Dødelig blodorm: Din hest kan vise falsk negativ 

Hvordan er det nu lige med de der gødningsprøver? Vi har talt med Tina Phil, som er ekspert indenfor gødningsprøver og ormekur. Hun fortæller, at orm og parasitter er et seriøst problem, og desværre kan ikke alt ses i en gødningsprøve hvor der kun tælles æg. Blodormen, som førhen blev behandlet, da alle heste regulært modtog ormekur, er blevet et stigende problem og der bør derfor foretages larvedyrkninger for at påvise den.

I 1999 blev det i Danmark indført, at ormemidler skal være receptpligt. Det blev gjort, fordi der var megen fokus på, at der blev udviklet resistens blandt parasitterne mod ormekur. Det vil sige, at en dyrlæge skal kunne diagnosticere en hest med orm, før de kan udskrive en kur. Receptpligten gælder i hele EU (siden 2008), men i mange andre lande er ormekur frit tilgængeligt for alle hesteejere, og der kræves ikke en gødningsprøve, inden hesten gives en ormekur. 

Annonce
Hvem er Tina Pihl?
 

Tina Pihl er uddannet dyrlæge i 2002 og har en Ph.D. i kolik hos heste. Hun er lektor i intern medicin på Københavns Universitetshospital for store husdyr og ekspert indenfor gødningsprøver, ormekur og parasitter. Tina Pihl har forsket i hestens blodorm (Strongylus vulgaris) siden 2015 og underviser og vejleder inden for området. Hun har selv hest og kender derfor til dilemmaerne, man som hesteejer kan stå over for.

Ægtælling og larvedyrkning

En ægtælling viser hvor mange parasitæg, hesten udskiller med afføringen. En ægtælling kan skelne mellem nogle parasitæg, men ikke alt kan ses på en gødningsprøve.

En larvedyrkning er en proces, hvorved æggene udklækkes. Gødningen står i 14 dage i et fugtigt miljø, og her vil æggene klække og blive til larver, som dernæst kan identificeres. På denne måde kan blodormen diagnosticeres.

På billedet til venstre ses larvedyrkningen der tager 10-14 dage. Det er en form for fugtkammer hvor æggene klækker og udvikler sig til larver. På billedet til højre ses hvordan larverne høstes. Gødningen hænger i gaze øverst i glasset i 24 timer og larverne kryber ud i vandet og falder til bunds. De samles op fra bunden af glasset og ses på under mikroskop for at identificere hvilke larver der var i prøven.

Blodorm – den usynlige dræber

Én af de orme, der ikke kan ses ved ægtællinger, er blodormen. Og det skal ikke tages for let, for den kan faktisk føre til hestens død. Blodormen har førhen været den hyppigste årsag til kolik, og det er den mest dødelige af de orme og parasitter, hestene kan have.

Blodormens livscyklus er meget lang, og det giver nogle udfordringer for test og behandling. Hesten kan nemt blive syg og dø af at have blodorm, uden det kan ses i en gødningsprøve. Blodormen har en seks måneder lang livscyklus, hvor de kravler rundt inde i blodkarrene og kan lave blodpropper og lægger efterfølgende æg i tarmen, som vil kunne ses på en larvedyrkning.

I den periode, hvor blodormen laver potentiel sygdomsskade, kan vi ikke finde hverken larver eller æg i gødningen.” 

Forklarer forskeren Tina Pihl.

Blodorm kan fjernes ved behandling med ormekur. Men hvis hesten ligger lavt i ægtælling, vil den ofte ikke modtage ormekur, og den kan altså alligevel have blodorm.

Det er farligt at undlade at teste for blodorm.”

Fortæller den erfarne dyrlæge. Men hun fastholder, at hvis vi tester og behandler, når vi finder noget, så kan vi holde forekomsten nede.

Resistens eller blodorm

Pest eller kolera er lidt den følelse, man får, når det kommer til lovgivningen inden for ormekur. Tina Pihl forklarer, hvordan der tidligere i den danske hestebestand sjældent sås sygdom eller dødsfald grundet blodorm. Det skyldes, at heste fik ormekur cirka to gange årligt. Siden ændringerne i 1999, hvor det blev vedtaget, at hesten skal diagnosticeres, førend den kan modtage en ormekur, har forskerne i blodorm, set en ændring. Der er nemlig flere heste, der oplever konsekvenserne ved blodorm end førhen, men til gengæld udvikles der ikke så hurtigt resistens, som der ses i andre lande uden receptpligt.

Blodorm blev helt glemt, fordi ormekur var så effektiv som behandling i 80’erne og 90’erne. Da jeg så begyndte at se heste, der blev syge i 10’erne, vidste jeg først ikke, hvilken sygdom det var.”

Forklarer Tina Pihl, og det var en af årsagerne til, at hun valgte at blive forsker inden for området.

Resistens opstår, når orm og parasitter ofte møder medicineringen, og derfor ændrer sig for at kunne overleve kuren. Hvis der opstår fuld resistens, kan vi ikke længere behandle vores heste mod orm og parasitter. Der er ikke udsigt til nye ormekure på markedet og derfor er det vigtigt at passe på dem vi har, og bruge dem fornuftigt.

Stor sandsynlighed for falsk negativ

Blodorm kan ses ved en larvedyrkning, men kun bestemte steder i blodormens cyklus. Tina Pihl anbefaler, at man får lavet en larvedyrkning for blodorm minimum en gang om året, men faktisk helst to for at undgå, at hesten har blodorm. For selvom man foretager en larvedyrkning, viser resultatet ret ofte falsk negativ.

Vi ved, at der er heste, som kan have blodorm, hvor vi ikke kan påvise det i gødningen.”

Understreger forskeren fra Københavns Universitet. 

Og netop derfor bør alle heste på en fold testes samtidigt og behandles, hvis der findes blodorm. Tina Pihl forklarer: ”De internationale  anbefalinger,  er at hvis man finder én hest med blodorm på en fold, så skal alle heste på den fold behandles. Men det er  på nuværende tidspunkt lidt kontroversielt i forhold til den danske lovgivning og derfor noget vi er i dialog med dyrlægeforeningen og fødevarestyrelsen om i øjeblikket.

Symptomer på en hest, der er blevet syg af blodorm:

  • Mild kolik
  • Feber
  • Bughindebetændelse
  • Blodpropper
  • Tarmen kan springe, og hesten vil dø

Hvis hesten opereres i tide, kan det beskadigede stykke af tarmen fjernes, og hesten har gode muligheder for at overleve. Tina Pihl understreger, at det ikke er alle heste, som vil blive syge af blodorm, men det er værd at forsøge at undgå. Det kan så vidt muligt gøres ved at foretage en larvedyrkning to gange årligt samtidig med ægtællingen.

Tina og hendes forskningsgruppe arbejder på at forbedre de diagnostiske muligheder for hestens blodorm. Det bliver spændende at følge med i, om diagnosticeringsmulighederne for blodorm ændrer sig fremover. Men du kan i hvert fald gøre din del ved at teste hesten to gange årligt og være opmærksom på forandringer hos din hest.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce