I dag avler man i Danmark rigtigt gode heste – og det er inden for mange racer. Derfor udvikles der tiltag, som gør det lettere for avlere at optimere avlen. Noget af det er muligheden for embryotransfer. Men hvad er det egentligt? Vi har talt med dyrlæge Louise Lundgaard fra Højgaard Hesteklinik, som har udført processen med embryo mange gange.
Kort fortalt betyder embryotransfer, at befrugtede æg flyttes fra den ønskede hoppe over i en rugehoppe, som så bærer fosteret og foler cirka 11 måneder senere. Embryo er med andre ord navnet på et foster, når det er meget tidligt i sit udviklingsstadie. Embryotransfer er betegnelsen for, at et embryo flyttes over i livmoderen på en anden hoppe end den hoppe, hvor embryoet er skabt.
Processen foregår sådan, at den udvalgte hoppe – donorhoppen – befrugtes akkurat, som skulle hun selv bære føllet. Det kan både være ved hjælp af inseminering med frisk eller frostsæd, og ved hjælp af naturlig bedækning. En ting, som er lidt ekstra vigtigt, når man ved, der skal foretages embryotransfer, er at kende så præcis tidspunkt som muligt for, hvordan hoppens æg er gået. Det vil sige, at jo oftere man scanner hesten omkring befrugtning, jo lettere er det for den dyrlæge, som skal udføre arbejdet, at flytte embryonet på det rigtige tidspunkt.
“Ægget flyttes blot over i en anden ovn, som så bager det færdigt. Der ændres ikke på Guds værk”
Dyrlæge Louise Lundgaard
Et revolutionerende stykke arbejde
Louise Lundgaard fra Højgaard Hesteklinik synes, embryotransfer er utrolig spændende, fordi det er et revolutionerende stykke arbejde. Hun er utrolig dedikeret og engageret, når det kommer til reproduktion, som man kalder alt arbejdet omkring ifoling og avl. Hun føler, det er fantastisk at kunne medvirke til at avle på tophopper, som er i fuld sportsform og se, hvordan nogle drømmeføl pludseligt bliver mulige at lave.
Det gør også, at man kan avle på hopper, hvor man kender deres sportslige niveau og eventuelle udfordringer. Man kan finde den helt optimale hingst, uden at skulle tage hoppen ud af sporten for at bruge den til avl. Havde man udelukkende tilredet og kåret hoppen og set et stort talent i den som unghest, ville man ikke vide noget om, hvordan hoppen senere ville udvikle sig.
Der kan også være nogle hopper, som har svært ved at bære en drægtighed. Det kan være hun for eksempel bliver syg eller halt af det. Her er embryotransfer en fantastisk mulighed at kunne flytte et befrugtet embryo over i en rugehoppe.
For Louise er det virkelig et delikat arbejde. Hun elsker at få lov til at arbejde så dedikeret og nørdet med noget. For hende er det lige så stor en lykkerus, når det lykkes, som det er for hesteejerne.
Hvad med hoppen?
Nogle stiller ganske forståeligt spørgsmål ved, om det er synd for både donorhoppe og rugehoppe. Har de smerter? Påvirkes de mentalt?
Louise forklarer, at intet brister eller ødelægges i hopperne, og de udsættes ikke for smerte. Hvad angår donorhopperne, er der lavet undersøgelser omkring, hvorvidt de bliver deprimeret over at nå at blive drægtige men aldrig få mulighed for at fole. Dog har man ikke fundet nogen sammenhæng. Louise tror bestemt ikke, at donorhopper når at opfatte, at de rent faktisk har båret på et foster. Det er et lille indgreb, der på ingen måde er mere voldsomt end en almindelig inseminering. Den eneste forskel er, at hoppen skal scannes lidt oftere og på dyrehospitalet et par gange. Dette kan naturligvis stresse nogle heste lidt. Derfor er det en god ide at lade hoppen holde fri omkring forløbet – omkring 14 dage – så er betingelserne bedst. Louise forsøger bedst muligt at være rolig og forsigtig omkring skylningerne, så hun arbejder med hoppernes naturlige fysisk og ikke beskadiger noget.
Rugehopperne oplever heller ingen smerte. De får højst et par hormonindsprøjtninger eller eventuelt beroligende, så det er ikke værre end eksempelvis at få raspet tænder. Så selvfølgelig bliver de udsat for lidt, men det sker inden for en ramme, hvor det ikke skader nogen.
LÆS OGSÅ: Glæderne og udfordringerne ved det nyfødte føl
De etiske overvejelser
Der er bestemt også etiske overvejelser at gøre sig i forbindelse med embryoarbejdet. Lægevidenskaben udvikler sig hele tiden, og selvfølgelig følger hestene med. Men vi er ikke – ligesom det kan gøre sig gældende hos mennesker – ude i at vælge køn eller ændre på naturens gang.
Louise mener bestemt ikke, det er mod hestens etik. Hun mener modsat, at vi udnytter hestens potentiale. Der arbejdes ikke imod hestens genetik, og der ændres ikke ved noget. Det befrugtede æg flyttes bare til en ny hoppe. Som hun siger: “Ægget flyttes blot over i en anden ovn, som så bager det færdigt. Der ændres ikke på Guds værk.”
Mange faldgruber men med en høj succesrate
Louise har overflyttet omtrent 20 embryoner det seneste år og er ret tilfreds med succesraten. Det er svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Det kræver både, at der findes et befrugtet æg i donorhoppen, at overflytningen lykkes, og at rugehoppen optager embryonet, så der er mange faldgruber.
Louise fortæller desuden, at ved 50 % af skylningerne har hun fundet befrugtede æg. Det betyder altså, at når man for eksempel kommer med sin hoppe til Louise på dag otte eller ni og hun skal skylle ægget ud af donorhoppen, så det kan overflyttes til rugehoppen, er det slet ikke sikkert, at der findes et befrugtet æg i hoppen.
Har man prøvet at avle, så ved man, at det sjældent lykkes at få alle hopper ifol i første forsøg. Halvdelen af de hopper, Louise har skyllet det eneste år, har været drægtige. Herefter har hun overflyttet de befrugtede æg til rugehopper, og 85 % af dem har sat sig fast i rugehopperne, hvorefter de er scannet drægtige. Det er Louise meget tilfreds med og håber, hun fortsat kommer til at lave rigtigt meget embryoarbejde fremover.
Man må ofre en del nattesøvn om sommeren
Det er uden tvivl et privilegie for Louise at få lov at arbejde med embryo, og hun ved godt, det er nyt endnu. Men hun er heller ikke i tvivl om, at flere og flere vil benytte sig af det, og hun er glad for at være en del af udviklingen.
Louise er en af de dyrlæger i Danmark, som har specialiseret sig i reproduktion. Det betyder, at langt fra alle dyrlæger kan udføre det her stykke arbejde. Det kræver ikke bare, at man er ret interesseret i det, men også at man er klar til at ofre en hel del nattesøvn hele sommeren. Louise har ofte scannet hopper tidligt om morgenen og skyllet æg i sine weekender. Det kræver et team af mennesker, som virkelig går op i det. Når man først er gået ind i det, kræver det, man gør alt for, at det lykkes. Det er en dyrere proces end at lade donorhoppen bære sit føl selv, så man sætter ganske naturligt alle sejl ind.
Historien om hoppen China Skovvang
Hos Hena Dressage i Kolding har ejerne Søren og Alexandra Buchreitz en helt særlig hoppe, China Skovvang. China viste allerede som 3-årig et helt særligt talent og fik tildelt en sølvmedalje til Dansk Varmblods eliteskue. Søren og Alexandra havde som mange andre spottet denne helt særlige hoppe og købte hende allerede efter kåring. Parret havde to drømme med hoppen; at uddanne hende som ridehest og at avle topdressurheste på hende. Derfor er China et spændende emne at fortælle lidt om i forbindelse med embryo. China har nemlig fået to helt særlige føl.
De færreste ønsker, at heste får t svillinger. Det er dyrene simpelthen ikke bygget til. Ofte går det galt under foling, der er noget galt med føllene, eller det ene føl er meget svagt. Men når vi tager æg ud af donerhopperne er det muligt, at den samme hoppe for eksempel får to føl i to forskellige rugehopper året efter. Så på den måde kommer der søskende. De er ikke rigtigt tvillinger, for de er ikke kommet ud af samme brunst, og de kan have forskellige fædre. China og Hena Dressage har i år taget tvillingemuligheden helt bogstaveligt.
Det skulle være sidse chance
Hena Dressage har ikke altid haft nemt ved at få embryoprojektet til at lykkes, og faktisk blev det sådan, at de besluttede, at nu var det sidste chance. De valgte derfor en hingst, hvor sæden kunne komme frisk og ikke ret langt væk fra og fra en hingst, de vidste var frugtbar. China blev insemineret, og de havde en rugehoppe klar hos Højgaard Dyrehospital i Odense. Det var også her, China skulle skylles og have overflyttet det forhåbentligt befrugtede æg. Alexandra og Søren blev ringet op og fik fortalt, at der var et befrugtet æg, og at skylning og overflytningen gik godt. Så alle var glade. Før glæden var helt sikker, skulle rugehoppen dog scannes drægtig lidt tid efter, så man var sikker på, at Chinas æg havde sat sig fast i hende. Alt var godt, og Alexandra og Søren kørte til Fyn for at hente den drægtige rugehoppe hjem.
Men her ventede en overraskelse. Da de ankom til Fyn fortalte dyrlægen dem, at der faktisk ikke kun havde været et befrugtet æg i China, men to. Nummer to havde dog været meget lille, og derfor var dyrlægen noget usikker på, om det var brugbart. Dyrlægen havde en rugehoppe stående, som hun prøvede at overflytte det lille æg til. Og ja, den rugehoppe blev også drægtig. Så nu stod parret pludselig med to rugehopper med et befrugtet æg hver fra China, fra samme brunst og samme hingst; der var nu tveæggede tvillinger.
LÆS OGSÅ: 5 facts om føl – vidste du det?
Tvillinger med succes
Begge føl blev født i sommeren 2021 med tre dages mellemrum. Det blev en hingst, Faccini Hena, og en hoppe, Chalina Hena – og man er ikke i tvivl om, de er tvillinger. Søren og Alexandra har valgt at beholde hoppeføllet, så mon ikke, der er en ny lille stjerne på vej? Hvem ved, om hun endda skal videreføre den gode avl og selv have udtaget embryoner, som fødes af rugehopper? Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Søren og Alexandra vil benytte sig af metoden igen. Selvom det har været en dyr og opslidende proces, så er sådan to pragteksemplarer det hele værd i sidste ende.
Begge føl gjorde det fantastisk på følskue og blev udtaget til Dansk Varmblods eliteskue, hvor Faccini blev nummer seks i finalen og herefter solgt på auktion. Det er uden tvivl lidt af en præstation, at en hoppe har to føl, som endda er tveæggede tvillinger, med blandt Danmarks bedste dressurføl samme år. Det må siges at være tvillinger med succes.
Der er ingen tvivl om, at embryotransfer er et spændende tiltag, som bestemt udvikler den danske hesteavl inden for alle racer. Når man avler efter at nå toppen, er det spændende at arbejde med så dedikerede dyrlæger og mennesker. Hestesporten kræver teamwork og god sparring lige meget, på hvilket plan eller med hvilke mål, man dyrker sporten. Mon ikke, at endnu flere racer vil give sig i kast med embryoteknikken, så avlerne kan fortsætte det gode arbejde i Danmark?
Artiklen er oprindelig udgivet i magasinet fra vinteren 2021.
