3 strategier til heste på sommerfold

Mange hesteejere har især i år været nervøse for deres heste på græs. Ikke bare dem med forfangne heste, fordi sukkerindholdet har været så højt i forsommerens tørke. Hesteejere med sportsheste og avlsheste har været bekymrede, fordi græsset simpelthen ikke har groet godt nok. Heldigvis kom regnen, og græsset grønnes landet over. Men så melder der sig nye spørgsmål, for hvordan forholder man sig, nu græsset gror, hvordan udvikler næringsindholdet sig?

Hvordan kan din sportshest få foder nok på græsset – og hvordan giver du den nøjsomme hest kvalitet på folden? For ikke at nævne grundlaget for det hele – hvordan giver du græsset gode vilkår, så det ikke udpines med risiko for overgroning af ukrudt?

Denne artikel vil give dig tre strategier, du kan vælge at arbejde med, afhængigt af, hvilken type heste du har. Strategierne baseres på hestenes huld samt forskellige typer heste, der passer til behovet for heste i det pågældende huld. Huldvurderingen er nemlig en af nøglerne til godt management af heste på græs. Du skal træne dit øje og dine hænder til at mærke udviklingen i hestens huld. Om nødvendigt, så brug et målebånd til at støtte dine observationer. Slanke og sunde heste kan næsten altid tåle at gå på græs – forudsat at de holdes i det slanke huld, uden fedtdepoter ved gjorden, i lysken, ved haleroden og i halskammen. Og forudsat at de motionerer hver dag sommeren igennem.

Læs også: Test: Sådan måler du, om din hest er overvægtig

De tre strategier

  1. Den optimale græsfold. Tynde heste (huld 2-3) samt løbsheste, diegivende hopper og ungheste.
  2. Den gode græsfold. Normale heste (huld 4-6) samt sportsheste, motionsheste, nøjsomme heste.
  3. Den kreative fold. Fede heste (huld 7-8) samt heste med stofskiftelidelser, forfangne heste, nøjsomme heste.

Huldskalaen jeg har brugt, er Don Hennekes skala som går fra 1-9, hvor 1 er totalt udmagret og 9 er alt for fed. I kategorierne har jeg valgt heste mellem huld 2 og 8, da de to yderpunkter, 1 og 9, kræver ganske særlige og individuelle forhold i samråd med dyrlæge og foderkonsulent. Du skal forstå kategorierne således, at f.eks. strategi A gælder til de tynde heste OG andre hestetyper med et højt behov, ligesom de tynde heste.

Strategi A: Den optimale græsfold

Hestene i denne strategi har særligt store krav til græssets næringsindhold. De skal alle præstere noget: arbejde i sport, producere mælk til føl, vokse eller tage på. Græs er det bedste fuldfoder, du kan give din præstationshest, hvis det er af den rigtige kvalitet. Ikke alle hestehold med sportsheste har græs egnet til de højtydende heste, men der kan være en del at hente på den front med godt græsmarksmanagement.

Hvis du kan få dine græsmarker til at yde flere foderenheder, altså mere græs med større indhold af fordøjelig energi, kan du spare på indkøb af foder, måske endda både sommer og hen på vinteren. Du skal gå efter at producere græs, som leverer et højt energi- og proteinindhold. Energidelen handler ikke kun om sukker, men især om de gode opløselige fibre, som giver sportshesten nok energi til arbejde, uden at du skal tilføre krybbefoder med et højt stivelsesindhold for at dække det høje energibehov. Det stiller krav til de græsser, der gror på folden.

Du skal gå efter en græsfrøblanding med højtydende græsser med højt næringsindhold, og du skal passe din græsmark rigtigt. Dvs. du skal sørge for omlægning efter behov eller pletsåning, når der kommer bare områder uden græs. Du skal sikre gødning, så græsset får næringsstoffer til at vokse af. Og du skal indrette hegn og folde, så græsset har de bedste betingelser for god genvækst efter hestene har græsset det ned. Hvis du ikke er landmand med godt kendskab til græsmarker, så lær håndværket. Tag kurser og allier dig med gode landmænd og konsulenter. Det kan betale sig på den lange bane at være på forkant med græsfolden og dens udvikling.

Læs også: Kend din græsfold – og brug den rigtigt!

Du har sikkert ofte set, hvordan en græsfold ser ud, når der har gået heste der bare en enkelt sæson: vandrestier mellem de yndede ædeområder, bare områder ved rullehuller, drikkekar og høkasser. Områder med højt vraggræs, hvor hestene har afsat deres hestepærer, og nedbidte områder, hvor hestene har været meget glade for græsset.

Billede 1: Storfold. En fold, hvor der gennem årene har gået heste, ændrer karakter på grund af hestenes færden på arealet. Grafik: Martha Herold Voss.

En gammel planteavlskonsulent sagde engang,
at de værste skadedyr på en græsmark er heste…

Undersøgelser har vist, at hestene skader jordbunden mere, når de går på én stor fold hele sæsonen, som hvis de skifter mellem mindre folde med jævne mellemrum. Se billede 1, som er en skitse af en typisk hestefold, hvor hestene går hele sæsonen. Undersøgelser viser, at sliddet på græsset ikke bare skyldes at hestene æder det. Hestenes daglige færdsel på arealet gør jorden mere kompakt, så de porer i jorden, hvor græssets rødder skal trænge gennem, lukkes, og dermed hæmmes græssets genvækst. Det afhænger selvfølgelig af hvor mange heste, der går på arealet. I det nævnte forsøg (Laura Kenny, m.fl. – se link i referencer) omfattede forsøget 4 grupper á 2 heste. Hver gruppe græssede et areal på cirka 1,6 ha.

Derfor kan du gøre din græsfold bedre, hvis du inddeler arealet i mindre folde og skifter systematisk mellem dem. Se billede 2. Hvis du lader hestene gå på arealet en uge, f.eks., vil hver fold kunne hvile 3 uger, men du kan gå ned på 2 ugers hviletid. Prøv dig frem, hvad passer til din mark og dine heste? Det bedste vil være, at du efter hver flytning renser den brugte fold op for hestepærer (eller jævner dem med en kædeharve) og pudser vraggræsset af. I pausen arbejder regnorme, insekter og mikrooganismer i jorden og løsner jordpartiklerne, så græsset får bedre vokseforhold. Lidt gødning en gang over sommeren giver græsset ekstra vækstmulighed.

Hvis det kniber med at græsse ordentligt ned, kan du vælge en fold, som får lov at vokse sig vild. Den kan du så bruge som vinterfold, og næste forår lægges den om eller du pletsår og gøder den, så den er klar næste gang. Vil du beskytte græsfoldene mod jordpletter ved vand og foderkasser, kan du med fordel indrette en fordelingsfold, som hestene går på hele tiden, og hvorfra de så kan gå ud på denne uges fold efter, hvordan du åbner leddene. Her kan du stille evt. tilskudsfoder frem, f.eks. ekstra godt hø, mineralblandinger ol. Du kan variere hegnsføringen, se billede 3, hvor fordelingsfolden er centralt, f.eks. tæt på stalden. Her slipper du for løbegangen, og fordelingsfolden kan evt. bruges som vinterfold.

Dette blot tips til, hvordan du kan gøre det. Du skal selvfølgelig tilpasse driften efter jordbund, græsset, hestene og dine praktiske muligheder.

Strategi B: Den gode fold

Hestene i denne gruppe er fodringsmæssigt allround heste, de er slanke og sunde, de motionerer af sig selv på folden og sammen med dig. De skal dække deres vedligeholdelsesbehov samt let motion. Når de holdes i fysisk form, kan de godt klare udsving i vægten, så de tager lidt på mens græsset er godt, og taber det hen over sensommeren og efteråret. Dette vægttab er en forudsætning for at hestene tåler at gå på godt græs, da det styrker deres insulinfølsomhed, når de er i negativ energibalance.

På god græsning kan disse heste let optage mere græs, end de har behov for, så her skal du balancere mellem nok græs, så hestene ikke bider det ned, og lidt nok græs, så hestene ikke foræder sig. Vælg en græsfrøblanding med arter, som er lave på sukker og høj på struktur. Med skiftefoldene på billederne 2 og 3 kan du regulere, hvor meget de går på hver fold.

Du kan evt. lade dem skifte over dagen mellem fordelingsfolden og græsfolden. Du skal være opmærksom på, om hestene tager på eller taber sig. Heste på græs kan let optage mere foder end deres normale energibehov. I et forsøg med varmblodshestes foderoptagelse på græs (Emily Glunk m.fl. – se referencer) fandt man, at hestene optog mere græs pr. time, jo kortere tid, de havde adgang til græs. Også selvom de havde fri adgang til hø. Se tabel 1 nedenfor. Hestene her var varmblodsheste, og det var meget varmt i forsøgsperioden, så hestene optog mindre græs end forventet.

Har du nøjsomme heste skal du forvente, at de kan optage væsentligt mere end vist i tabellen.

Tabel 1: Forsøg med hestes foderoptagelse ved forskelligt antal timer på græs. Kilde Glunk m.fl. 2013.
Tid på græs24 timer9 timer6 timer3 timer
% af dagligt energibehov fra græs94%67%66%40%
% af behov i både græs og hø94%67%78%61%
Tørstofoptagelse, g/kg LV/time0,571,121,521,96

Energioptagelsen vil afhænge af græssets næringsindhold. Vælg en græsfrøblanding af lavfruktan græsser med højt strukturindhold og gerne urter.

Med hensyn til pasning af græsset gælder de samme værktøjer som vist i strategi A.

Vær opmærksom på hestenes huldudvikling. Hvis de nemt tager på, skal du ikke give fri adgang til hø, men i stedet tilbyde dem godt halm i foderkassen, uanset om de går på storfold eller skiftefolde.

Måske kan du samle dem et par timer nogle gange om dagen på fordelingsfolden. Så får du overblik over hestene, og du kan begrænse bare lidt af græsoptagelsen. Lader du en af skiftefoldene stå med højt græs til vinterfold kan du spare indkøb af hø. Du er om vinteren nødt til at tilbyde hestene hø på stald eller i læskur, men jo mere græs hestene kan tage på folden, des billigere for dig. Det sparede kan så bruges til grovfoderanalyser og god vejledning, så du forebygger ubehagelige overraskelser.

Strategi C: Den kreative fold

Det er selvfølgelig ikke forbudt at indrette dine folde til sportshestene med nogle af de værktøjer, du får i denne strategi. Med sportshestene skal du have fokus på græs med højt næringsindhold, og du skal tænke i mulighed for individuel ekstra tilskudsfodring.

Men hvis du har nøjsomme heste og især heste med stofskifteproblemer er du tvunget til at tænke kreativt i forhold til fold. For de syge heste skal du ikke have fri på græs. Insulinresistensen forstyrrer hestens egen mæthedsfornemmelse, så den har svært ved selv at regulere sin foderoptagelse. Sunde nøjsomme heste kan bedre styre det, men du skal hjælpe dem på vej med rigtigt groft græs med lavt sukker- og energiindhold. Nogle gode græsser her kan være hundegræs og timoté. Vælg en græsblanding til nøjsomme heste, gerne med urter i, da nogle af urterne i f.eks. Solfaxi-frøblandingen er gode for hestens insulinregulering og dermed for et stabilt blodsukkerniveau.

Som du har læst ovenfor, kan heste optage en stor del af deres energibehov, også selvom de kun lukkes på græs nogle timer om dagen. Der er ikke den store forskel på, om de går 6 eller 9 timer.

De skal ned under 6 timer, for at restriktiv græsningstid batter noget, hvis hesten både af natur er nøjsom, og er for fed og skal tabe sig.

Dvs. hesten skal tilbringe en stor del af døgnet på jordfold/i stald, hvor den også har brug for at æde, og en døgnrytme, som hedder 3-4 timer på græs og 20 timer på jordfold med halm er ikke hensigtsmæssigt for hestens fordøjelse. Uanset, om hesten har stofskiftelidelse eller ej, må overvægtige heste ikke have fri adgang til hverken hø eller græs. Medmindre dit hø har både et lavt sukkerindhold og energiindhold. Dette kan du kun vide ved at have en grovfoderanalyse på høet. Find en leverandør, som laver hø med analyse. Og benyt dig af, at du ved at blande halm og hø i samme kasse giver hesten øget ædetid, dels når den leder efter de gode strå, dels når den tygger de seje halmstrå.

Tilbage til folden: Det er en fordel at have en fordelingsfold eller en vandrefold, som er indrettet, så hesten kan have kvalitetstid uden græs. Meld dig ind i Facebookgrupper for løsdrifter og vandrefolde, de er en guldgrube af ideer.

Læs mere: Giv hestene en interessant hestefold

Skiftefoldsystemet kan bruges til de heste, som kan tåle græs. Ved hjælp af stribegræsning (se billede 4) kan du regulere hestenes daglige foderoptagelse på græs. Du kan gøre som vist på billedet, flytte et tværgående hegn nogle meter hver dag. Prøv dig frem med, hvor mange meter det vil være hensigtsmæssigt at give hestene. Start forsigtigt og mål hestenes vægt samt huld. Når du efterhånden kender den optimale stribestørrelse, kan du lave nogle folde, som passer med en eller to dages græsning, og så flytte dem ligesom i skiftefoldene – bare med flere og mindre folde. Stribegræs er nemlig hårdt ved græsset på samme måde som på storfolden. Du kan så have en bagtråd på, så hestene flytter en hel stribe hver gang, og det fra i går får lov at hvile.

Med vandrefold og jordfold (billede 5) kan du lave nogle mindre folde i direkte tilknytning til fordelingsfolden. Så lader du dem gå ud på den ene fold om morgenen, og den anden om aftenen. På den måde kan du lave variationer i døgnrytmen, som giver hestene en oplevelse af at vandre til nye spændende steder, i stedet for bare at stå på jord. Jordfolden kan du så gøre lidt mere spændende, så der f.eks. er fyldt nyt foder i høkasserne, når de lukkes tilbage på jordfolden.

Hvis du ikke har tid til at flytte led flere gange om dagen, kan timerled være en nyttig løsning.

Referencer

Glunk, Emily C., Shannon E. Pratt-Phillips, Paul D. Siciliano: Effect of Restricted Pasture Access on Pasture Dry Matter Intake Rate, Dietary Energy Intake, and Fecal pH in Horses. Journal of Equine Veterinary Science 33 (2013) 421-426.

Kenny, Laura B., Daniel Giménez, Joshua S. Caplan, Ali Al-Sarraji, Mohson AlHello, Mark G. Robson, William Meyer, Carey A. Williams: Rotational horse grazing and dry weather maximize infiltration into soil macropores. Soil and Tillage Research, Volume 225, January 2023.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce