Der er stadig krudt i græsset!

Der går mange myter om efterårsgræsset. Med rette, måske, for der er ikke så mange undersøgelser på græsfolden efter den 15. oktober. Og slet ikke på hestefolde. I denne artikel vil jeg fortælle dig det, vi ved om græsset, og jeg vil give dig tre tips til at manøvrere din hest på fold, når det nu begynder at blive koldere og græsvæksten aftager.

Artiklen er første del af to artikler om efterårs- og vintergræs. De er skrevet på baggrund af de mange spørgsmål og svar i Spørg Hesteagronomerne, og den første giver dig lidt indsigt i græssets vækst og dine styringsmuligheder. Den næste artikel vil gå nærmere ind på nogle af problemstillingerne med græsset, og hvad du skal gøre for at kunne have dine heste ude på fold – og måske på græs.

Denne artikel giver dig disse tre tips:

1. Mål græssets sværdhøjde
2. Vurder solmængde og mål temperaturen
3. Vurder hestens huldkarakter og styr fodringen efter det

Efterårsgræssets vækst og næringsindhold

Som hesteejer kan du nok typisk se sagen fra to sider: Du har sportsheste eller avlsheste og er bekymret for, om hestene har brug for ekstra tilskud for at klare sig hen mod vinter, eller du har nøjsomme heste og er bekymret for, om der stadig er risiko for at hesten bliver forfangen. Med god grund, for vi ser jo en hel del tilfælde af forfangenhed her i sensommer og efterår. Og selvom de mest alvorlige tilfælde af forfangenhed sker i foråret, så snyder efterårsgræsset os.

Græsset vokser, så længe der er vand, luft (CO2) og en passende temperatur. Om dagen omdanner græssets bladceller CO2 og vand til sukker (glukose). Det kaldes fotosyntese, og denne proces er afhængig af temperaturen – jo højere temperatur, jo mere sukker og modsat når temperaturen falder. Når temperaturen kommer under 6 grader, går processen i stå. Om natten sker den modsatte proces, hvor græsset nedbryder sukker til energi, som så bruges til at producere fibre og proteiner mm. til vækst. Denne vækstproces sker ligesom med fotosyntesen hurtigere jo varmere det er, og når temperaturen kommer under 10 grader, går den i stå. Når det sker, omdanner græsset glukosen til fruktan i stænglerne, som rummer græssets sukkerlager.

Læs også: Forbered din hest til forårsgræsset

Græssets vækst

Når nattetemperaturerne stabilt kommer under 10 grader, går græssets vækst i stå, og når jordtemperaturen kommer under 6-7 grader går græsset i dvale. Med de milde vintre, vi ofte har her i landet, skal du forvente, at der altid vil være en vis sukkerproduktion og eventuel vækst i græsset om vinteren, men når vi overordnet snakker om vækstsæsonen, slutter den hen i oktober. Herefter bliver temperaturerne så svingende, at man ikke forventer egentlig produktion, selvom der på din græsmark sagtens kan være græs til at give hestene foderværdi, ligesom der kan ske vækst på folde, som du synes er helt nedbidte.

Når vi snakker om græssets næringsindhold gennem året, er det vigtigt at skelne mellem to ting:

1. Græsplantens næringshold gennem plantens livscyklus fra spire til moden plante
2. Græsmarkens næringsindhold gennem vækstsæsonen – hvad enten vi slår græsset til hø så der gror nyt græs frem, eller hestene går og græsser arealet, så nogle planter bides af med ny genvækst, mens andre vokser og nærmer sig modenhed.

Figurerne herunder viser nogle undersøgelser på græsmarkernes produktion gennem sæsonen.

Græsplantens næringsindhold gennem plantens livscyklus

Figuren her skal læses som indhold i procent af plantens tørstof.

Når vi sammenligner den unge plante med den modne, har den unge plante et relativt højt indhold af protein, mens den modne plante har et lavt proteinindhold. Gennem væksten øges plantens andel af sukker og fibre (hemicellulose og cellulose).

Kilde: Statens Planteavlsforsøg, Beretning S. 1954.

Græssets foderværdi (MJ pr. kg tørstof) gennem sæsonen.

Når vi går ud og tager prøver af græsset på en fold, hvor hestene græsser, vil energiindholdet i hver måneds prøve svinge, sådan at det er højt i forår og efterår, men lavt over sommeren. Figuren her viser udviklingen på en græsfold til malkekøer, og på hestemarker kan niveauet være anderledes, men som du kan se, er energiindholdet i det græs, hesten spiser forår og efterår højere end det, den spiser om sommeren. Og hvis der på folden er nok græs til at hesten kan optage samme fodermængde hver dag, så får den her i efteråret hver dag mere energi ind, end for en måned siden.

Kilde: Martin Mikkelsen, Dyrkning af grovfoder, SEGES Forlag 2021.

Til oktober passer græsmarkens produktion med hestens behov

Men hen over sommeren producerer marken meget mere græs end hesten har brug for. Figuren her viser daglig produktion pr. ha. Så hvis du ikke har styret hestens græsoptagelse, f.eks. ved stribegræsning eller der har græsset flere heste pr ha, kan den nemt være blevet for fed. Den kan nemlig godt optage mere græs end den har behov for.

Til oktober aftager produktionen, og det passer bedre med en ha pr hest. Men det afhænger stadig af hesten, marken og hvordan græsset er passet. Den orangekurve er en velpasset græsmark, som blev lagt om for 3 år siden, mens den grå kurve er vedvarende græs – og det ligner jo de fleste hestefolde.

Kilde: Egen tilvirkning efter data fra Karsten Attermann Nielsen m.fl. Fodring af heste, Landbrugsforlaget 2002.

Læs også: 3 strategier til heste på sommerfold

Tip nr. 1: Mål græssets sværdhøjde

Det kommer ofte bag på folk, hvor meget græsset gror. En af mine kunder udtrykte det sådan:

“Jeg troede ikke der var ret meget græs på marken, og alligevel blev mine heste for fede. Men hvis jeg tænker over over hvordan min græsplæne stadig skal slås hele tiden, så giver det mening.“

Man kan populært sige, at selvom folden er nedbidt, så når hesten på en dag at æde det, der groede frem i nat. Hvis du vil have et bud på, hvordan din græsmark vokser, kan du ret simpelt måle det ved hjælp af en papskive og en lineal. Værktøjet er også nyttigt, når du gerne vil gøre et arbejde for også at have godt græs næste år.

Heste kan jo græsse ret tæt til jorden og derfor bliver græs på hestefolde ret nemt dødbidt. Når græsset dør, giver det plads til andre planter, både nyttige urter, ukrudt og giftige planter. Et tæt græsdække hæmmer væksten af disse, ligesom et højt og tæt græsdække hæmmer græssets egen vækst. Den optimale sværdhøjde er 10-12 cm for god græsvækst. Kortere græs vokser langsommere, og hvis højden kommer under 4 cm, sker der en dødbidning af græsset. det vil sige, at græsplanterne dør, og dermed bliver der plads til at nye planter kan spire.

Når dine heste skal have godt græs at leve af, skal du altså tilrettelægge afgræsningen, så græshøjden ligger mellem 5 og 12 cm. Det er det optimale for græsset, men virkeligheden overhaler os nogle gange, og græsset bliver for højt. Samtidigt øges sukker- og fiberandelen i græsset. Hvis hestene stadig er rimeligt slanke og i øvrigt motionerer godt, kan du lade dem græsse det ned, så du igen får en passende græshøjde. Det grove og fiberrige græs giver god tyggetid, og dermed kan du gemme dit dyre wrap til vinter. Mere herom i næste artikel.

Tip nr. 2: Vurder solmængden og mål temperaturen

Som forklaret ovenfor og i forårets artikler, kan græssets sukkerindhold svinge over dagene, og det er ikke kun det sidste døgn men de sidste tre døgns temperaturer, som påvirker sukkerindholdet. Jo lavere temperatur, des højere sukkerindhold. Når temperaturerne svinger, skifter sukkerindholdet hele tiden kemi. Det ene øjeblik er det sukker, som fordøjes og optages i tyndtarmen, den næste dag er det lagret som fruktan, der skal ned i tyndtarmen og forgæres med syreproduktion og fordøjelsesforstyrrelser til følge. I sådanne dage er det nyttigt, at hestene har adgang til hø eller wrap, som giver en stabil forgæring, så bare et kg eller to er med til at stabilisere fordøjelsen. Svingningerne er værst nederst i græssets stængler, så forholdsvist høje græsplanter, som også indeholder flere fibre, kan give en stabiliserende virkning.

Tip nr. 3: Vurder hestens huldkarakter og styr fodertildelingen efter det

Hvis det er lykkedes dig at holde din hest slank hen over sommeren, er det så meget lettere at håndtere efteråret. Heste må gerne svinge i huldkarakterer mellem 4 og 6 (på skalaen 1-9), men ikke højere (eller lavere). Så kan du bedre give hesten hø eller wrap på folden, til at stabilisere fordøjelsen eller som ekstra tilskud, når græsvæksten aftager. Er hesten blevet for fed gennem sommeren, er det NU, du skal sætte ind med med mere motion, mindre græsfold, stribegræsning, kortere tid på fold m.v.

I oktober måneds artikel kan du læse mere om hvordan du kan have hestene på fold over vinteren.

Læs også: Sådan måler du om din hest er overvægtig

Referencer

Karsten Atterup Nielsen, m.fl. Fodring af Heste. Landbrugsforlaget 2002. (Udsolgt, kan lånes på biblioteket).

Martin Mikkelsen m.fl. Dyrkning af grovfoder. SEGES Forlag 2021.

Rasmus Bovbjerg Jensen: Hesten kan bli syk av å skifte beite. Forskning.no -NMBU – Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet, 2021.

Nanna Luthersson, Maria Mannfalk, Tim D.H. Parkin, Patricia Harris: Laminitis: Risk Factors and Outcome in a Group of Danish Horses. Journal of Equine Veterinary Science, Volume 53, June 2017, Pages 68-73.

Vil du vide mere?

Så kom med til webinar med Hesteagronom Martha Voss, onsdag den 25. oktober 2023.

Tilmeld dig webinaret: Heste på vinterfold