Læsernes input: Er din stald bæredygtig?  

Vi er i en tid, hvor bæredygtighed er mere vigtigt and noget andet, hvis vores efterkommere skal kunne leve nogenlunde samme liv, som vi selv har gjort.

Vi skal løfte i flok, og alle skal tage ansvar. Det er også noget, vi som hestemennesker faktisk kan gøre med små tiltag i vores hverdag i stalden for at fremme bæredygtighed.

Derfor har vi spurgt jer læsere, hvad I gør for at blive en smule mere bæredygtige i stalden. Her er jeres bedste tips! 

Annonce

Fold og vejrforhold

Lisa Holst Nicolajsen: “Vi giver plads til naturen (er “vilde med vilje”). Det giver et rigt plante- og dyreliv på foldene, som hestene også drager fordel af ved at få en mere varieret kost i form af forskellige græsser og urter, der vokser frit. Vi fjerner selvfølgelig giftige planter – når de dyr, der lever af dem, er færdige med dem. Bl.a. har vi en hel del blodpletsommerfugle på de få brandbæger, vi har (pga. lerjord).”

Sabine Munksgaard: “Giver vand på folde og vander ridehus med regnvand.”

Jeanett Løvschall Walther: “Mødding til biogasanlæg. Det er en god ordning.”

LÆS OGSÅ: Gør brandbægermassakre til årets event!

Lene Farving: “Den bedste måde at være bæredygtig er vel at reducere forbrug. Overvej om hesten kan undvære sit dækken. Slid dit rideudstyr op, før du køber nyt.”

Judith Szeffczyk Granager: “Regnvand fra ridehustaget opsamles i store beholdere, der er tilkoblet en pumpe, så der bruges regnvand i vandingssystemet.”

Kristina Merkel: “Vi har en kæmpe balje under nedløbsrøret i løsdriften for at spare på vandet. Og vi bruger regnvand til drikkevand.”

OBS: Husk altid at tjekke for giftige planter på folden!

LED-belysning kan være med del af bæredygtighed i dit hestehold. Foto: Lene Karmark

Bygninger

Lene Karmark: “Opsamling af regnvand til vanding af ridehal, timere på LED-foldlys og udskiftning til LED-belysning i stald og hal. Bedre lys til en noget bedre pris!”

Pia Wulff Jelstrup: “Jeg har solceller på taget af min ridehal.”

Berit Vejrsø Kruse Lindballe: “LED lys i stald og ridehus. Kan virkelig ses på elregningen.” 

Pernille Bambi Skovgaard: “Og så har vi selvfølgelig LED-belysning.”

Pia Og Lars Johansen: “LED-lys på ridebanen, men endnu ikke i stalden. Har en nogenlunde lys stald, så lys er kun nødvendigt, når det er mørkt udenfor.”

Udstyr

Ane Sille Avlund Kjeldsen: “Køber brugt udstyr. Trenser, underlag, dækker mv.). Alt, der skal produceres, slider på vores jord.”

Pernille Poulsen: “Køber gerne brugt udstyr og sælger det, jeg ikke bruger. Køber kvalitetsudstyr, som holder.”

Pia Og Lars Johansen: “Affaldssortering, alt brugt udstyr videregives eller sælges. Køber gerne brugt udstyr – har kun det absolut nødvendige.”

Foder

Lene Farving: “Køb dansk produceret foder. Brug hø frem for wrap, hvis det er muligt (brug mere stråfoder og mindre krybbefoder). Brug halm fra den lokale landmand i stedet for alt muligt i sække. Jeg mener, affaldssortering er meget godt, men kun symptombehandling. Det er råvarer og forbrug, vi skal kigge mere på.”

Emballage

Pernille Poulsen: “Ja, og de blå halmsnore er gode at bundte pap med til storskrald. Jeg kender en, der bruger tråde fra det grønne som gavebånd, og det ser virkelig flot ud. Halmbånd bruges til at bundte pap med til storskrald. Wrap-plastik kan vi desværre ikke få med til storskrald her (så vi må selv køre ud med det på genbrugspladsen), men jeg har haft lavet en “havefigur” (frilandsgris), hvor jeg – som konsekvens af det – så brugte wrap-plastik til at vikle rundt om træstykkerne i figuren (inde under granen).”

Emballage kan bruges til mange ting. Foto: Pernille Poulsen

Karina Birch Johannesen: “Bruger foderposer til skraldeposer, til at transportere hø i, til opbevaring, overnatning og stævner. Tager alle ting fra brugte dækkener, som kan genbruges. Har gemt nogle af de blå høsnore.”

LÆS OGSÅ: Vil du være en bæredygtig rytter? Bæredygtige tips til stalden

Charlotte Damsgaard: “Vi har anskaffet en ekstra affaldsspand udover dem, der stilles til rådighed fra kommunen, til at vi kan fra sortere blød plast, for det er vi jo næsten masseproducenter af med alt det, der kommer i plastposer (træpiller, foder, udstyr mv.)”

Pia Og Lars Johansen: “Vi bøvler også med plastik fra wrap, men afleverer det dog på genbrugsstationen.”

Generelt

Isabella Rud: “Udover at købe størstedelen af vores udstyr brugt, mindske forbrug af plastik, genbruger spande samt benytter kun hø, så længe det er muligt, så har vi også en stor fold, der ikke sprøjtes eller gødes. Det betyder dyreliv, planter og glade heste.  

Vores heste har stor glæde af træerne (bark), søen (vandplanterne), planter så som brændenælder (naturens egen helsebriks), økologiske æbletræer (gavner heste, fugle og larver), bakker og kunstige grave (læ for hestene, huler for rævene og gravænder).”

Pernille Bambi Skovgaard: “Brugt rideudstyr, ingen madspild i huset (da der altid er enten kat, hund, hest eller ged, der kan spise rester. Det kan derfor tælles på én hånd, hvor meget gange mad er smidt ud).”

Pia Og Lars Johansen: “Møddingen spredes på egen jord. Madrester gives til hønsene. Det er sgu ikke nemt, men vi gør det så godt vi kan.”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce