Træning med Claus Toftgaard: Start træningen i naturen

Det er en god investering at bevæge sig fra jorden sammen med hesten, inden man begynder at ride på den. For er man selv kold, når man sætter sig op, så vil ens egne stivheder gå direkte i hesten. Og det forringer i høj grad hestens mulighed for at præstere. Claus Toftgaard bruger ofte træning i naturen, inden han skal ride. Han varmer ofte sig selv og sin hest op med en tur i skoven, hvor han både løber på stierne og udfordrer hestens motorik med bakker og træstammer på jorden.

Læs også: Claus Toftgaard: Ups, lærte vi nogensinde at ride?

Det giver en god stimulering af nervesystemet, og det giver en meget god ledtræning

Claus Toftgaard

Se hele træningsserien

Denne artikel bygger på en træningsserie med Claus Toftgaard produceret af Rid Bedre TV i 2018. Se det konkrete videoindslag eller hele træningsserien på ridbedre.tv. Samarbejdet mellem Rid Bedre TV og Malgré Tout har til hensigt at give dig endnu bedre adgang til at lære fra ridesportens mestre.

Pilates og Equiband

Inden Claus rider sin hest, varmer han altid sig selv og hesten op fra jorden. Og et godt supplement til arbejdet fra jorden er Equibandet (som du kan se på billedederne herunder). Det kan hjælpe hesten til at løfte ryggen mere, og det er næsten selv en øvelse, som er basis for al træning af heste uanset disciplin.

“Equibandet her – pilatestræning kalder jeg det – det bruger jeg tre gange om ugen på alle heste, unge som ældre heste, fordi jeg synes, at det har en rigtig god effekt i forhold til at få trænet core-musklerne på hesten og få mere afspænding i rygsøjlen. Man kan longerer med det, man kan ride med det, man kan springe med det. Jeg bruger kun bug-srtoppen, fordi jeg er mest interesseret i at få trænet core-musklerne først. Også er der også en bagstrop, man kan lægge bagom, for at ramme bagparten ind. Det er simpelthent sådan et elastikbånd, som man også bruger i pilates, som man bare klikker på. Også fordi han er lidt rund ham her (New Carlos Selection) – det er jeg ked af at indrømme, men det er han, han har haft en god sommer og hygget sig – så sætter jeg lige sådan en spore-rem på elastikbåndet, så den ikke kan glide tilbage. Fordi på den her runde mavse, der kan elastikken godt glide lidt for langt tilbage. Også er vi sådan set ved at være klar til at skulle en tur i skoven.”

Claus Toftgaard putter et Equiband på sin hest.
Her har Claus netop lagt et Equiband på hesten New Carlos Selection Foto: Rid Bedre TV
Claus Toftgaard klikker bagstrop på Equibandet.
Her klikker han bagstroppen, som er et elastikbånd. Foto: Rid Bedre TV

Se flere træningsvideoer med Claus Toftgaard

Equibands effekt

“Men ja, det bruger jeg som pilatestræning i forhold til at få hestens core-muskler aktiveret, og i forhold til at få lavet en god muskelkæde. Det vil sige, når vi lægger benene på hestens brystkasse, så skal den gerne lære at løfte brystkassen og afspænde ryggen, og det er Equibandet med til. Så jeg bruger det både i genoptrænings øjemed, men jeg bruger det også som profylaktisk træning – altså i forhold til at have sunde og stærke heste i fremtiden.”

Claus bruger Equibandet en halv time et par gange om ugen. Det kan være en fordel, når hesten skal arbejdes fra jorden, for så stimuleres den alligevel til at løfte ryggen, ligesom man som rytter ville gøre i ridningen. Og hvis man bruger Equibandet i ridningen, er det et supplement til rytterens schenkel.

“Jeg har det som regel på i en halv times tid, også klikker jeg det af igen. Så det er lidt sådan en tommelfingerregel, at jeg træner med det i en halv time. Men det gør jo, at jeg ikke skal motivere ham så meget med mine ben – altså at jeg ikke skal sidde og motivere bugmusklerne, for at få ham til at løfte ryggen. Så der er en lidt mere konstant opmærksomhedstræning fra elastikken.”

Claus Toftgaard interview
Claus Toftgaard er kendt for at være mere alternativ i sin tilgang til hestene og ridningen end så mange andre, og har bestemt noget af have det i, da han foruden sin uddannelse som fysioterapeut til både heste og mennesker også været igennem uddannelsen som berider. Foto: Rid Bedre TV

Læs også: Claus Toftgaard: “Moderne rideheste fortjener bedre”

Fordele ved forskelligt underlag

En vigtig del af dressurhestens træning er ikke at gå i ridehus eller på bane. Ikke mindst skal de unge heste udfordres på nye omgivelser og forskelligt underlag, for det stimulerer kropsbevidsthed og nervesystemet, og det giver en mere holdbar hest i længden.

“I starten, da vi trænede herude, var det meget usikkert, og han snublede og faldt over hver anden gren, vi så. Jeg synes, at det er meget vigtigt at træne nervesystemet og leddene i forskellige underlag, og her (i skoven) bliver de virkelig udfordret på deres balance og koordination.”

“I starten kunne vi for eksempel ikke gå op og ned af alle de her bakker og skrænter, men nu begynder han at kunne placere benene. Også kan jeg så finde på at gå en anden vej og gå op ad en anden skrænt, hvor der er lidt mere ujævnt. Så må vi se om han hopper på den – det gjorde han. Ellers kan jeg finde nogle store træstammer at gå henover, så jeg får trænet motorik og balance, også får jeg trænet hans evne og omstilbarhed i forhold til de udfordringer, han har i bevægelsen, eller får i bevægelsen, når vi rider.”

Forskellige underlag stimulerer hesten på forskellige måder. Foto: Rid Bedre TV

Stimulering

“Jeg kan jo godt lide at røre mig, og jeg har jo brugt mange år på at nørde bevægelser. Og jeg har fundet ud af, at hvis vi skal have holdbare, unge heste, så bliver vi nødt til at have lagt nogle forskellige træningspas ind. Der er en af dem, at jeg løber i skoven med hestene, og jeg udfordrer dem i terrænet; op og ned af bakker, over grøfter og træstammer, og hvad jeg ellers kan finde. Det giver en god stimulering af nervesystemet, og det giver en meget god ledtræning – det vil sige stilningstræning i forhold til, at hesten ved, hvor den er henne. Mange dressurheste bliver trænet lidt for ensidigt, og det kan også give skader i forhold til, at man ikke får udfordret kroppen på flere planer. Både hestekroppen og ens egen krop. Også når jeg løbetræner, så har jeg også meget fokus på, at jeg laver meget ligeudrettet træning. Normalt løber jeg både på højre og venstre side af hesten for at stimulere hans balance. Så der er masser af muligheder i naturen for at træne med vores heste, og de synes, at det er sjovt. Så man får energi ud af det, og man bliver også selv lidt glad i låget, når man er derude. Man kan grine lidt sammen, også kan man gå hjem og være lidt mere seriøs på banen, når vi skal smøge ærmerne lidt mere op.”

Mange dressurheste bliver trænet lidt for ensidigt, og det kan også give skader, når man ikke får udfordret kroppen på flere planer

Claus Toftgaard

Læs også: Proprio-træning: Lettere at udføre end at sige – sådan kommer du i gang

Her ses Claus Toftgaard med hesten New Carlos Selection. På billedet er hesten 4 år, og de to har kendt hinanden siden Carlos var føl. Foto: Rid Bedre TV.

En god investering – både for hest og rytter

Det er en god investering at bevæge sig fra jorden sammen med hesten, inden man begynder at ride på den. For hvis man selv er kold, når man sætter sig op, så vil ens egne stivheder gå direkte i hesten, og det forringer i høj grad hestens mulighed for at præstere.

“Jamen, jeg sætter mig aldrig op på en hest uden at have gået med den i 15-20 minutter først. Det er fordi, jeg synes, at det er rimeligt, at man selv er lidt varm, og at man ikke sætter sig op på en kold hesteryg. Især i de koldere måneder, er det vigtigt, at hesten er varmet godt op uden vægt på. Så derfor er det en god investering – også i sin egen krop, så man ikke sætter sig op helt kold, fordi så skal hesten jo varme vores kroppe op. Mange gange, hvis man for eksempel har en problemstilling i hoften, så har hesten jo faktisk løst problemet. Når man så er færdig med at ride, kan man nærmest sige ‘Tak for hjælpen – det var en gratis behandling‘. Men udfordringen er bare, at hesten så måske har fået en nedsat bevægelse – nogenlunde det samme sted, hvor du havde det.”

Læs også: Ekspert: De fire S’er til en ordentlig opvarmning af hesten

Alle artikler i serien

  1. Træning med Claus Toftgaard: “Jeg vil bare gerne have glade heste”

Se alle træningsvideoer hos Rid Bedre TV

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce