Forbered din hest til forårsgræsset

Når temperaturerne stiger de kommende uger, begynder forårsgræsset at gro, men de svingende temperaturer påvirker græsset, så der kan ske bratte ændringer i græssets sukkerindhold fra dag til dag. Det betyder, at græsset den ene dag er rigt på sukker i de små spirer, og den næste har græsset lagret sukkeret som fruktan. Det påvirker hestens fordøjelse og balancen mellem tarmens mikrooganismer, ”tarmbiotaen”.

Jeg er hesteagronom Martha Voss, og i denne artikel vil jeg hjælpe dig til at forberede din hest til en god sommer på græs.

Om Martha Voss

Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.

Du får tre tips:

  • Hjælp hestens tarmbiota i en sund balance
  • Gradvis tilvænning til græsset
  • Hold hesten slank – før den kommer på græs

Vi skal se på to vinkler:

  1. Græssets produktion af sukker
  2. Hestens tarmbiotas levevilkår

Når solen begynder at skinne, og temperaturen stiger over 6 grader C, begynder fotosyntesen i græssets blade. Som du måske ved fra biologiundervisningen, danner bladene sukker (glukose), og det bruger planten som energi om natten til at danne fibre og proteiner – til at vokse af. Hvis der er overskud af sukker i forhold til de fibre og protein, planten kan danne, lægges det på lager som fruktan. Det sker f.eks. hvis der er tørke og planten ikke kan suge kvælstof op i rødderne til proteinet eller hvis temperaturen er for lav (under 10 grader). Selv under 6 grader kan planten omdanne sukker til fruktan. Se billederne herunder.

Her i foråret svinger temperaturerne meget mellem nat og dag, ligesom vi har sol og varme den ene dag, efterfulgt af kulde og sne den næste. For græsplanterne betyder det, at de på varme dage producerer sukker og på kolde dage fruktan. For hesten betyder det, at den ene dag græsser den på sukkerrige folde, og den næste på fruktanrige folde. Og det giver hestens fordøjelse store udfordringer, fordi de to typer kulhydrat fordøjes meget forskelligt.

Tarmbiotaen – et komplekst samfund

Hesten er enmavet ligesom os, men tilpasset de meget næringsfattige græsser på istidsstepperne. I tyndtarmen danner den enzymer, som nedbryder plantecellernes næringsstoffer til små molekyler som kan optages til blodet. Planternes cellevægge, som ikke kan nedbrydes af hestens enzymer, forgæres herefter i blindtarm og tyktarm, takket være hestens tarmbiota.

I hele hestens tarmkanal fra mavens øverste del til endetarmen lever myriader af mikoorganismer: bakterier, svampe og encellede dyr (protozoer), flest i blindtarm og tyktarm. Som i vores verden lever disse i konkurrence med hinanden om plads og næringsstoffer. De er meget specifikke i deres livskrav. Nogle elsker syre, andre dør ved pH under 6. Nogle lever af sukker, nogle af stivelse, nogle af fruktan og nogle af fibre. Alle har de brug for kvælstof fra planteproteinerne samt væske og mineraler. Resultaterne af tarmbiotaens aktiviteter er en blanding af mælkesyre og kortkædede fedtsyrer (eddikesyre, smørsyre og propionsyre) som hesten kan optage gennem tarmvæggen til blodet og bruge direkte til energi i kroppens celler. Mælkesyren er en stærk syre og sænker pH. Desuden producerer mikroorganismerne toksiner, som hestens tarmvæg har udviklet naturlige barrierer imod, så længe pH-værdien i tarmvæsken er stabil. Hesten lever altså i symbiose med tarmbiotaen, så længe der er balance mellem mikroorganismerne. Og denne balance er afhængig af en stabil tilførsel af næringsstoffer til tarmen.

Græs på varme forårsdage

Når hesten græsser på de varme forårsdage, hvor temperaturen også er god om natten, får den sukker fra græsset. Dette fordøjes i tyndtarmen til glukose, som optages til blodet. Resten af græssets kulhydrater, fibrene, ender i blindtarmen, hvor mikroorganismerne forgærer det til de nævnte kortkædede fedtsyrer. Disse mikroorganismer er specialiserede på at leve af fibrene, og de foretrækker en neutral ph-værdi i tarmvæsken.

Når hesten græsser på dage, hvor det er solrigt, men koldt, får den fruktaner i stedet for sukker ned i tarmen. Fruktanerne kan ikke fordøjes i tyndtarmen ligesom sukkeret, så derfor havner det sammen med fibrene nede i blindtarmen. Fruktan forgæres af andre arter mikroorganismer til mælkesyre, som så skal forgæres af andre mikroorganismer til propionsyre for at gøre nytte i blodet. Sker overgangen gradvist, tilpasser tarmbiotaen sig disse næringsstoffer, men sker den brat, vil mælkesyren sænke ph-værdien i tarmvæsken og de fibernedbrydende mikroorganismer hæmmes eller dør. Problemet er ikke fruktanerne i sig selv, men de bratte foderskift, som du ikke umiddelbart ser, fordi græsset ser ens ud.

Hjælp tarmbiotaen i sund balance

Balancen mellem mikroorganismerne er relativ, da det hele jo blandes op i tarmvæsken, så derfor er det en god ide at sikre, en stor mængde af fiberforgærende mikroorganismer i forhold til de fruktanforgærende. Det kan f.eks. ske ved at du giver hesten hø, inden den kommer ud på græs. Og hvis du har løsdrift, sørg for at der er hø med højt fiberindhold til natten. Du kan også give et fodertilskud, som er sammensat af gode, fordøjelige fibre, f.eks. roe-, og æblefibre. Nogle af disse er specielt beregnet til at sikre en stabil tarmbiota. Få evt. hjælp fra en foderkonsulent og spørg der, hvor du køber foder.

Læs også: 3 tips til at give din hest grovfoder nok – uden overfodring

Gradvis tilvænning til græsset

Hvis hesten går på græsfold hele vinteren og ellers er frisk og sund, så vil dens tarmbiota stille og roligt tilpasse sig ændringerne i græssets næringsstoffer. Forudsat at du gradvist trapper den ned på staldfoderet, så græsoptagelse og staldfoder passer til hestens behov. Men ofte har hestene gået på jordfolde eller meget nedbidte græsfolde, og så kommer de over på græsfolde her i foråret. Selvom hesten har gået på fold, bør du trappe gradvist over på den ny fold, især hvis der er mere græs end der, hvor hesten hidtil har gået. Og du ved det sikkert af erfaring: Det er så godt som umuligt at styre hestens græsoptagelse, hvis der er nok af det. Heste foretrækker søde græsser, og det er ikke altid dem, de har bedst af at gå løs på. I april og maj skal vi kigge nærmere på, hvordan du så kan give hesten en god foldtid ved at vælge de rigtige græsser og indrette dine folde rigtigt.

Tilvænning til græsset skal helst ske over mindst en uge, afhængigt af, om den kommer fra græsfold eller jordfold. Start med en time på den nye fold de første par dage og trap så gradvist op.

Læs også: Fedme: Når hestens overvægt skyldes misforstået godhed.

Billede af Greg Gwynne fra Pixabay

Hold hesten slank – før den kommer på græs

Vi ved også, at heste meget nemt tager på, når de kommer på godt græs, så hold øje med huldet i denne tid. Gør det til en vane at måle hestens gjordmål og vurdere huldet en gang om ugen, gerne oftere. Reguler på staldfoderet. Skift evt. krybbefoderet ud med vitamin- og mineralcobs, som er tilpasset heste på græs. Skift det normale hø/wrap ud med hø eller halm, så hesten har tyggetid på stalden. Læg gerne halm ud i en foderkasse på folden.

I naturen vil hestene æde godt gennem sommeren og tabe sig over vinteren. Denne rytme kan du passende følge i dit hestehold, også uden at sulte hesten. En god tommelfingerregel er at hesten skal være i huld 5 til jul, så den kan stabilisere sin insulinfølsomhed inden græssæsonen. Hold hesten i god fysisk form gennem hele året. Trænede muskler øger også insulinfølsomheden og hesten kan bedre klare sukkeret i græsset. Husk, at sommerferie på græs er noget vi mennesker har opfundet. Hestens sommerferie kan f.eks. være rideture i terrænet, ved stranden etc. Oplevelser i naturen. En time om dagen, mindst. Så kan du bedre holde den i form, og den kan bedre få lov at gå på græs, som dens naturlige føde.

Vær især opmærksom på:

Har den haft forfangenhedsproblemer, skal du være meget varsom med sommerfolden og om muligt undgå græsset – men det er en anden historie.

Vil du vide mere?

Så kan du deltage i webinar med Hesteagronom Martha Voss den 28. marts kl. 20:00. Læs mere og tilmeld dig her.

Referencer

Al Jassim, Rafat A.M. &  Frank M. Andrews: The Bacterial Community of the Horse Gastrointestinal Tract and Its Relation to Fermentative Acidosis, Laminitis, Colic, and Stomach Ulcers. Vet Clin Equine 25 (2009). S. 199–215

Brøkner, C., D. Austbø, J. A. Næsset, D. Blache, K. E. Bach Knudsen and A. H. Tauson. Metabolic response to dietary fibre composition in horses. Animal (2016), 10:7, pp 1155–1163.

Longland, C.A.: Starch, sugar and fructans: What are they and how important are they in diets for horses? The 1st Waltham – Royal Veterinary College Laminitis Conference. 24th March, 2007.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce