Mærk hesten med dine hænder!

Tamhestens instinkter, fordøjelse og stofskifte er de samme som vildhestene. Det vil sige, at hesten vil udvælge de bedste mundfulde af det mest næringsrige (læs: søde) græs, så de har noget at stå imod med, når den lange vinter sætter ind.

I vores milde klima og rige samfund er det meget nemt for hestene at tage på og stå klar til den lange vinter, som imidlertid ofte bliver kort og mild. Den når simpelthen ikke at tabe sig, inden forårsgræsset atter begynder at gro. 100 gram her og 100 gram der. Det løber op, når der kun er tale om vægtøgning i forhold til vægttab. Hvis hesten således hele tiden får for store mængder sukkerholdigt foder, vil fedtvævet blive tvunget til at optage mere, end det magter, og dermed skaber vi stresset væv, som danner de forkerte hormoner og ødelægger hestens sundhed. Insulinresistens er en af følgerne heraf, på den lange bane EMS (type 2 diabetes hos heste), samt flere forskellige autoimmune sygdomme som allergier, hudproblemer ol.

LÆS OGSÅ: Der er stadig krudt i græsset!

Om Martha Voss

Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.

Hestens celler har behov for vægttabet. Det vil sige, at cellerne bedre kan optage og udnytte sukkeret i foderet, hvis de også er i gang med processer, der kræver næringsstoffer. Altså når hesten er i negativ energibalance og skal tære på ressourcerne, samt når den arbejder og muskelcellerne trækker sukker og fedtsyrer fra blodet til arbejdets energiproduktion.

Når vi gerne vil holde vores heste i god form året rundt, har vi altså to knapper, vi kan skrue på:

1.        Tilpasse foderstyrken til hestens behov

2.        Tilpasse motion til hestens behov

Dine hænder mærker hesten!

Heste er bygget til bevægelse, og når hestens muskler arbejder, forbrænder de glukose (sukker) og fedtsyrer fra blodet til bevægelsesenergi. Overskud af glukose og fedtsyrer i blodet lægges på lager, blandt andet i fedtvævene. Hestens fedtvæv ligger primært under huden, altså hele vejen rundt om hestens krop, mest i overlinjen og langs siderne. Her virker fedtet også ved at holde på varmen, så hesten klarer kolde perioder, og det beskytter organerne mod stød og slag.

En hest, som er i god form, har også gode og stærke muskler under fedtlaget. Når vi vurderer hestens form, skal vi lære at skelne mellem fedt og muskler.

Derfor skal du lære at se og mærke din hest. Muskler skal være faste, og du skal kunne mærke, at de spiller under dine hænder. På en toptrænet sportshest uden for tykt fedtlag kan du ligefrem se musklerne spille under huden.

Kig på hesten

Hen over knoglefremspring som hoftehjørner, ryghvirvler og skulderkammen kan du med dine hænder mærke fedtlaget. Når forskere arbejder med foderforsøg hos heste, har de brug for nogle mere præcise målinger af fedtvævet, som ikke bare kan gøres på en vægt. Derfor bruger de både manuel huldvurdering samt scanninger af fedtlag.

Billede: Martha Herold Voss

Du kan i dit praktiske hestehold have stor gavn af denne manuelle huldvurdering. Ikke bare træner den dine fingres følsomhed. Dit arbejde med jævnligt at vurdere hestens foderstand skærper også din indsigt i hestens sundhed og velfærd.

På illustrationerne herunder kan du se, hvordan fedtvævet udvikler sig fra den helt udmagrede hest til den sygeligt overvægtige. Som du ser, bliver hesten rundere og rundere, og derfor er du nødt til at bruge dine hænder, for en kold vinterdag ser hesten lige pludselig meget rundere ud, fordi hårene rejser sig, så den bedre kan holde varmen. I en længere kold periode går den måske og taber sig, selvom den umiddelbart ser fin og trivelig ud. Gør det derfor til en vane at huldvurdere hesten med dine hænder en gang om ugen. Lav en note i din telefon, hvor du kan skrive din vurdering ned fra gang til gang.

Du kan med fordel bruge et vægtmålebånd som din hjælper. Ikke for at være præcis på vægten, men fordi omkredsen i gjordlejet kan give dig indsigt i, om fedtlaget her bliver tyndere. Husk dog, at målebåndet ikke fortæller hele historien. Stærkt overvægtige heste med insulinresistens danner fedt i mankam, flere forskellige steder på kroppen og ved haleroden, så derfor skal du kigge hele hesten igennem hver gang. Særligt fedtet i mankammen, også kaldet fedtkam/cresty neck, skal du være opmærksom på. Dette fedt er en ret sikker indikator på, at hesten har udviklet insulinresistens, og derfor er hesten i risiko for at udvikle forfangenhed. Disse heste skal du faktisk holde lidt tyndere på huldskalaen end de normale heste, da de er mere følsomme for de hormonsvingninger, som overvægten kan medføre.

Den tynde hest: Fedt og fordøjelige fibre

Som nævnt ovenfor kan du opleve hen på vinteren, at den tykke vinterpels skjuler ribben og hoftehjørner. Hesten har måske været på kur, fordi den var for fed i sommeren. Derfor skal du gøre det til en vane at mærke hesten på huden, helt nede ved bunden af hårene. Fire gode steder er skulderkammen, de bageste ribben, hoftehjørner og på siderne af haleroden. Du skal kunne mærke et tyndt lag fedt, og formen skal være pænt afrundet over hoftehjørnerne og ryggen. Henne ved haleroden skal vævet føles blødt og svampet. Hold øje med, om hesten bliver skarp over ryggen – og om den taber sig.

Når hesten blot er lidt i energiunderskud, vil den tære på sine glykogenreserver, og det fremmer hestens insulinfølsomhed. Når glykogenreserverne er ved at være tømte, vil hesten tabe både muskler og fedt. Formålet er at sænke hestens kropsvægt, så de knappe næringsstoffer kan bruges til at holde gang i hjernen og organerne. Derfor går kropscellerne over på fedtforbrænding.

LÆS OGSÅ: Årets grovfoderproduktion – blev det så vingummi eller pindebrænde?

Når du sætter en meget tynd hest (se nr. 2 på skalaen nedenfor) op i foder, skal du altså sikre hesten fedtsyrer til fedtforbrænding. Du må ikke bare give hesten en masse krybbefoder med sukker og stivelse, for det er cellerne ikke gearede til at omsætte på det stadie. Fedtsyrer får du blandt andet fra fordøjelige fibre i hø, græs og roepiller samt oliefrø. Hø og græs giver også hesten gode proteiner til muskelopbygning.

Hvis hesten har sultet i lang tid, er strategien lidt anderledes, og så skal du have din dyrlæge ind over for at undersøge hesten for sygdomme og indvoldsorm, inden I sammen lægger en plan for at genoprette hestens foderstand.

Let motion øger appetitten

Står du med en tynd eller slank hest, kan en god skridttur give den lidt livsglæde og øge insulinfølsomheden. Dermed vil dens kropsceller lettere kunne trække næringsstofferne til sig. Den magre hest skal der sættes anderledes ind overfor, og her er det vigtigt med et godt samarbejde mellem dig, din dyrlæge og din foderkonsulent.

Den runde hest: Tyggetid og fibre

Er hesten i positiv energibalance og har øget indhold af glukose i blodet, vil insulinet påvirke muskler, lever og fedtvæv til at omdanne og lagre glukosen som fedt, også selvom depoterne i cellerne egentligt er fyldt op. Overskud af glukose i blodet er nemlig farligere for hesten end proppede fedtvæv, derfor er det en slags nødløsning, som insulinstofskiftet her udfører. Så det er godt på den korte bane, for hesten kan jo altid udnytte de ekstra reserver, når den så kommer i energiunderskud igen.

Hvis hesten i lange perioder går med forhøjet blodsukkerniveau, sænkes kropscellernes følsomhed overfor insulinet, og dermed sker der en del hormonreaktioner, som blandt andet kan medføre forfangenhed.

Hesten må altså ikke tage på i længere tid af gangen, så du skal være opmærksom på, hvordan hestens huld udvikler sig. Lige så snart du mærker et tykkere fedtlag, skal du reagere ved at sænke foderstyrken – altså energiindholdet i foderet.

Det er vigtigt, at du ikke sulter hesten!

Sørg for, at den får tilstrækkeligt med tyggetid, men på et foder med et lavere energiindhold. Du skal kende dit grovfoders energiindhold, for det er ofte her filmen knækker for hesten, hvis den har fri adgang til et foder, der er for energirigt i forhold til hestens behov. Skift noget af det ud med foder der har et lavere energiindhold, f.eks. halm eller frøgræs. Husk analyse af frøgræsset, det kan snyde med energi- og sukkerindholdet.

Giv mindre krybbefoder eller skift foderet ud med et andet foder, som at lavt på energi, sukker og stivelse, men som dækker hestens behov for protein, mineraler og vitaminer.

I det foregående har jeg fortalt dig om foderknappen. Den skal du skrue på lige så stille gennem året, så du kan rette til i små portioner og dermed holde hesten i god foderstand uden for store ændringer i foder og fordøjelse.

Motionsknappen er et vigtigt supplement til foderknappen.

Moderat motion øger insulinfølsomheden og fedtforbrændingen

Kan du sikre mindst en times motion med mindst et kvarters trav, medvirker du aktivt til at sikre hestens insulinfølsomhed og dermed dens almene sundhed. Husk, at heste er udviklet til at bevæge sig, så det fremmer ikke kun hestens fysiologi. Motion øger også hestens gode humør.

Vurder huldet og tag action i tide!

Nedenfor kan du se den skala, som Den Danske Dyrlægeforening benytter sig af til at vurdere huld.

Huldkarakter 0: Afmagret

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Du mærker ikke noget fedt overhovedet.
Smal gedehals uden fedt.
Ribbenene står frem.
Knoglernes form kan tydeligt ses.
Meget prominent ryg (som tagryg) og bækken.
Indsunken bagpart.
Hulrum under halen.
Stort mellemrum mellem bagbenene.

Det skal du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er udsultet. Dyrlæge for at udrede sygdom og behandle, hvis god prognose. Meget forsigtig fodertildeling. Fedt, protein og fibre. Evt. blodsukker-regulerende. Dækken for varmen.

Huldkarakter 1: Meget tynd

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Kun meget lidt fedt.
Knoglernes form kan ses.
Ribbenene kan tydeligt ses.
Prominent rygrad (som tagryg), bækken og halebasis.
Indsunken bagpart.
Hulrum under halen.
Mellemrum mellem bagbenene.

Det kan du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er udsultet. Dyrlæge for at udrede sygdom og behandle, hvis god prognose. Meget forsigtig fodertildeling. Fedt, protein og fibre. Evt. blodsukker-regulerende. Dækken for varmen.

Huldkarakter 2: Meget slank/moderat

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Typisk passende for galophest/travhest i træning.
Tyndt lag af fedt under huden.
Smal hals med tydelig definition af musklerne.
Overgangen mellem halsen og skulderen er tydelig.
Rygraden kan stadig anes, men er dækket med lidt
fedt/muskler.
Ribbenene kan akkurat anes.
Hofterne kan ses, men er afrundede.
Bagparten lidt mere udfyldt.

Det kan du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er for tynd. Tjek historik. Lav afbalanceret foderplan med fokus på energi og protein. Tilfør fedt og fordøjelige fibre. Meget let til let motion.

Huldkarakter 3: Godt huld

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Tyndt lag af fedt under huden.
Musklerne på halsen ikke tydeligt definerede,
men faste.
Overgangen fra halsen til skulderen mere flydende.
Rygraden kan ikke ses, men mærkes (flad eller kun let kurvet – ingen tagrende).
Ribbenene kan ikke ses, men let mærkes uden tryk.
Bagparten ser afrundet ud.
Hofterne kan stadig anes og mærkes.

Det kan du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er i tilpas huld. Hold øje med udviklingen ved at huldvurdere hver uge og tilpas foderplan og motion løbende.

Huldkarakter 4: Overvægt (fed)

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Svært at se musklernes definition.
Fedtaflejring/spækkam langs nakkeligamentet/halsen.
Ikke fast muskulatur/mere svampet fornemmelse.
Fedt foran eller bag skulderen.
Ribben og bækkenet kan ikke mærkes let.
Begyndende tagrende langs rygraden grundet fedt på begge sider af denne.

Meget rund bagpart – æbleformet, når man kigger bagfra med begyndende tagrende på bagpartens top. Fedtaflejring ved halebasis.

Det kan du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er for fed. Begræns adgang til græs. Begræns mængden af krybbefoder. Hø max 1,25-1,50% af legemsvægt. Husk motion.

Huldkarakter 5: Obes

Illustration: Den Danske Dyrelægeforening

Firkantet eller oppustet udseende.
Musklerne kan ikke ses.
Udtalt fedtaflejring/spækkam langs nakkeligamentet/halsen.
Fedtaflejring foran/bagved skulderen, der er svær at
mærke.
Ribbenene kan ikke mærkes.
Tagrende langs rygraden grundet fedt på begge sider af denne.

Kraftigt æbleformet/udbulende bagpart med tagrende. Bækkenknoglerne kan ikke mærkes. Fedtaflejring ved halebasis. Ingen mellemrum mellem bagbenene, der presser mod hinanden.

Det kan du gøre ifølge Martha Voss: Hesten er sygeligt fed. Konsultér dyrlæge for EMS (eventuelt medicinsk behandling). Ingen græs. Hø max 1-1,25% af ideal legemsvægt. Tilskud kun vitamin og mineral. Blodsukker-regulerende tilskud. Husk motion.

Vil du vide mere?

Se videoen fra Den Danske Dyrelægeforening her, hvis du vil vide mere om, hvordan du mærker på din hest:

Referencer

(Henneke, DR; Potter, GD; Kreider, JL; Yeates, BF (October 1983). “Relationship between condition score, physical measurements and body fat percentage in mares”. Equine Veterinary Journal. 15 (4): 371–2. doi:10.1111/j.2042-3306.1983.tb01826.xPMID 6641685.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce