Pintoen: Den brogede hest, der ikke er en egentlig race
Læs mere →
Med sine store, farverige aftegninger er pintoen en hest, der sjældent går ubemærket hen. Men bag den karakteristiske brogede pels gemmer sig en interessant detalje: Pinto er nemlig ikke én bestemt hesterace, men en betegnelse for heste med særlige farvemønstre. Derfor kan pintoer være vidt forskellige i både størrelse, bygning og temperament.
Selvom pintoen ofte forbindes med amerikanske westernfilm, cowboys og oprindelige amerikanske folk, har de brogede heste en langt ældre historie.
Brogede heste har eksisteret i forskellige dele af verden gennem århundreder. De heste, der senere blev kendt som pintoer i Nordamerika, kom i høj grad med europæiske opdagelsesrejsende og kolonister, særligt fra Spanien.
Herfra spredte hestene sig over det nordamerikanske kontinent, hvor de blev en del af de fritlevende hestebestande og senere fik betydning for både oprindelige amerikanske folk og ranchkulturen.
De iøjnefaldende farver gjorde pintoen til et velkendt syn i den amerikanske westernhistorie. Med tiden opstod der også organiseret avl og registrering af de brogede heste. I 1956 blev Pinto Horse Association of America etableret.
Pinto og American Paint Horse bliver ofte forvekslet, og det er forståeligt. Begge kan have de samme karakteristiske hvide og farvede aftegninger, men der er en afgørende forskel.
Pinto betegner først og fremmest hestens farvemønster, mens American Paint Horse er en selvstændig hesterace med bestemte krav til afstamningen.
En American Paint Horse skal have en dokumenteret afstamning inden for de blodlinjer, som American Paint Horse Association accepterer. Det omfatter American Paint Horse, Quarter Horse og fuldblod.
En pinto kan derimod have mange forskellige racebaggrunde. Derfor kan en American Paint Horse også være en pinto, men en pinto er ikke nødvendigvis en American Paint Horse.
Det er desuden værd at bemærke, at en registreret American Paint Horse ikke behøver at have store, synlige brogede aftegninger.
Det mest karakteristiske ved pintoen er naturligvis dens pels. Men broget er ikke bare broget. Flere forskellige genetiske mønstre kan give hesten dens særlige udseende.
Tobiano er et af de mest genkendelige brogede mønstre. Her har hesten typisk store, forholdsvis afrundede hvide områder, der ofte krydser ryggen. Benene er som regel delvist eller overvejende hvide, mens hovedet ofte har samme farve som hestens grundfarve.
Overo bruges som en samlebetegnelse for flere forskellige typer hvide aftegninger. Hesten har ofte uregelmæssige hvide områder på kroppens sider, mens ryggen typisk forbliver mørk. Nogle overo-mønstre giver også omfattende hvide aftegninger i hovedet og blå øjne.
Tovero er betegnelsen for en kombination af tobiano og overo-lignende mønstre. Hestene kan derfor have store hvide områder på kroppen kombineret med karakteristiske aftegninger i hovedet.
Det er dog ikke altid muligt at bestemme det præcise genetiske farvemønster alene ud fra hestens udseende.
Fordi pinto først og fremmest beskriver en farve, findes de brogede aftegninger hos mange forskellige hestetyper.
Man kan blandt andet møde pintoaftegninger hos American Paint Horse, miniatureheste, shetlandsponyer, visse varmblodsheste og forskellige typer barokheste.
Brogede heste findes også blandt eksempelvis Irish Cob og andre heste med kraftigere bygning.
Det betyder, at to pintoer kan se vidt forskellige ud, selvom de begge har den brogede pels. Den ene kan være en lille, kompakt pony, mens den anden er en stor og atletisk ridehest.
Pintoens anvendelse afhænger i høj grad af dens racebaggrund, bygning, temperament og uddannelse.
Pintoer med en atletisk varmblodsbygning kan eksempelvis bruges til dressur og springning, mens heste med westernprægede blodlinjer ofte egner sig til discipliner som trail, ranch riding og andre former for westernridning.
De mindre pintoer kan fungere som børneponyer, mens andre er populære som tur- og fritidsheste.
Men den brogede pels fortæller intet om, hvorvidt hesten er rolig, samarbejdsvillig eller egnet til en bestemt rytter. Her er det altid den enkelte hests egenskaber, der er afgørende.
Pintoen har også sin egen organiserede avl i Danmark. Dansk Pinto Forening blev stiftet i 1992 med det formål at samle avl, registrering og kåring af brogede heste og ponyer.
I dag arbejder foreningen med tre avlsprogrammer: Sports-Pinto, Pinto-Araber og Barok-Pinto.
Sports-Pinto er det største avlsprogram og omfatter både ponyer og heste. Her er målet ikke blot at fremavle flotte, brogede farver, men også heste med en funktionel bygning, gode bevægelser og egenskaber, der gør dem velegnede til ridning og kørsel.
Avlen er altså mere end farveavl. En hest bliver ikke automatisk avlsgodkendt, blot fordi den er broget. Den skal også leve op til foreningens krav til blandt andet type og udseende.
Foreningen har en åben stambog for Sports-Pinto, hvilket betyder, at også hopper med ukendt afstamning kan fremstilles til kåring og eventuelt optages i et forregister.
Pintoens særlige charme ligger i dens variation. Der findes ikke én bestemt størrelse, bygning eller personlighed, som kendetegner alle pintoer. Til gengæld deler de brogede heste et udseende, der gennem historien har gjort dem både genkendelige og populære.
Og måske er det netop dét, der gør pintoen interessant. Bag de flotte aftegninger kan gemme sig alt fra en dygtig sportshest til en robust westernhest eller en trofast familiepony.
Pintoen er med andre ord et godt eksempel på, at man ikke altid kan bedømme en hest ud fra dens farve.