Ridning på strand: Det skal du vide

Ridning på den danske strand elller at tage sin hest med ud at bade er et drømmescenarie i den kommende sommertid. Men som de fleste ryttere ved, er det ikke tilladt at tage sin hest med i vandet i de tre sommermåneder – eller er det? Kan det virkelig være rigtigt, at Danmark har så meget kyst, og så må vi ikke bruge den i de måneder, hvor vi har allermest brug for det sammen med vores heste? Vi har rodet reglerne igennem og taget en snak med Naturstyrelsen, så du forhåbentlig kan finde hoved og hale i det hele.

Annonce

Læs også: 4 grunde til, at enhver hest fortjener at ride i naturen

Det siger loven

I naturbeskyttelsesloven står der, at: “I perioden 1. september – 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.” Det betyder med andre ord, at det ikke er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred i de tre sommermåneder, 1. juni – 31. august. Så faktisk er det slet ikke vandet, vi ikke må være i med vores heste – det er selve stranden, der i mange dele af landet er hestefrit område i sommermånederne.

I naturbeskyttelsesloven står der, at: “I perioden 1. september – 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.” Det betyder med andre ord, at det ikke er tilladt at ride på den ubevoksede strandbred i de tre sommermåneder, 1. juni-31. august. Så faktisk er det slet ikke vandet, vi ikke må være i med vores heste – det er selve stranden, der i mange dele af landet er hestefrit område i sommermånederne.

Kunne du med andre ord få din hest til at flyve eller løfte den op i en helikopter og sætte den ned i vandet, så den ikke rører stranden eller strandkanten på vejen, så er det tilladt at bade med sin hest hele året rundt.

Læs også: Kender du reglerne for ridning i trafikken? Få dem genopfrisket her

Men det er jo desværre ikke rigtig en mulighed, og derfor må mange ryttere vente med at bade sammen med hestene til kalenderen har vist 1. september.

Her kan du bade med din hest året rundt

Der er faktisk strande rundt omkring i Danmark, hvor reglerne er anderledes, og hvor du derfor kan ride med din hest hele året rundt. Ingen regler uden undtagelser, selvfølgelig! Undtagelserne er:

  • Langs den jyske vestkyst er der strækninger, der fungerer som offentlig vej. Derfor må du til enhver tid give den gas på hesteryg både i vandet og i strandsandet her.
  • I Tisvilde Hegn i Nordsjælland er der en anlagt hestebadestrand kaldt Stængehage.
  • Moesgaard Strand i Østjylland.
  • I søer. Her skal du dog have ejerens tilladelse og desuden være sikker på, at bundforholdene er i orden for din hest.

Private strande findes (næsten) ikke

Der er selvfølgelig også nogle strande, som er privatejede. Men dette gør faktisk ikke den store forskel.

Man har nemlig stadig ret til at færdes på de private strande. Man skal naturligvis være opmærksom på, hvis der er opsat skilte, for eksempel om at man ikke må ride. Men ellers gælder det at: “Der med en enkelt undtagelse er de samme regler for ridning på privatejede strandarealer som på offentligt ejede. Man må kun tage ”kortvarigt ophold” på private strande på den del af stranden, som er mere end 50 m fra beboelseshuset, som ejer stranden. Ved ”kortvarigt ophold” forstås almindeligvis et ophold, der ikke varer længere end en ”dag”. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne. Det er ikke tilladt at opstille telt eller lignende”.

Det bliver næsten ikke bedre end en skøn strandtur om sommeren med vennerne fra stalden og de dejlige heste. Men man skal huske at overholde reglerne og guidelines.
Foto: Arkiv

Derudover har Naturstyrelsen forklaret at: “Hvis man møder en ejer, som man tror ulovligtsender én bort, så skal man kontakte kommunen og få den til at komme med en afgørelse, om hvad der er lovligt eller ikke lovligt”.

Læs også: Ridning på stubmark: Husker du at spørge om lov?

Særlige strande

Adgangen til at ride på strande gælder ikke automatisk for ”arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.”. Her gælder adgang kun, hvis ejeren har givet lov.

Hvis du er i tvivl om reglerne på en bestemt strand, så er du altid velkommen til at kontakte Naturstyrelsens lokale enhed, hvor du kan få svar på, hvilke regler, der gælder for det konkrete område.

Ridning i Naturstyrelsens arealer

Når du rider en tur til stranden, eller andre steder i Danmarks dejlige natur, som er underNaturstyrelsens arealer, så har Naturstyrelsen opsat nogle ‘retningslinjer’:

  • Benyt helst ridestierne. Heste i hurtige gangarter som trav, tölt og galop ødelæggernemtskovvejene for cyklister, barnevogne, kørestole og dårligt gående.
  • Rid så vidt muligt i rabatten ved ridning på grusveje.
  • Tag ned i skridt og hold til højre, når du passerer gående og cyklister.
  • Passér altid andre ryttere i skridt.
  • Kævler, stabler, diger og grøfter må ikke bruges som spring.
  • Vis hensyn over for andre og naturen.

Kilde: Naturstyrelsen

Hvis du er en af de heldige ryttere, der har en strand at ride på, så husk at vise hensyn, og vær opmærksom på de andre strandgæster. Husk også, at fjerne alle klatter og efterlad stranden ren og lækker, så alle synes, at det er hyggeligt og sjovt at hestene kommer på stranden og bader.

Læs også: Det er badetid igen

Kilder

Naturstyrelsen: Ridning

Danmarks Strandguide: Den gode tur

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce