Marianne Florman: ”Man får aldrig et tættere forhold til sine heste, end man har til sig selv”

Tilbage i 90’erne og op igennem 00’erne var Marianne Florman at finde på både håndboldbanen, på skærmen og i forskellige magasiner. I dag er håndbolden og TV-skærmen skiftet ud med hestene. Fokus er på at udfolde både mennesker og hestes fulde potentialer igennem True Lead Academy.  

På Møn bor Marianne Florman omringet af natur og heste. Det er herfra, hun driver True Lead Academy, hvorigennem hun hjælper heste og mennesker til at finde hinanden i et ligeværdigt samarbejde. Rejsen dertil har krævet mange små skridt. Alle disse har været med til at sætte rammerne for True Lead Academy, hvor intentionen er klar.

”Det, jeg drømmer om, er at udfolde potentialer for både heste og mennesker. Det kræver, at vi mennesker også tør kigge på os selv. Man får aldrig et tættere forhold til sin hest, hvis man ikke får et tættere forhold til sig selv,” forklarer Marianne.

Vejen til at lære sig selv at kende, har været lang for Marianne. Hun har igennem hele livet opsøgt ny viden om sig selv, mennesker og dyr.

Interessen for heste startede i barndommen

Allerede i barndommen begyndte interessen for heste. Det blev til mange år, hvor hun – efter eget udsagn – var bidt af en gal hest. Hun levede og åndede for hestene. Red springstævner i et væk på hesten Peter Pan, som hun havde sammen med hendes søster. Peter Pan stod på et stutteri, hvor de to søstre passede og red 70 heste udover Peter Pan. Da ejeren af stutteriet døde, blev det et farvel til hestene. Marianne Florman besluttede sig for, at hun først ville have heste igen, når hun kunne have hestene hjemme.

At lade hesten byde ind

I 2003 rykkede Marianne sammen med sin mand til Møn. Det blev startskuddet til at genoptage livet med hestene efter mange år med fart på. To shetlandsponyer startede tilværelsen med hestene igen. Langsomt begyndte hun at snuse til Pat Parelli og lignende metoder. En anden måde at tilgå heste på end den, hun lærte som barn.

”Da vi flyttede til Møn og fik hestene, levede jeg fortsat af at være vært på DR. Så begyndte jeg at se, at der var ting, som hesten kunne byde ind med. Jeg ville bare vide en masse om relationer og ligeværd mellem heste og mennesker. Jeg mærkede, at det betød mere end konkurrencer,” forklarer hun.

Naturlig kursændring

I perioden op til havde Marianne arbejdet med mennesker og holdt foredrag i erhvervslivet om ledelse. Derfor var det naturligt at stifte True Lead Academy. Her hjælper hun både heste og mennesker igennem foredrag, oplæg og undervisning – men på en måde, som ikke er drevet af dominans og pres, men derimod af et kærligt og kraftfuldt samarbejde mellem hest og rytter.

”Det var en kursændring at gå fra at arbejde med mennesker til også at arbejde med heste. For mig var det ikke så stort et spring, som det lignede udefra. Det var helt naturligt for mig at tage det, jeg vidste om mennesker og forbinde det med det, jeg havde lært om heste og deres måde at være i verden på.”

Marianne oplevede en lyst til at gøre tingene anderledes, end hun havde gjort som barn og ung. Det var pludselig nogle andre ting, som var vigtige for hende i forhold til hestene.

”Min hest skulle ikke bare være et redskab til, at jeg kunne shine. Det var samspillet og relationsarbejdet, som var vigtig for mig. Jeg har altid interesseret mig for min egen personlige udvikling, og jeg har arbejdet intenst med at forstå mig selv.”

LÆS OGSÅ: Derfor er en skovtur for hest og rytter så godt for samarbejdet på banen

Bevidstheden om vores egen rolle

Kombineret med al Mariannes viden om psykologi og hesteadfærd, skabte hun True Lead Academy. For samspillet med hestene handler ikke om, at vi skal være en dominant leder, hvis det står til hende.

”Det er vigtigt at forstå lead-kvalitet som en, man kan regne med. En, som kan blive hjemme i sig selv og vise vejen for andre på en kærlig og kraftfuld måde, hvor man ikke hele tiden skal præstere. Det udspringer fra vores selvværd, hvor vi ved, at vi er gode nok, som vi er.”

For hvis samspillet mellem hest og menneske skal fungere, skal vi først og fremmest øve os i at blive bevidste om, alt det, som vi selv kommer med i relationen.

”Vi skal blive mere bevidste om os selv, så vi kan blive mere autentiske sammen med vores heste. Ofte vil hesten kunne guide os, hvis vi tør blive i vores kroppe og ikke altid være så meget oppe i hovedet. Hestene kan lære os så meget om nærvær og at være til stede i vores kroppe.”

Vi skal se indad

Øvelsen ligger også i, at vi kan blive i os selv og se indad, når en situation eksempelvis spidser til med en hest.

”Jeg går en del ture med en af mine heste, som har EMS. Derfor må han helst ikke få græs, men han bliver jo begejstret, når han ser det. Fremfor at stoppe ham, lader jeg ham blive begejstret og løbe rundt om mig, imens jeg roligt går videre. Jeg anerkender hans behov for græs, men jeg kører ikke med op. Jeg bliver i mig selv og i min egen energi. Jeg skruer ikke op eller ned. Med tiden lander han igen ved siden af mig, fordi han har fået afløb for det, han havde i sin krop.”

Derfor er det så vigtigt, at vi er bevidste om vores egen energi og tilgang til både os selv og hesten. Specielt, hvis vi vil have et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde – både til hesten, til os selv og til andre mennesker – hvor vi selv tænker og udstråler, at vi har noget at byde ind med. Det kræver, at vi slipper tankerne om, at vi eksempelvis ikke er gode nok. Eller at vores hest sikkert ikke vælger os til, hvis vi slipper den fri.

”Vi bliver meget mere attraktive at være sammen med, hvis vi tror på, at vi har noget at byde ind med i forhold til hesten. Vi er nødt til selv at tro på, at vi er attraktive at være sammen med, hvis hesten skal have lyst til at være sammen med os. Med nysgerrighed og åbenhed overfor hestens verden og måde at kommunikere på, kan der ofte ske de mest fantastiske ting, hvor hesten får lyst at lege og samarbejde med os.”

Et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde

Årene efter flytningen til Møn blev endnu en rejse for Marianne ind i endnu et nyt livskapitel. Hestene kunne igen få lov at fylde efter mange år med håndbold. Et kapitel, hvor ligeværd mellem hest og menneske kom til at være et bærende element for Marianne. Hun nu er med til at udfolde hestes såvel som menneskers fulde potentialer.

”Jeg vil så gerne bag om de ridser og skrammer, som kan ligge og blokere for både heste og mennesker. Derfor giver jeg redskaberne til at kunne skabe et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde mellem hest og mennesker. Hesten kan komme med på råd og byde ind med alt det, den kan.”

LÆS OGSÅ: Iværksætter og hesteejer: Man kommer ikke sovende til succes

Hestene sanser med kroppen

“Vi har meget at lære af hestene, hvis vi tør give os hen til det. Hesten tvinger os til at se indad og se på os selv, hvis vi vil skabe et mere harmonisk og ligeværdigt samspil mellem hest og menneske. Derfor kræver arbejdet med hest, at vi tør forholde os til os selv og alt det, som ikke altid er lige rart at kigge på”, forklarer Marianne Florman.

”Det kan føles enormt farligt at nærme sig en selv. Men det er så vigtigt at se, hvor meget potentiale, der også bliver sat fri, når vi tør besøge de steder i os, som ikke altid er lige rare. Vi bliver hele tiden konfronteret med vores ridser og skrammer, når vi er sammen med hesten.”

For hesten sanser med kroppen – og ikke med hovedet, som vi mennesker har for vane at gøre. De fleste ryttere har formentligt oplevet, at tankerne vandrer, når de er sammen med hesten. Pludselig kredser tankerne om indkøb, arbejde eller privatliv. Og så er hesten væk. Hesten gør det ikke, fordi den er dum. Den sanser vores fravær, og så er vi pludselig ikke attraktive at være sammen med.

”Når hesten har en adfærd, vi ikke kan lide, bør vi prøve at lære af den adfærd. Være nysgerrig på den, fremfor at skælde ud og opdrage på vores hest. Hvad kan vi lære af den adfærd, som hesten udviser, og hvad er det, hesten prøver at fortælle os.”

En attraktiv ven

I den kærlige og kraftfulde tilgang til hesten og os selv, ligger der også en mulighed for at finde tillid og tryghed i, at vi er gode nok, som vi er.

”Hvorfor skulle hesten have tillid til mig selv, hvis jeg ikke har tillid til mig selv? Hvordan skal jeg så nogensinde blive attraktiv at være sammen med? Det kræver, at man skaber et åbent rum med sin hest, hvor der er plads til, at hesten har muligheden for at vælge os til eller fra.”

For er du egentlig altid attraktiv at være sammen med set med hesteøjne?

”Fremfor at vi tænker, at hesten ikke vil være sammen med os, hvis den går, når vi har den fri, kan vi vende det indad og kigge på os selv. Kom vi til at tænke på noget andet? Der har hesten den fine egenskab, at den mærker med hele sin krop, hvornår vi er til stede, og hvornår vi ikke er. Den kræver vores nærvær og tilstedeværelse, hvis vi skal skabe en dybere relation til den.”

Hestene kan lære os meget

Hestens måde at kommunikere på sker igennem kroppen. Den er ikke dum, hvis den går væk fra os. Den søger blot sit eget rum, hvor den kan være med alt det, den oplever og mærker. Den overtænker ikke, men reagerer blot med instinkt og intuition og bruger sit tydelige kropssprog til at sige til og fra.

Derfor er der ingen tvivl om, at vi har en masse at lære fra hesten. Det er ikke kun den, som skal lære af os.

”Heste kan lære os at udvide vores bevidsthed og sensitivitet for alt, der foregår både indeni os og rundt om os. Dyr er ekstremt intuitive, og de bruger hele tiden deres intuition til at navigere i verden. Det sætter vi en stopper for, når vi ryger op i hovedet og vil bruge logik og vil opdrage på vores heste. Vi kan skabe de her intuitive fornemmelser, hvis vi tør slippe kontrollen. Dermed bliver vi også mere attraktive at være sammen med for hestene.”

Relationen til hesten er som et venskab

Marianne betragter på mange måder relationen til hesten som et venskab. Et venskab, hvor der skal være plads til input og idéer fra begge parter. Derfor handler arbejdet med heste ikke nødvendigvis om, hvem der bestemmer. Generelt arbejder hun med, at vi – både som hesteejere og som mennesker i al almindelighed – skal kigge på os selv og vores mønstre. Vi skal turde lade vores heste komme med input.

LÆS OGSÅ: Mærk hesten med dine hænder!

”Det er så vigtigt, at vi tør kigge indad og nogle gange lader hesten byde ind med alt det, den ved og kan. Hvis vi siger, at et ligeværdigt samarbejde betyder 50/50, så har både hest og menneske noget at skulle have sagt.”

”Derved kan man lege enormt meget på midten, hvor det nogle gange er hesten, som kommer med input. Dermed tager den lige lidt mere plads i samarbejdet. Efterfølgende kan det være, at jeg byder ind. Det er jo ikke rimeligt, at der konstant er en part, som hele tiden bestemmer – sådan er det jo heller ikke i et venskab. Hvis din hest altid bestemmer, hvad I skal, gider du jo ikke være sammen med den – og omvendt.”

At være hest I en menneskeverden

“Uanset, hvordan vi vender og drejer det, tilbyder vi vores heste nogle livsvilkår, som er tilpasset os mennesker, hvor hesten så skal passe ind. Vi bestemmer, som oftest, hvilken flok de skal gå i, hvor meget de skal være ude, hvad de skal spise, og hvornår de skal arbejde. Alt er som udgangspunkt gjort i kærlighed. Vi gør det så godt, som vi kan. Netop derfor kan vi med fordel bruge lidt tid på at vise hestene, at de har en kæmpe værdi for os”, forklarer Marianne.

”Det, jeg prøver at give videre til mine heste er, at de har så meget at byde ind med og vise os. Derfor prøver jeg tilsvarende at vise dem, at de ikke kun er et redskab for mig, men at de faktisk har meget høj værdi og kvalitet, og det tror jeg på giver dem en enorm tryghed i at være i den her menneskeverden.”

Fyld værktøjskassen med gode redskaber til at klare udfordringerne

For menneskeverden kan være svær at navigere i som hest. Hvis hesten blot bliver et redskab til, at mennesker kan udfolde det, vi synes er spændende.

”Det foregår ofte på en ret dominant måde, hvor det er os mennesker, som bestemmer. Det var i hvert fald det, man kendte til, da jeg var barn og havde hest. Den tilgang ser jeg stadigvæk mange steder, men der findes så mange redskaber til at gøre samarbejdet mere kærligt og kraftfuldt – men de fleste opfatter kærligt som blødt og eftergivende og har kun lært at hente deres kraft fra vreden.”

For hvor mange af os har ikke fået at vide tilbage i vores rideskoledage, at vi bare skulle skælde ud på ponyen, hvis den ikke hørte efter? At den bare var fræk og testede en? Med True Lead Academy forsøger Marianne Florman at udfylde rytterens værktøjskasse med nye og andre måder at gøre tingene på, end man plejer at gøre?

”Vi skal have fjernet de her fastlåste idéer om, hvordan vi selv er, og hvordan vores heste er. Derudover skal vi begynde at forstå, at vores egne kroppe er det vildeste og skønneske redskab i samspillet mellem hesten. Vi er så meget i vores egne hoveder, men den kognitive overbygning har hesten slet ikke, så det nytter ikke, at vi er sammen med hesten derfra. ”

Derfor er opfordringen fra Marianne Florman, at vi i langt højere grad skal arbejde med at forbinde vores krop og hoved. Vi skal øve os i at sanse og fornemme.”

LÆS OGSÅ: Er din hests stjernetegn kompatibelt med dit?

”Min opgave er at udfolde heste og mennesker potentiale og ikke mindst mit eget potentiale. Processen med at lære sig selv at kende stopper aldrig. Vi vil altid have blinde vinkler eller opleve noget, som tricker en bestemt adfærd i os. Det handler grundlæggende om, at man skal have tillid til sig selv og til hestene, så det kæmpe potentiale kan folde sig ud, som vi alle har i os.”