Giv hesten det bedste hø nu

I løbet af fodersæsonen har du sikkert været opmærksom på at få det bedste hø hjem, og du har måske endda testet det for protein, sukker og fibre i en grovfoderanalyse. Men her sidst på vinteren er der alligevel øget risiko for støv og mug i stråfoderet. Det er uheldigt for hesten, som dels generes i sine luftveje af støvet, dels påvirkes hestens krop af toxinerne fra foder med mug.

Denne artikel giver dig indsigt i høets mikrobiologi og hvad det betyder for hesten. Hvad kan du gøre for at forebygge, og hvad gør du, hvis uheldet er ude?

Artiklen giver dig tre tips til at sikre en god kvalitet af høet:

• Vær grundig hvis du laver dit eget hø
• Stik selv næsen ned i det hø, du køber
• Opbevar altid høet tørt

Vær grundig med dit eget hø

Hvis du er så heldig, at du har masser af græs, er det oplagt at tage slæt på græsfolden, inden du lukker hestene på græs. Dels kan du udnytte græsset og regulere hestenes foderoptagelse på græs i dit foldsystem, dels er slæt på markerne med til at begrænse smittetrykket med indvoldsorm. Uanset, om du dyrker dine græsmarker som landmanden med omlægning af græsmarkerne, eller du tager slet på dine vedvarende græsmarker, så er høets tørringsproces den samme.

I den ideelle verden er der tørvejr mere end en uge fra du har skårlagt dit hø til du presser det og kører det ind. Det sker sjældent i den danske sommer!

Her får du en oversigt over, hvordan tørringsprocessen sker i græsset, når du har slået det.

Læs også: Forbered din hest på forårsgræsset!

Diffusion betyder, at vandmolekylerne siver gennem plantecellens væg og de tiltrækkes af en lavere luftfugtighed udenfor cellen. Derfor kan det være svært at tørre høet færdigt i de fugtige somre, også selvom det ikke lige regner. Diffusion sker begge veje, både ud og ind i cellerne. Derfor kan den modsatte proces også ske, når høet står på lager.

Den sidste fase er også den farligste. Her sker der en mikrobiel forgæring, som danner varme, og hvis du presser høet før det er helt tørt, altså 85% tørstof, og lægger det på lager, kan du risikere at denne proces løber løbsk og høet selvantænder. Derfor er der nogle vigtige regler, du skal følge, når du selv laver hø:

Pak høet iltfrit

Ved at wrappe høet og stille det udenfor, kan du mindske risikoen for selvantændelse af høet.

Selvom temperaturen også stiger inde i de wrappede høballer, skal der ilt til, for at høet kan antænde.

Stik selv næsen ned i dit hø

Den mikrobielle proces, der sker i høet i fase 3 af tørringsprocessen, giver høet den karakteristiske duft, men hvis processen løber for langsomt, sker der en øget dannelse af mug fra skimmelsvampe, og så får du støv i høet fra svampenes sporer. Disse er meget små partikler, som spredes hurtigt, og i hestens luftveje kan de trænge helt ned i de mindste hulrum i lungerne, hvor de kan genere voldsomt.

Derfor bør din tommelfingerregel her være, at uanset om du selv producerer høet eller køber det udefra, skal du selv kunne stikke næsen ned i høet. Hvis høets hygiejniske kvalitet er ok, skal du kunne:

• Stikke næsen i høet uden at nyse*
• Høet skal lugte sødt og krydret, men må ikke lugte af jord

*) Hvis du selv har græsallergi, skal du få en anden til at lugte til høet 😉

 Støv i høet kan også komme fra græspollen, hvis høet er slået i græssets blomstringsperiode. Og det er det meste hestehø. Græspollen er lidt tungere end svampesporer, men kan alligevel genere hestens luftveje, især hvis de i forvejen er belastede af svampesporerne. Sunde luftveje kan godt klare lidt støv, og vil selv rense ud.

Forudsat at hesten står i et sundt miljø med frisk luft.

Det stiller krav til et godt staldmiljø – uanset om hesten står på boks eller i løsdrift, selvom løsdriften jo giver hesten mulighed for at vælge den friske luft udenfor, hvor støvpresset er minimalt.

Så jo mere din hest kan gå på fold i det fri, des bedre for dens luftveje.

Læs også: Lavt eller højt? Hønettets placering påvirker hestens ryg, hals og kæbe

Opbevar altid høet tørt

Diffusionen af vand i høets cellevægge sker også selvom høet er tørret ned til 85% tørstof. Hvis høet står i høj luftfugtighed, vil vandet diffundere over i høets celler, og dermed skabe grobund for skimmelsvampene. De dør måske i tørringsprocessen, men deres sporer ligger alle steder, og med de rette forhold (fugt og næringsstoffer) begynder de at udvikle sig. Du har to muligheder for at undgå dette.

Den ene er at wrappe høet på marken, som angivet i faktaboksen for at unde selvantændelse i høet. Skimmelsvampe er iltkrævende, og wrapningen hindrer ilt i høet.

Den anden mulighed er at investere i gode opbevaringsforhold – om det er på loft eller i en hølade.

Isolering og udluftning af høladen

Først og fremmest skal gulv, vægge og lofter være hele, så det ikke regner ind eller storme kan piske fugt ind af revnerne. En let isolering skader afgjort ikke. Det hindrer dannelse af kondensvand, hvis høet står og damper en varm sensommerdag, for at dampen kondenserer og danner vanddråber som så drypper ned i høet og giver grobund for skimmelsvampe. Isoleringen hjælper til en mere jævn temperatur, hvor eventuel fugtdannelse kan luftes ud.

Derfor skal du sikre god udluftning i høladen. Det kan for eksempel ske via udluftningskanaler, eller naturlig ventilation, som opstår, hvis laden er bygget rigtigt.

Hvis gulvet er uisoleret betongulv, bør du sikre et beskyttende lag under høet, f.eks. halm, som ganske vist også kan suge fugt, men halmens næringsindhold er ikke så attraktivt for skimmelsvampene.

Du kan også stille høet på paller, så du også sikrer udluftning under høet.

Og så skal du kunne lukke døre og porte. Ikke kun for at undgå fugt, men en tæt bygning er sværere for skadedyr at invadere, og dermed kan du beskytte dit hø mod rotter og mus.

Læs også: Brug magert hø med høj næringsværdi

Hvis uheldet er ude

Mikroorganismernes aktiviteter skader ikke kun hestens luftveje. De danner også giftstoffer, mykotoksiner, som bl.a. kan skade lever og nyrer. Hvis du oplever problemer, som kunne skyldes mykotoksiner, kan du via foderlaboratorierne få foretaget en mikrobiologisk analyse, for på den måde at finde årsagen til problemet.

Hvis der er dannet toksiner i mængder som ser ud til at skade hesten, skal foderet kasseres. Du kan evt. bytte det med en kvæglandmand, som kan blande det op med andet grovfoder og dermed begrænse skadevirkningen. Du kan også selv blande det op, men du er alligevel nødt til at få andet stråfoder til hesten. Det kunne være et nyt parti hø eller wrap. Men det kan også være grønpiller, som jo teknisk set er hø – bare presset i piller. Grønpiller kan godt erstatte en tredjedel af høet, og så nedsætter du mængden af toksiner til et niveau, hesten bedre kan klare. Husk her at have din dyrlæge indover, hvis der er symptomer på forgiftning, og læg strategien sammen med dyrlægen og foderkonsulenten.

Hvis høet ”bare” støver uden alarmerende toksinniveauer kan det eventuelt afhjælpe problemet at vande høet, så støvet suger vand og synker ned i bunden af baljen.

HUSK DOG! Hvis høet lægges i blød for længe ved almindelig staldtemperatur er der risiko for vækst af skimmelsvampe, så mit bedste råd her vil være at investere i et dampanlæg til hø.

Referencer:

Eric Clausen: Sådan sikrer du god foderhygiejne i dit hestefoder. Landbrugsinfo 2016.

Falck-Rønne, Jørgen, Dorte Rebbe Schou, Eric Clausen, Karsten Attermann Nielsen Lisbeth Gudik-Sørensen og Steen Gimsing: Fodring af heste. Landbrugsforlaget 2002.

Landbrugsavisen: Seks gode råd til at undgå selvantændende hø. Bragt 18. juni 2019.

Markussen, Carsten: Hø – høst og tørring. Infobrochure Demonstration af nye økologiske løsninger. ØkologiRådgivning Danmark, 2016.

Vil du vide mere?

Kom til LIVE Webinar den 26. april kl. 20:00 med hesteagronom Martha Herold Voss. Deltagelse er gratis, men du skal tilmelde dig for adgang til webinaret. Tilmeld dig her.