Gør brandbægermassakre til årets event!

Smuk er den. Og den er hjemmehørende i Danmark, så der er ikke bekæmpelsespligt på den. Men engbrandbægeren er giftig, og bør bekæmpes, hvor vi har heste på fold. Du ved sikkert allerede, at den skal rykkes op med rode inden den sætter gule blomster og dermed frø. Og det er det første tip, jeg har til dig her i sommerferiens første uge. Men hvordan er det nu – er det kun engbrandbægeren der er giftig, og kan jeg ikke bare sprøjte min græsfold mod dem, inden hestene kommer på den?

Her får du mine bedste tips til at bekæmpe engbrandbægeren:

1. Kend din hests ædemønster på fold
2. Kaffe, kage og øl
3. Forkæl græsset og indret folden praktisk

Kend din fjende

Frustrationerne hos hestefolk er store, og mange har fortalt, hvordan de har samlet vognfulde hvert år – uden effekt. Det kan der være flere grunde til, og uden at gøre mig klog på, hvorfor det ikke lykkes hos dig, får du her nogle almene betragtninger om brandbægeren og betingelserne for succesfuld bekæmpelse.

Læs også: Guide: Foldens giftige planter

Faktisk så findes der flere brandbægere. På hestefolde er engbrandbægeren nok den hyppigste. Dels, fordi det hestefolde er gode voksesteder, dels fordi den er flerårig, så hvis du ikke får det hele med i år, kommer der mere næste år. Se oversigten over de forskellige brandbægerarter her:

Fælles for de danske arter er, at blomstens bægerblade (de grønne) har mørke spidser, som ser svedne/brændte ud. Desuden er alle brandbægerne giftige. Hele planten indeholder en giftstofgruppe som kaldes Pyrrolizidin-alkaloider eller brandbæger-alkaloider). Engbrandbæger og almindelig brandbæger indeholder mest giftstof, op til 0,2% alkaloid i plantens tørstof (når vandet er dampet fra). Koncentrationen er størst i de skud, der blomstrer. Heste er meget følsomme overfor giftstoffet, mens kvæg er lidt mindre følsomme. Får derimod tåler 20 gange mere giftstof end kvæg, og bruges nogle steder til at hjælpe med at bekæmpe brandbægerne.

Når en hest æder af brandbægeren skal alkaloiderne nedbrydes i leveren, men nedbrydningsprodukterne skader levercellerne, lukker for blodtilførsel til levercellerne og danner tumorer (svulster) i leveren. Men det sker ikke, fordi hesten æder en enkelt brandbæger eller to, f.eks. hvis der er kommet nogle med i høet. Men hvis den hver dag æder en brandbæger eller to, så ophobes giftstoffet i leveren med de nævnte skader til følge.

Symptomerne på forgiftning er at hesten taber sig, bliver slinger, vandrer hvileløst rundt. Den kan få hvide partier i pelsen blive allergisk overfor sollys (sekunder lysfølsomhed), væskeansamlinger, gule slimhinder. Desværre er det således at når du først ser symptomerne på forgiftning, så er det for sent. Derfor er forebyggelse den vigtigste faktor: undgå at hesten æder brandbægere.

Kend din hests ædemønster på fold

I biologibøgerne står der stadig, at hestene ikke æder engbrandbægere, men der er eksempler på, at de gør. Normalt fravælger heste nemlig planter med den bitre smag, som brandbægeren har. Det er også derfor, at engbrandbæger især er et problem i hø og wrap, fordi den bitre smag forsvinder ved tørring, men giftstoffet er stadig aktivt.

Vi ved ikke præcist, hvorfor nogle heste på fold vælger at æde af planter, som smager grimt. Men vi ved, at de lærer ædeadfærd dels ved at smage og prøve sig frem, dels ved at gøre som deres mor. Og så er der nogle som foreslår, at heste med EMS eller PPID og heste, som er på medicin, ændrer smag. Måske kan du selv bedst vurdere det, men det kræver, at du ved, hvad din hest gør, når du slipper den fri på fold.

Sommerferien er et godt tidspunkt, hvis du ikke allerede har en rutine med at “gå jorden rundt” med jævne mellemrum. Gør det til en vane at holde øje med hestefolden. Hvad gror der på den, og hvilke planter æder hestene af? Du kan tydeligt se, om der er bidt af planterne, eller om hestene bare har trampet på dem. På billedserien herunder ser du også billeder af engbrandbægeren i forskelligt udviklingsstadium, så du kan genkende den om foråret. Her i sommer er de fleste planter i blomst. Derfor er det er nu, du skal bruge din næse og lære dens lugt at kende. Så kan du også genkende den, når du ser de spæde udviklingsstadier.

Hvis din hest vrager brandbægerne, skal du ikke være så nervøs, men du bør alligevel være opmærksom og holde planterne nede ved at grave dem op med hele roden. Desuden kan du styrke græsset ved at gøde det og bekæmpe anden ukrudt. Når græsset får god vækst og udfylder de lysåbne områder på folden, medvirker det til at hæmme engbrandbægerens vækst. Ikke så meget den udvoksede plante, men de små spirer fra frøene skal have lys for at udvikle sig. Det kan et tæt græstæppe hindre at de får. Ved at fjerne brandbægerplanterne et par gange om året – og især inden de sætter blomst og frø, kan du med tiden få en lettere, mere sikker og sjovere sommer.

Hvis du ser at din hest (eller en anden i flokken) har ædt af engbrandbægerplanterne, bør du straks fjerne hestene fra arealet og iværksætte bekæmpelse af brandbægerne.

Læs også: De giftige planter, du som minimum bør kende

Kaffe, kage og øl

Der er prøvet mange forskellige bekæmpelsesmetoder. Jeg vil herunder give dig en oversigt over nogle af de mest gængse.

Det nemmeste er at give arealet en omgang med brakpudseren, men hvis det skal bruges til afgræsning, må hestene først komme på arealet, når det afskårne plantemateriale er formuldet. Alternativt kan man køre med fx grønthøster og opsamler. Dilemmaet ved denne metode er blot, at du ikke fjerner engbrandbægerne. Tværtimod stimulerer metoden planterne til at danne rodnet og vokse endnu mere.

Ukrudtsbrænder med en vis effekt

Vejle Kommune har med held lavet forsøg med ukrudtsbrænder på arealet. Der er link til Bo Levesens artikel på Naturplejeportalen nede i referencerne. Det kræver en traktor med ukrudtsbrænder (måske maskinstationen har), og så skal der inden afbrænding græsses hårdt ned mellem brandbægerne, så man ikke brænder græsset af. Til gengæld vil korrekt afbrænding hæmme brandbægernes rodnet, så de dør, og uden at skade de underliggende kimplanter fra andre planter. Når du så står med den afbrændte mark og døde engbrandbægere, skal du så lige ud og fjerne de døde planter, inden der igen kommer heste på marken.

Nogle vælger at sprøjte med ukrudtsmiddel. Det er ikke særligt effektivt på de ældre planter, men gjort korrekt i august kan du ramme de små nye skud. Desværre rammes kun skuddene, dvs. frø i jorden er stadig spiredygtige, og det kan de være i mange år. Hvis du vælger denne metode, så husk at det kræver sprøjteførerbevis. At omgås sprøjtegifte er en sag for fagfolk.

Omlægning af marken

Så! Du skal gå efter at hæmme frøene i jorden OG fjerne planterne over jorden. Det første kan gøres ved at pløje og omlægge marken med nyt græs. Der går så et år, inden du kan have heste på folden, og du har kun ét skud i bøssen! Ved pløjningen vendes frøene ned i ca 20 cm dybde, og så kan de ikke spire. Men hvis du så senere vil lægge marken om igen med pløjning, kommer du til at vende frøene op i lyset, og så er du lige vidt.

Får som naturplejere

Er du den lykkelige ejer af en flok får (eller har du en nabo med får), kan fårene hjælpe dig ved at de æder brandbægerne. De kan som sagt klare 20% mere gift end kvæg. Men der er stadig brandbægerrødder i jorden som spirer næste år, så fårene skal på arealet hele tiden. De kan til gengæld hjælpe med de enårige arter, hvis du husker at de skal på arealet, inden planterne sætter frø. Som tidligere fåreholder kan jeg dog være skeptisk på metoden af dyreetiske årsager. For hvad sker der med fårene, hvis opgaven udsætter dem for mere end selv deres effektive levere kan klare?

Organiseret nabohjælp

Så uanset, hvordan vi vender og drejer det, så skal du ud og grave engbrandbægerne op – med rod! Og det er hårdt, men du er ikke alene. Det kan godt være, at du ikke er gode venner med din nabo (som måske endda elsker de smukke, gule blomster), men man kan få folk til meget for et godt måltid mad og en kasse øl. Det kræver planlægning i god tid og de rette redskaber, f.eks. spade, skræppe- eller mælkebøttejern. Gode arbejdshandsker og lange bukser. Det skal være før planterne sætter blomst og før evt. tørke gør jorden for hård at arbejde med. Og så skal du være forberedt på evt. at komme og hjælpe dine hjælpere med deres brandbægere. Der er mange gode erfaringer med denne metode, som også anbefales at Økologirådgivningen. Se link til artikel i referencerne.

Læs også: Giv hestene en interessant hestefold

Forkæl græsset og indret folden praktisk

Jeg har ovenfor beskrevet, hvordan brandbægerfrø skal have lys, for at de små spirer fra frøene kan komme til at vokse. En af metoderne til at lukke lyset væk fra frø og spirer er at lade andre planter vokse op og skygge. Her er græs en taknemmelig hjælper. Selv de nøjsomme kulturgræsser svarer godt på gødning, så en veltilrettelagt gødningsplan kan hjælpe dig i bekæmpelsesprocessen. Gødningen hjælper også græsset i den almene vækst, så det kan omdanne sukkeret fra fotosyntesen til vækst i form af fibre, proteiner og andre næringsstoffer. Du skal muligvis alligevel ud og plukke brandbægere sidst på foråret, men det letter din opgave betydeligt.

Hvis du så stadig står med sorteper, fordi du har nøjsomme heste, som helst ikke skal have ret meget græs, skal du igen tænke mere kreativt. Det høje græs er en fordel som foder, også til de nøjsomme, sunde heste, såfremt de ikke bare går og æder sig fede på folden. Her kan du benytte dig af hestenes instinkter for bevægelse over dagen og lade dem flytte folde efter et par timer, eller hvad der nu passer sig. Ved at indrette foldene og sætte hegnet på strategisk gode steder, kan du hjælpe dine heste, dels til at forebygge stofskiftelidelserne og holde en sund appetitregulering. Se ud til andre i samme situation og lad dig inspirere. Det kan være en god ide at lade en hestegræsfoldskonsulent hjælpe med indretningen, så du får vendt dine egne ideer med en fagperson.

Referencer

Mølgaard, Per: Giftige Planter – i naturen, i haven, i køkkenet og på marken. Bog fra forlaget Koustrup & Co.

Høyer, Birgitte Kjemtrup, ØkologiRådgivning Danmark: Engbrandbæger skal bekæmpes med kaffe og kage – eller øl! Landbrugsavisen, 27. maj 2019.

Levesen, Bo: Forsøg med bekæmpelse af eng-brandbæger i Vejle Kommune ved brænding med ukrudtsbrænder og slåning. Naturplejeportalen, Miljøstyrelsen