en sikkerhedsvest på. 
  2. Sæt et navneskilt på din hests hovedtøj.
  3. Fortæl andre, hvor du rider hen.
  4. Tjek dit udstyr igennem.  

Generelle råd til sikker tur 

  • Kend din hest og dens reaktioner, når den eksempelvis bliver forskrækket.  
  • Hvis du skal ride ved vej, skal du kende reglerne for ridning i trafikken. 
  • Kryds gerne en vej på samme tid, så ingen heste skal stå tilbage på den anden side af vejen. 
  • Hav styr på din grundridning, så du ved, at du kan stoppe din hest. 
  • Skal du ride tur alene, bør du have trænet det gradvist og i små tidsintervaller. 
  • Rider I derimod sammen med andre, kan I med fordele afstemme inden i forhold til jeres heste; er der eksempelvis en hest, som gerne vil gå forrest, eller er der nogle heste, som ikke kan sammen?  

Planlæg den gode tur

  • Forventningsafstem også gerne turen iblandt jer ryttere – skal det være en skridttur eller fuld fart? Den, som rider forrest, kan med fordel også have en form for håndsignal, som indikerer stop eller fart – hesten er flokdyr, så ofte vil de følge med, hvis andre heste sætter op i fart, men det er ikke altid rytteren er indforstået med det.  
  • Tjek op på, hvad reglerne er for det område, I rider i. Selv om der findes generelle regler for ridning i naturen, kan der være individuelle regler for, om I eksempelvis må trave og galopere i området. Der er også regler for ridning ved strand, som er gode at kende.
  • Hvis I rider ud, når det er mørkt – eller det bliver mørkt undervejs – skal I altid have refleksudstyr på.  

LÆS OGSÅ: “Vi har så få steder at ride i naturen – så vi skal passe på dem”

  • Hav altid din telefon med dig – og sørg for, der er strøm på den. Men behold den i lommen, og lad være med at bruge den, når du rider, med mindre det eksempelvis bliver nødvendigt at ringe efter hjælp.  
  • Medbring gerne en hovrenser, hvis din hest skulle få en sten i hoven.  
  • Vær opmærksom på underlaget, når du rider ud – særligt hvis du ikke kender området.  

Vi håber, disse råd kan hjælpe dig og din hest til at ride nogle sikre og gode ture ud i den smukke naturen året rundt. God tur!

Annonce

Seneste artikler

Lusitano: Den elegante hest med portugisiske rødder

Læs mere →

Percheron: Den franske kæmpe med en imponerende historie

Læs mere →

Ida Kirstine Bjørn sikrer dansk Grand Prix-sejr i Herning efter tæt afgørelse

Læs mere →

Tre sejre i træk: Cathrine Laudrup-Dufour fortsætter succesen i Herning

Læs mere →

Belgisk trækhest: Den stærke kæmpe fra Brabant

Læs mere →

Tennessee Walking Horse: Hesten med den helt særlige gangart

Læs mere →

Er det okay at føle sig lettet, når man ikke længere har hest?

Læs mere →

Når hesten altid kommer først – hvad betyder det for parforholdet?

Læs mere →

Er vi blevet mere optagede af, hvordan ridning ser ud, end hvordan den føles?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk