Årets grovfoderproduktion – blev det så vingummi eller pindebrænde?

Det er ingen hemmelighed, at mange hestefolk og grovfoderproducenter har været udfordrede på grund af tørken i forsommeren 2023. Og der har været mange gisninger om næringsindholdet af det grovfoder, som vi så endelig fik i hus. Jeg er hesteagronom, Martha Herold Voss. I denne artikel vil jeg fortælle dig om årets grovfoder, og hvordan vind og vejr påvirker kvaliteten af vores hestefoder.

Om Martha Voss

Martha Voss er hesteagronom og driver den uafhængige rådgivnings- og kursusvirksomhed NENUC med kurser, rådgivningsbesøg og udvikling af læringsspil m.v. Martha har mere end 30 års erfaring med undervisning og research inden for hold af heste og korrekt ernæring.

Tørke og ophobning af sukker

Det var særligt den lange tørke, der i slutningen af maj og en pæn del af juni, påvirkede al foderproduktion og grovfoder til både heste og landbrugets dyr. I gruppen ‘Spørg Hesteagronomerne’ fik vi rigtigt mange spørgsmål. Dels om hvordan tørken påvirkede afgrødens foderværdi, dels hvilke alternativer, man kunne begynde at se sig om efter. Nogle steder skårlagde man græsset noget tidligere, end man ellers ville have gjort – så det ikke sved helt af. Nogle steder tog man det visne, tvangsmodnede græs og satsede på, at det ville blive rimeligt. De der kunne vande, reddede en stor del af foderproduktionen, men det kostede jo både tid og penge at vande.

Så kom regnen, og heldigvis blev det andet slæt de fleste steder ok. Men kornet led under tørken, som hæmmede væksten. Dermed har det været meget svært at skaffe ordentlig og nok halm til hestene. Jeg håber, at I alle har fået det grovfoder hjem, som I har brug for, eller at I har en aftale med en god leverandør.

I sådan en situation er grovfoderanalyser endnu mere vigtige, end den er i et normalt år. Når græsset mangler vand, stresser det og i stedet for at vokse, ophober det sukker og fruktan som næring, når der igen bliver bedre tider. Men når vi skal bruge græsset til hestefoder, er vi udfordrede, for vi ved på forhånd ikke, om det grovfoder, vi har fået hjem, er fyldt med sukker (ligesom vingummi) eller om det er grove, visne strå (som pindebrænde). Jeg har kigget lidt statistik på SEGES Kvæg, som hvert år opsamler data fra laboratorierne, og så viser jeg dig et overblik over nogle af de grovfoderanalyser, jeg har arbejdet med i min lille rådgivningsforretning.

LÆS OGSÅ: Guide til grovfoderanalyse: Hvorfor og hvordan

Hø og wraphø på landsplan

Jeg har valgt at kigge ind i SEGES’ statistik over hø – herunder hører også wraphø. Der er taget 93 prøver i år og lidt flere sidste år. Tallet dækker kun de wrap-prøver, som er analyseret i Eurofins, Danmark, så det er ikke dækkende for alle grovfoderanalyserne. Men de giver indsigt i variationerne over årene, se graferne herunder samt mine kommentarer til.

Energiindhold

Vi lægger ud med wraphøets energiindhold.

Som du kan se, svinger det over årene med en faldende tendens. Dette skyldes ikke, at foderet er blevet dårligere, men måske snarere, at vi er blevet bedre til at producere wraphø med et lavt energiindhold, så det matcher de mange nøjsomme heste i landet. Det er også hos disse hesteejere, at jeg ser en stigende interesse for grovfoderanalyser, da de på den måde kan være på forkant med hestens foderplan.

Sukkerindhold

Opgørelsen over sukkerindholdet gennem årene viser samme billede som energiindholdet. Frøfirmaerne har udviklet græsfrøblandinger med lavfruktangræsser, og dermed et generelt faldende sukkerindhold i wrappen. Det kan også skyldes den ovenfor nævnte faktor, at flere med nøjsomme heste går efter analyser, og dermed kender vi mere til lavfruktan- og lavenergiwrappen.

Når det så er sagt, kan du se, at der er store variationer mellem årene, og hvis du vil nørde i det, så kig tilbage i vejrstatistikkerne og se, om ikke der i årene med højt sukkerindhold har været masser af solskin…

Proteinindhold

Som du kan se andet sted i artiklen, er proteinindholdet i græsset afhængigt af, at der dels er kvælstof til stede i jorden i form af ammonium eller nitrat, og at der dels er fugt i jorden, så græsset kan suge næringsstof-ionerne over i rødderne.

De seneste tre år har det været koldt på de forkerte tidspunkter – eller der har været tørke, og derfor kunne græsset ikke danne protein. Det er lidt bedre i år end sidste år, hvor et lavt proteinindhold i grovfoderet gav nogle hesteejere en forskrækkelse, da hestene begyndte at tabe muskelmasse og blev kedelige i pelsen. Og da var skaden jo sket, så der skulle ekstra god fodring til at rette op på problemet.

Foderværdi

Hvis du kigger ind på SEGES’s side, vil der være forskel på tallene i forhold til disse tre grafer. Det skyldes, at man i landbruget traditionelt vurderer foderværdien i forhold til energiværdien, altså f.eks. kg tørstof pr. foderenhed (FE). I hestesektoren er vi flere steder begyndt at tale om foderværdien i forhold til kg tørstof. Fordi hesten jo har behov for en bestemt mængde tørstof (fra grovfoder) om dagen, dels til tarmbakterierne, dels til at skabe tyggetid til gavn for både maven og resten af tarmkanalen samt hestens oplevelse af at bruge tid på at optage foder. Jeg har lavet endnu en graf, denne gang som punktdiagrammer, hvor du kan sammenligne udvalgte grovfoderanalysers energi- og proteinindhold i forhold til kg tørstof. Det kan man nemlig sammenligne med hestens behov. Dertil har jeg plottet to heste ind, hvor jeg forudsætter, at de har mulighed for at æde 2 kg tørstof pr. 100 kg legemsvægt, sammenlagt i grovfoder- og kraftfoder. En ridehest i let træning og en ridehest i moderat træning.

Trekanterne på er forskellige grovfodermidler. De mørkegrønne er 2. slæt og de lysegrønne er 1. slæt. Og så har jeg indsat halm, frøgræshalm og havrehø. Se signaturforklaringen. Laboratoriet Eurofinns har inddelt grovfoder i kvalitetsklasser efter henholdsvis energi- og proteinindholdet. Disse klasser er vist i figuren med forskellig farve og tekst. Som du kan se, har de fleste grovfodermidler (også) i år et meget bedre næringsværdi end en almindelig ridehest har behov for. Derfor er grovfoderanalysen smart, for så kan du være på forkant med behov for tyggetid og fodertildeling, inden hesten pludselig er for fed. I de foderplaner, jeg har lavet på baggrund af disse analyser, har der ikke været det store behov for kraftfoder. Det har mest været mineral- og vitamintilskud. Nogle af grovfodermidlerne skulle dog bruges til hopper, føl og ungheste, og så er behovet jo markant anderledes.

Sammenligning af udvalgte grovfoderanalysers indhold af energi og protein, målt pr kg tørstof, sammenlignet med et par almindelige rideheste. Egen tilvirkning efter grovfoderanalyser fra 2023 samt PC-Horse.
Generelle faktorers indflydelse på grovfoderkvalitet

Disse generelle forhold kan påvirke grovfoderets næringsmæssige kvalitet.

Plantevalg

Sammensætningen af græsmarksplanter i grovfoderet påvirker næringsindholdet. En varieret blanding af græsser og urter giver mulighed for mere artsdiversitet i hestens tarmflora, og dermed mere modstandsdygtighed mod foderskift og andet, som kunne forstyrre mikroorganismerne i tarmen. Græsser som italiensk rajgræs og rajsvingel er højtydende græsser med et højt indhold af energi og protein. Andre græsser som timoté og hundegræs er langsomt voksende med et lavt indhold af sukkerarter, men højt indhold af fibre.

Gødskning af græsmarken

Planter kan selv lave kulhydrater i fotosyntesen ud fra CO2, vand og sollys. Men de andre næringsstoffer, som planten skal bruge, skal den optage via rødderne fra jorden. Rødderne optager næringsstofferne, f.eks. kvælstof, svovl, kalium, kalk m.m. som elektrisk ladede ioner fra jordpartiklerne, og det kræver en fugtig jord. Jordens indhold af næringsstoffer afhænger af jordbundstypen, og derfor bør du med jævne mellemrum tage jordbundsanalyser, som giver dig indblik i, hvilke næringsstoffer planterne mangler, og derfor skal tilføres med gødning. Ligesom hesten, så fungerer planterne heller ikke ordentligt, hvis ikke de får næringsstoffer nok.

Det er en fejl at tro, at du kan begrænse græsvæksten ved ikke at gøde græsset. Tværtimod stresser du græsset, som om dagen i sollyset producerer masser af sukker. Dette ophobes i planten, fordi det ikke kan bruges til at skabe plantevækst, når næringsstofferne mangler. Snak med en landmand eller en planteavlskonsulent om din jord og din græsmarks behov.

Vejrforhold

Som nævnt skal der vand til for at græsset kan køre fotosyntesen. Tørke kan have en betydelig indvirkning på græsvæksten. Så længe der er fugt i planten, kan den producere sukker. Men når planten ikke kan optage næringsstoffer fra den tørre jord, vil sukkeret i stedet ophobes i stænglerne. Så når der er tørke, som i forsommeren 2023, kan du populært sige, at en stor del af græsset på det tidspunkt var svedent vingummi… Det skulle teoretisk set give grovfoder med et højt sukkerindhold og et lavt proteinindhold, men det skete ikke alle steder, nok fordi der er flere andre forhold, som spiller ind.

Høsttidspunkt

Vi kan ikke bare sætte en dato på, hvornår vi skal høste – eller mere korrekt, skårlægge græsset til hø eller wrap. Det optimale tidspunkt afhænger nemlig af plantens udviklingstidspunkt, særligt der hvor frøakset skrider igennem.

Tegning af græsplanter i forskelligt udviklingstrin

Se illustrationen her, der viser græsplanter i forskelligt udviklingstrin (BBCH-skalaen). Tallene under planterne henviser til udviklingstrinet på BBCH-skalaen, se under referencer.

Skårlægning sker typisk omkring skridning, dvs. det tidspunkt, hvor plantens frø-aks skrider frem (nr. 49). En uge efter skridning høster man det højeste energiindhold pr. ha, og det betegnes som optimalt skårlægningstidspunkt. Jo yngre planten er, des højere proteinindhold. Jo ældre planten er, des højere fiberindhold.

LÆS OGSÅ: Der er stadig krudt i græsset!

Hvis du skal bruge næringsrigt grovfoder til avlsheste eller sportsheste, kan du med fordel skårlægge græsset lige før skridning (typisk sidst i maj). Det giver lige knap så stort udbytte, som hvis du venter et par uger og tager det efter skridning, når akset blomstrer. Til gengæld får du et højt indhold af sukker og protein. Senere skårlægning giver et grovere foder med masser af fibre og tyggetid. På figure xx kan du se resultat af forskellige grovfoderanalyser, og som du kan se, er der meget stor forskel. Faktisk er der mere forskel mellem de enkelte prøver i hvert slæt, end der er mellem første og andet slæt. Kvægproducenterne tager første slæt sidst i maj og andet slæt ca 3 uger efter, altså midt/sidst i juni. Det er intensiv drift, og er nok ikke altid så effektivt til hestefoder. Vi vil jo også gerne have lidt mere struktur i foderet, så derfor får græsset lov at udvikle sig lidt længere tid.

Presning og pakning

En grundig presning og pakning er essentiel. Uanset om du skal lave hø, som er tørret ind til 86% tørstof og dermed lagerfast, eller wrap, som du presser ved en højere fugtighedsgrad – et højere tørstofindhold. Når først afgrøden har ligget løst på strengen og tørret, gælder det om at presse al ilten ud af ballerne. Det stiller krav ti len ordentlig presser, ligesom baller, der skal wrappes, dækkes af flere (mindst 6, helst 8 eller flere lag) plast. Ilt er brændstof til nedbrydningsprocesser, og derfor gælder det om at sikre så iltfrie forhold som muligt i ballerne. Nedbrydning i stråene, eller via mikrobiel aktivitet giver et vist svind, ligesom det hæmmer grovfoderets hygiejniske kvalitet. Hestewrap pakkes som regel med et højt tørstofindhold, og derfor sker der ikke et nævneværdigt svind i ballerne efter pakning. Derfor anbefaler man også at stikprøverne til grovfoderanalyser tages på strengen, jævnt fordelt over marken. Det giver et mere repræsentativt resultat.

Lagring og håndtering

Den samme problemstilling gælder, når du sætter hø- og wrapballer på lager. Sørg for, at der ikke er adgang til ballerne for fugle og gnavere, så der går hul i plasten med risiko for angreb af skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Giv hesten det bedste hø nu

Referencer

BBCH skalaen Planteværn Online
Thøgersen, Rudolf, og Anne Mette Hostrup Kjeldsen: Tal om kvæg. Hø 2023, konventionel, 23. november 2023.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce