Nogle ville sige, at Mattssons Rideklub har et samvær, der går ud over det sædvanlige. Da vi trådte ind på gårdspladsen, blev vi mødt af den ugentlige champagneklub i rytterstuen og en midaldrende herre i ridetøj, som fortalte, at han havde været på besøg hos samtlige mennesker i rytterstuen, og det har de andre også. Traditionen tro bliver der drukket portvin i mængder, som andre rideklubber sjældent kan hamle op med, og det vrimler med folk, heste og hunde selv en fredag formiddag klokken 10. Men hvad er det, der gør forholdende så særlige lige netop på denne rød- og hvidmalede rideklub tæt på København?
Ridesporten, uanset disciplin, er først og fremmest en individuel sport, hvor præsentationen og sammenspillet mellem hest og rytter er altafgørende. Alligevel kan ingen klare det alene. Baglandet og den sociale opbakning har større betydning, end vi måske lige går og tror. Og det er særligt vigtigt for køkkenchefen på Cofoco, Annie Ursula Laurie, som også er rytter og hestemenneske fra top til tå.
Se hele videoen med Annie Ursula Laurie her:
Fra bondemandens gamle krikke til jagthest
Den 34-årige kok er vokset op i en lille landsby i Jylland, og hun har altid været tæt knyttet til hestene. Hun fortæller, at hestene længere oppe af vejen altid havde tiltrukket hendes opmærksomhed, og Annie og hendes søster red i mange år på naboens heste. Naturligt udviklede det sig for den unge pige.
”Efter nogle år fik vi bondemandens gamle hest og en aflagt travhest, og så red vi rigtig meget i skoven og sprang og hyggede os.” Selvom den unge rytter på det tidspunkt ikke var klar over det, var dette starten på en rejse hen imod at have sin egen jagthest og til dagligt ride i en af Danmarks mest eftertragtede skove, nemlig Dyrehaven. Dog blev rejsen afbrudt gennem teenageårene, og tiden til hestene forsvandt. Det var dog kun indtil Annie ramte de tidligere tyvere, og hun mærkede, at hestene var langt vigtigere for hende end først antaget.
Igennem sine tyvere havde Annie hestene tæt inde på livet gennem forskellige parter rundt om i landet. Hun søgte altid en hest at passe der, hvor end hendes arbejde bragte hende hen. Men det var da hendes tætte ven og ridementor Niels Tind gik bort, at livet med hestene for alvor tog fart. Af ham arvede hun nemlig to heste, en hoppe og en ung vallak. De blev læsset i en trailer, og kontrasten fra en mark i Jylland til Mattssons Rideklub et stenkast uden for København var noget af en omvæltning for hestene. Men som mange andre – inklusive Annie selv – ville have antaget, påvirkede det ikke de to heste synderligt. Faktisk var det nærmest omvendt for den niårige vallak Two Socks (i daglig tale Sokken).
Annie fortæller, hvordan udviklingen er skredet fremad, og det er som om, han manglede den ekstra stimulering, der er, når en rideklub ligger ved siden af en s-togstation og en tankstation. Hoppen blev efterfølgende solgt til en nær ven, da to heste og et fuldtidsjob var for stor en mundfuld for Annie.
Balancen i at være køkkenchef og hesteejer
Men udfordringen i pludselig at stå med hest og et krævende job har ikke været ligetil. ”Jeg har en meget hektisk hverdag. Qua at jeg er i et køkken, og der er travlt, og jeg har alle de her delmål i løbet af en dag, som jeg skal nå inden for en vis tidsgrænse gør, at det kan være enormt stressende.”
Men utroligt nok har Annie fundet ud af, at det netop var hestene, der kunne give hende den ro i hverdagen. Hestene giver nemlig ikke den stress, man ellers kunne fristes til at tro, de ville give.
”Med hestene finder jeg virkelig ro. Enten i skoven eller hvis jeg får dressurundervisning.”
Stress er ofte forårsaget af at have for mange bolde i luften. Det opstår tit, når man ikke synes, man kan overskue alt det, man skal nå. Når man er stresset, tænker man på fremtiden og på mange ting på én gang. Dét, som samværet med hestene tvinger en til, er at være til stede i nuet og forholde sig til det, som ens krop og hoved foretager sig lige nu og her. Det giver ro, for man er tvunget til slippe alle de andre tanker, der ellers kører rundt inde i hovedet.
”En af mine store udfordringer er, at jeg tænker hele tiden, så når jeg er sammen med hestene, har jeg fokus på dem og finder en enorm ro i det.”
For mange af os gør samværet med hestene, at vi kan slippe af midt i den stress og jag, som en hverdag ofte byder på. Denne tilstand kaldes for at være i flow og kan defineres ved en tilstand af selvforglemmende opslugthed. Det er ofte forbundet med at glemme tid og sted sammen med en følelse af mening og tilfredshed.
Selvom et job som køkkenchef for nogle kan gå ud over det social liv, som ofte ligger om aftenen, hvor andre mennesker har fri, nyder Annie godt af at være i stalden, mens det er lyst. Desuden hænger Annies hverdag også sammen, fordi hun får en helt uundværlig hjælp med hesten.
”Jeg møder jo klokken 12, så jeg har hele morgenen og formiddagen til at ride og passe heste. Derudover har jeg to helt fantastiske parter og veninderne her fra rideklubben, som har været en kæmpe hjælp. Særligt den tid, hvor jeg stod med to heste.”
For uden et ordentligt bagland er det svært at få livet med hestene til at hænge sammen med et krævende job. Annie har dog stadigvæk én stor udfordring, når hun skal have hverdagen til at hænge sammen.
”For mig er det dårlig samvittighed. Når Two Socks får mug, hvorfor har han fået mug, hvorfor har jeg ikke forebygget det lidt bedre?”
Den aktive rytter fortæller, at den bedste løsning, hun har fundet, er at have et bagland, hun kan stole på. På den måde kan hun altid søge hjælp, råd og vejledning, som kan aflaste den dårlige samvittighed lidt.
Hestene ændrede usikkerhed til selvsikkerhed
Rejsen med hestene har ikke altid være en dans på roser. ”Jeg har egentlig altid lidt døjet med usikkerhed igennem årene. Når jeg skulle ride på ridebanen, ville jeg lige holde øje med, om der var nogen i ridehuset, fordi jeg ikke havde lyst til at nogen skulle se mig.”
Men langsomt har udviklingen med hestene givet Annie den manglende selvtillid, som kun er vokset, siden hun fik sin egen hest. Særligt understreger hun, at samværet og opbakningen hun har fået på Mattssons Rideklub, har haft en stor effekt på hendes selvudvikling. ”Som årene er gået og særligt i takt med, at jeg har været ude med jagtryttere, har jeg fået selvtillid og lært, at jeg er god nok og det er okay hvis jeg ikke kan finde ud af det hele.” Og hestene har også betydet en hel del for Annies personlige udvikling:
”Hestene har betydet ro, ansvarsfølelse og personligt er jeg groet i hele opgaven med at have hest.”
Som jagtrytter rider man med i selve feltet, som er den gruppe af heste og rytter der rider jagten samlet. Som en del af feltet rider man over springene og igennem forhindringerne såsom vandgraven, og man rider i opløbet til sidst. Som følgefelt rider man med, men uden spring og forhindringer. Det kan være en god måde at starte sin jagtkarriere på, eller hvis man har en helt ung hest, da der ellers kan være meget at forholde sig til på én gang som jagtrytter- eller hest i feltet.
Annies råd til ryttere, som gerne vil afprøve, om jagtridning er noget for dem, er at starte i følgefeltet. I følgefeltet rider man bag ved de andre ryttere og ser springende og de forskellige udfordringer. Derved kan man føle sig mere tryg og teste sit partnerskab med sin hest. Det er også en god måde at udforske, hvordan ens hest reagerer og opfører sig i en stor folk med mange sitrende heste.
Selvom et godt bagland og opbakning er essentielt for Annie for at få kunne bibeholde interessen for hestene, forsøger hun også at lytte til sig selv og tage sine egne beslutninger. ”Ved at få min egen hest er jeg nødt til at mærke min mavefornemmelse i det. Jeg er blevet tvunget til at være mere holdningsorienteret og tage nogle beslutninger selv, og det har virkelig udviklet mig – både personligt og som rytter.”
Annie har et råd, som mange af os sikkert kan bruge i vores egen rejse med hestene:
”Det okay at have udfordringer med din hest, du skal ikke være perfekt.”
Så husk på det næste gang dig og din hest skal ind på stævnepladsen, ud i skoven, til undervisning eller bare skal gå en tur. Det behøver ikke være perfekt, for samværet er det vigtigste.
Kilder:
Kompetencecenter Skanderborg: Flowteori
World Health Organisation: Stress
SPR Jagt: Følgefelt
