Annonce
Tur Gáski og Nuka
Hopper du nogensinde ned fra din hest og går en tur med den? Nuka og islænderen Gáski eksperimenterer med både ture, hvor Nuka sidder på Gáski - eller går sammen med ham fra jorden. Foto: Privat

Tør du slippe kontrollen og lade din hest gå forrest på tur?

Selv hvis du ikke kan ride din hest på tur af den ene eller den anden grund, er der også flere fordele ved at trække en tur med din hest. Men tør du lade din hest gå forrest?  

Der er ingen tvivl om, at det er skønt at komme ud i naturen med vores dejlige heste! Det er godt for både hest og rytter, men turen behøver ikke altid foregå med sadel og hovedtøj. Nogle gange kan vi nemlig også hoppe ned fra hesten og gå en tur ved siden af – eller lade hesten gå forrest.  

Sidstnævnte har 30-årige Nuka eksperimenteret med sammen med sin 17 år gamle islænder vallak Gáski.  

Om Nuka og Gáski

Gáski og Nuka Signe Pape Thomsen har været et makkerpar i snart fem år, og den dag i dag foregår deres træning på Gáskis præmisser. For Nuka er det vigtigste altid, at Gáski er glad. De leger sig til læring, og Gáski har altid muligheden for at sige fra i træningen. 

På tur – uanset om de rider eller går – kan Gáski frit udforske nye stier, snuse og udtrykke, når det er på tide at vende hjemad. Nuka oplever, at Gáski elsker at have en stemme i de timer, de bruger sammen. Det motiverer ham til at sige ja, når Nuka kommer med udfordringer og forslag.  

I deres lille boble har de sammen fundet deres egen vej til samarbejde og nærvær, som ingen OL-medalje nogensinde vil kunne erstatte. 

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Derfor skal du lade din hest gå forrest på tur

  1. Det gør din hest mere selvstændig  
  1. Er med til at fremme nysgerrighed  
  1. Gør din hest mere selvsikker  
  1. Din hests mening kommer til udtryk og kommer til at betyde noget  
  1. Det bliver muligt for din hest at udforske  
  1. Og så kan du glemme din travle hverdag, hvis du tør lade din hest lede vejen lidt af tiden  

Når du giver din hest mulighed for at tage teten, er det let at afkode, hvor hesten synes, der er noget, som er værd at udforske – og så kan du bare følge med. Lad gerne din hest bestemme tempo og retning og se, hvor det tager jer hen.  

Det er vigtigt at understrege, at det er forskelligt fra hest til hest, hvad der fungerer. En utryg eller ung hest kan have gavn af, at du går ved siden af den.

Omvendt kan nogle heste også føle dem begrænsede af, at du går foran. Det handler i højere grad om at eksperimentere med, hvad der fungerer for jer. 

LÆS OGSÅ: Sikkerhed på tur: Det bør du tænke over 

Derudover skal du og din hest selvfølgelig kende hinanden godt og være trygge ved hinanden, før I kaster jer ud i ture – uanset om du går ved siden af din hest, bagved den eller foran den. Hvis du går bag din hest, skal du ikke gå så langt bag den, at den glemmer du er med – men omvendt skal du heller ikke gå lige bag heste, så den kan komme til at sparke dig, hvis den bliver forskrækket eller lignende. 

I skal have styr på stopsignalet! Det også værd at kigge på, om din hest trækker med dig, eller om I går tur sammen. 

Fordele ved at gå tur med din hest
  • Det styrker relationen og tilliden mellem jer  
  • Er med til at opbygge styrke, balance og koordination, uden at blive påvirket af en rytter  
  • Godt for både fysik og psyke – ved både hest og rytter 
  • Både du og din hest bruger jeres krop og sanser på en anden måde, når I er på tur  

Kilde: Dyrefryd 

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Sikkerhed fremfor alt

Hvis I møder andre på jeres vej, eller hvis I går i et nyt område, bør du selvfølgelig altid gå ved siden af din hest. Du kan eksperimentere lidt med længden på træktovet. Måske I gradvist tør øge længden på det. Alternativt kan I også prøve med lange liner.  

Øv gerne stopsignalet og lignende på banen først. Det gælder uanset, om I bruger tov elle lange liner, og om I bruger grime eller bid. I skal blot være sikre på, at I kender hinandens signaler, før I bevæger jer ud i naturen. Du skal vide, du altid kan stoppe din hest. Det kan være, den kan stoppe på stemmesignal eller kropssprog. Det kan også være en fordel, at I prøver et sted, hvor I begge er trygge, kender området, og der ikke er for meget trafik.  

Tør du slippe kontrollen?  

Annonce

Seneste artikler

Brevkassen: Mindre madspild på folden

Læs mere →

Brevkassen: Når det ikke er faldet, men frygten der fylder

Læs mere →

Hvornår er diarré hos heste akut?

Læs mere →

Gåture med hesten – træning med stor effekt

Læs mere →

Cathrine Laudrup-Dufour indtager førstepladsen på verdensranglisten i dressur

Læs mere →

Pulsen lyver ikke – hestens sundhedsindikator

Læs mere →

Studie: Tarmbakterier og huld

Læs mere →

Tilpasning af foder: Samme hest – nye behov

Læs mere →

Bruger vi for mange tilskud?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk