Træning med Claus Toftgaard: “Jeg vil bare gerne have glade heste”

Claus Toftgaard startede sin hestekarriere på berideruddanelsen. Han blev eksamineret træner, men så fik han selv en alvorlig skade, der fik ham til at interesse sig for, hvordan fokus på både hestens og rytterens fysik giver mere tilpasse heste og i sidste ende bedre resultater i ridningen.

Læs også: Claus Toftgaard: Ups, lærte vi nogensinde at ride?

Jeg vil bare gerne have glade heste

Claus Toftgaard

Se hele træningsserien

Denne artikel bygger på en træningsserie med Claus Toftgaard produceret af Rid Bedre TV i 2018. Se det konkrete videoindslag eller hele træningsserien på ridbedre.tv. Samarbejdet mellem Rid Bedre TV og Malgré Tout har til hensigt at give dig endnu bedre adgang til at lære fra ridesportens mestre.

Heste gør så meget for os

“Jamen, jeg vil bare gerne have glade heste. Jeg synes, at hestene gør så meget for os, og jeg synes, at hestene er fantastiske spejle – partnere på vores eget system og vores eget liv, både spændingsmæssigt og på mange andre områder. Så derfor synes jeg, at de fortjener meget stor ære; fordi de er terapiheste, konkurrenceheste, kæledyr, og alt muligt andet. Jeg synes, at vi skylder at ære dem, fordi de gør så meget for os. Hvis man går lidt dybere med sig selv, så kommer man også dybere med sin hest. Det er både konkurrencemæssigt, men også bare i forhold til at træne og have det sjovt sammen.”

Claus Toftgaard interview
Claus Toftgaard er kendt for at være mere alternativ i sin tilgang til hestene og ridningen end så mange andre, og har bestemt noget af have det i, da han foruden sin uddannelse som fysioterapeut til både heste og mennesker også været igennem uddannelsen som berider. Foto: Rid Bedre TV

Se flere træningsvideoer med Claus Toftgaard

En alvorlig rygskade

Claus underviser i dressur, samtidig med at han behandler både heste og ryttere med fysioterapi og akupunktur. Og han ved selv, hvordan skader kan hæmme ens fysik, men også hvordan den rette behandling kan rette op på mere end man tror.

“Jeg fik en rygskade imens jeg var i lære på 2. år, som gjorde at jeg var ude af stand til at ride i 5-6 år. Og man spåede, at jeg ikke kom til at ride igen. Så man kan sige, at jeg har været i berøring med det offentlige sygehusvæsen og alle forskellige træningsformer der er. Så derfor har jeg jo brugt min egen krop som eksperiment, og den erfaring, jeg har fået gennem min egen træning, bruger jeg jo så på hesten. Så jeg udsætter ikke hesten for noget, jeg ikke selv har prøvet – eller noget jeg ikke har kunne mærke virke på mig selv først. Derfor er jeg kommet lidt en anden vej rundt, og det er jo også det, der gør det sjovt. Det er det, der gør, at jeg bliver ved med at synes, at det er sjovt at udvikle og forny mig.”

Man spåede, at jeg ikke kom til at ride igen

Claus Toftgaard

Læs også: Claus Toftgaard: “Moderne rideheste fortjener bedre”

Nyt og unikt

Claus er blevet unik i sit felt og har hjulpet mange heste, der ikke har kunne kureres ved traditionel behandling. Ligesom han ofte samarbejder med dyrlæger og andre behandlere.

“Man kan sige, at jeg har lavet mit eget lille nørdede univers, fordi jeg har nørdet så meget med biomekanik og bevægelse i så mange år, så jeg er nok sådan lidt en problemløser i forhold til, når folk er kørt fast eller noget. Der er for eksempel også dyrlæger, der henviser heste, som man ikke rigtig har idéer til, hvor man skal hen med. Der kan jeg måske komme med nogle nye eller andre vinkler i forhold til at se på, hvordan vi kan få den her træning i gang på en ny eller anderledes måde. Og så er jeg med i et team, hvor vi er dyrlæger, kiropraktorer og tandlæger som arbejder sammen – så jeg er med på flere faglige planer, og jeg tror, at vejen frem er, at vi taler sammen.”

Her ses Claus Toftgaard med hesten New Carlos Selection. På billedet er hingsten 4 år, og de to har kendt hinanden siden Carlos var føl. Foto: Rid Bedre TV.

Inspireret af Carl Hester

Claus havde i en periode lidt svært ved at se, at det var muligt at forene heste med topsport – men et ophold hos den engelske OL-medalist Carl Hester fik ham på andre tanker. De teknikker han lærte der, danner i dag, sammen med hans øvrige viden, baggrund for hans egen måde at ride og træne heste på. En metode, som vi skal se nærmere på i de kommende artikler i serien her.

“Så var jeg så heldig at ride ovre ved Carl Hester der før OL i 2012. Mine tanker og systemer passede meget godt sammen med hans filosofi, og det gjorde så, at jeg fik mod på at bevæge mig ind i konkurrencesporten igen. For det havde jeg egentlig lidt lagt på hylden, da jeg synes, at vi mange gange får redet lidt for hårdt, og det bliver lidt for præstationspræget for mig. Men da jeg så havde redet hos ham i et stykke tid, så fandt jeg ud af, at man godt kan vinde guldmedaljer uden at misbruge hesten.”

Læs også: 8 træningstips fra Carl Hester – bør sidde på enhver dressurrytters rygrad

Se alle træningsvideoer hos Rid Bedre TV

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce