DIY: Stigbøjlebeskyttere 

Er du ferm med en symaskine, vil du gerne spare lidt penge, og drømmer du måske om en bestemt farve eller en bestemt type stof? I så fald kan det være den perfekte løsning at lave dine egne stigbøjlebeskyttere. 

Hvis du passer godt på dit rideudstyr, vil det blive ved med at være i god stand, og du kan dermed forlænge dets levetid. Og det er særligt vigtigt, når det kommer til din sadel. Stigbøjler, især dem med små pigge for bedre greb, kan potentielt laver ridser og dermed beskadige din sadel, når du trækker stigbøjlerne op efter at have redet. For at undgå det scenarie har Malgré Tout lavet en billig løsning og udarbejdet en skabelon, så du kan være kreativ og sy dine egne stigbøjlebeskyttere. 

Annonce

Se Malgré Tout’s tutorial-video for hvordan du nemt kan lave dine egne stigebøjlebeskyttere her:

Hvad skal du bruge:

Måske du kan finde noget stofrester i skabene, et gammelt tæppe, eller kigge forbi din lokale hobbybutik og vælge det stof, der matcher alt dit andet udstyr. Et tip er at bruge fleece eller et tilsvarende tykt stykke stof, da det fungerer som polstring. Du skal også bruge tråd; vælg enten samme farve som stoffet, eller du kan bruge, hvad der allerede er på symaskinen, hvis du er mindre kræsen. Derudover skal du bruge saks, målebånd, en sikkerhedsnål, elastik, en tusch og ikke mindst en symaskine.

Trin 1: Mål ud og klip stoffet

Du kan bruge dine egne stigbøjler til at måle med, da de kan variere i størrelse, og husk at tilføje plads til at sy. Hvis du ikke er for detaljeorienteret, vil vores mål passe til de fleste stigbøjler. Fold hele stoffet på midten, og klip et kvadrat på 26 gange 24 centimeter ud. På denne måde behøver du ikke at sy den sidste side, da den allerede er foldet.

Trin 2: Sy bunden og siden

Som overskriften antyder, skal du bare sy bunden og siden, og lade toppen være åben. Husk at sy frem og tilbage i enden for at hæfte enden, så syningen ikke går op.

Trin 3: Lav en bred bund

Nu vil du have noget, der ligner en pose med en åbning i toppen. Tjek, at den stadig er vendt med vrangen udad. Fold nu små trekanter i bunden af hvert af de to hjørner. Fold diagonalt i forhold til, hvordan stoffet er foldet. Sy hen over trekanten. Det vil gøre bunden bredere.

Trin 4: Sy toppen

Fold toppen ned med 4 centimeter hele vejen rundt. Her kan det blive lidt stramt at sy, hvis din symaskine ikke tillader meget plads, især hvis du har tykt stof som eksempelvis fleece, men det kan godt lade sig gøre. Du har nu syet en kant på toppen, men lad omkring 3-4 centimeter være åben. Det er her, du skal trække elastikken igennem.

Trin 5: Sæt elastik i

Mål 28 centimeter elastik ud, og tegn en linje med en tusch, men klip den ikke over endnu. Hvis dine stigbøjler er slanke, skal du kun måle 25 centimeter ud på elastikken. Sæt sikkerhedsnålen i den frie ende af elastikken, og træk igennem kanten på posen. Når du har begge ender, skal du klippe elastikken der, hvor du har markeret den med din tusch. Hold fast i begge ender, eller luk dem sammen med sikkerhedsnålen.

Trin 6: Sy den sidste del

Dette er den mest udfordrende del af projektet, men også den sidste. Træk i elastikken i begge ender, så stoffet krøller sig sammen. Forbind de to ender af elastikken, og sy et krydsmønster på den. Lad den derefter glide igennem det lille hul, og sy det sammen, så du ikke længere kan se eller røre ved elastikken. 

Voila

Vend stoffet med retsiden ud, og så har du en stigbøjlebeskytter – gentag nu præcis samme proces til den anden stigbøjle. 

Vi håber, du kan bruge vores skabelon. Det er faktisk også en fantastisk gaveidé, især hvis du gerne vil give en mere personlig gave til din bedste hesteven. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce