Har du nogensinde tænkt over, om heste kopierer hinandens adfærd, og om det måske kan hjælpe os til at tillære hesten en ønsket adfærd? Læs med her, når adfærdstræner Line Hummel uddyber personlige erfaringer om at kopiere adfærd.
Jeg har fået en hest i stalden, som banker på stalddøren under fodring. Hoppen hedder Solvanggårdens Cassandre, i daglig tale Cassie. Hun finder det sted, der larmer allermest, når skoen rammer. Med de nye stalddøre gjorde det ondt langt nede i pengepungen. Men jeg vidste, der lå et dybere problem hos hesten. Før jeg blev underviser for Cassies ejer, havde hun fået tildelt alle mulige øgenavne på grund af adfærden. Under vores forløb sammen stod hoppen i to forskellige stalde, og trods det gik fremad under ridningen, var staldadfærden voldsom. For mig er det vigtigt ikke kun at samarbejde om ridningen, men hele hestens adfærd, for det hænger ofte sammen.
Line Hummel er stifter og indehaver af firmaet Hestekræfter.
Hun besøger ryttere og deres heste for at hjælpe med at løse adfærdsproblemer, udarbejde træningsprogrammer og give undervisning. Lines autentiske og professionelle tilgang til både hest og rytter er helt speciel og tager udgangspunkt i den unikke APPEALmethod.
Hvis du ønsker mere information om undervisning og træning, kan du kontakte Line via e-mail på line@hestekraefter.com, gennem Messenger eller besøge hendes hjemmeside.
“De 21 timer, hvor ejeren ikke er i stalden”
Nu er det mig, der passer Cassie hele døgnet, fordi ejeren er på jordomrejse. Hoppen står helt roligt under fodring, også selvom jeg fodrer hende til sidst, som førhen var et stort problem. Jeg skal nok fortælle, hvad jeg gjorde. For det handler meget mere om de 21 timer, hvor hesteejeren ikke er i stalden, og rigtig meget om dem, der kommer med fodervognen hver eneste dag. Det betyder også noget, hvordan de andre heste i stalden er. Jeg fik hjælp af min egen hest Golden og en historie fra hestetræner Mark Rashids hesteliv.
Amerikansk forsøg viser, at hesten kopierer adfærd
Mark Rashid er en amerikansk hestetræner, klinikker og forfatter, hvis filosofi er at forstå hestens synspunkt og løse problematikker med kommunikation og forståelse. På et tidspunkt arbejdede Mark i en stald, der levede af at tage turister på tur. Efter turen stod hestene bundet ved bommene for at blive sadlet af og sluppet løs for så selv at finde ind i stalden. Her skete det oftere og oftere, at hestene løb ind til deres foder. Det blev en stresset situation for både heste og mennesker. Mark ville gerne lære dem at gå roligt ind på staldgangen og ind i deres boks.
Den traditionelle måde at lære hesten at skridte ind ad døren er at holde den i skridt og skælde ud, når den trækker, måske hive lidt i grimen. Men denne adfærd er stressende for begge parter, og ofte kommer vi mennesker til at konfliktoptrappe. Mark igangsatte et forsøg sammen med personalet, hvor de ville se, om hestene selv kan lære at gå stille ind ad stalddøren ved at observere og regne ud, hvordan de får lov til at passere. Mark ville teste, hvor abstrakt hestene kan tænke og tage ved lære af hinandens adfærd.
Staldpasserne lagde en plan. Hver gang en hest blev løsnet fra bommen, stod der en fra personalet klar til at stoppe den og trække den tilbage til bommen, hvis den løb. De heste, der skridtede hen til døren, fik lov at passere og kommer ind til deres boks med foder. Så kun den ønskede adfærd bliver belønnet. Den uønskede adfærd blev ikke straffet, men hestene blev stille og roligt ført tilbage til start. Som et computerspil, hvor du bliver sendt hjem, til du kan udføre opgaven.
Forsøget lykkedes. Efter gentagne gange at lade hestene føre tilbage, nogle flere gange end andre, begyndte hestene, der løb at ændre adfærd. Det lignede, at de forstår, at de bliver nødt til at forblive i skridt på samme måde som de andre heste, der kom ind i deres bokse. Dette er et eksempel på abstrakt tankegang, og det er noget, som viser, at heste tager ved lære af alt, hvad vi gør med dem. Både positivt og negativt.
Hvilken hest får mad først?
Det var dette forsøg, jeg blev inspireret af. Jeg havde tidligere tillært mig egen hest Karolien Fane Drifté (Karo) ikke at sparke/skrabe, når det er fodringstid. Den metode, jeg brugte her, var at benytte belønningssystemet og klikke med tungen, når hun stod stille og belønne med foderet.
Denne gang ville jeg rose de heste, der stod pænt og ventede på deres foder, og give dem det. De heste, der sparkede, fik ingen opmærksomhed. Her ønskede jeg at observere om de heste, der sparkede på døren, ville kopiere adfærden fra de heste, som fik deres foder.
Efter den nye hest var ankommet, var det tydeligt, at de andre heste begyndte at kopiere adfærden med at sparke på boksdøren. Fodersituationen var ved at trappe op i intensitet, og jeg måtte gøre noget. Vigtigst var at få ro på mig selv og ikke blive irriteret over, at den nye hest sparkede på min splinternye og temmelig dyre stalddøre i sort flot lak og bambus…
Min egen hest Golden er den sværeste hest at håndtere ude, men den dejligste hest i stalden. Han står altid helt stille, blinker lidt, har ørerne fremme og følger med i min gang med foderet. Men han står stille og afventer. Af samme årsag bliver han fodret til sidst, for han er så dygtig. En helt anden historie er, at en clairvoyant har været ude og nævnte, at han ikke synes, han får sin mad i tide…
Foder som belønning
Så jeg ændrede den rækkefølge jeg fodrede hesten i. Jeg ønskede at belønne hestene med foderet, for at stå pænt. Så rækkefølgen er ikke tilfældig, men helt afhængig af hestenes opførsel. Ved hver fodring gik jeg roligt hen til Golden og fodrede ham først fordi han altid står pænt. Jeg nævnte, at han var god til at stå roligt. Den nye hoppe Cassie blev mere frustreret, fordi jeg ignorerede hende. Derfor bankede hun endnu hårdere i mine smukke boksdør. Jeg trak vejret dybt, forholdt mig roligt og valgte den næste hest, der stod stille. Jeg sendte en kærlig tanke til alle de staldejere, der bliver frustrerede over ”uopdragne” heste, og jeg forstod deres bekymring, men jeg ville ikke skælde ud i min stald. Det har jeg prøvet i gamle dage, og det virker ikke. Det gjorde også mig i dårligt humør.
Jeg sørgede for at gå rundt i nærheden af Cassie, mens hun udførte sine ”unoder”, indtil hun et øjeblik stod stille. Jeg klikkede og gik straks over med foderet som belønning. Og sådan blev jeg ved under hver eneste fodring. Også selvom jeg havde travlt. Jeg håbede, at disse minutter ville give mig et meget bedre resultat.
Inden for en uge stod den søde 6-årige hoppe bomstille med ørerne rettet mod mig som en soldat, der gør honnør. Hun havde forstået budskabet – helt uden at jeg skulle skælde ud. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at jeg fik så hurtig en reaktion. Jeg havde forberedt mig på, at dette kunne tage måneder, fordi jeg vidste, at ejeren havde arbejdet med hesten i flere år for at få hende til at stoppe med sparkeadfærden.
Nu glæder jeg mig til, at ejeren kommer hjem fra sin rejse og oplever, at hendes hest er blevet mere rolig og tillidsfuld – også på andre områder end på ridebanen.
Hestene tager hele tiden ved lære
Den erfaring fortæller mig, at det er vigtigt at have for øje hvilket staldpersonale, der skal håndtere din hest. Staldpersonalet er med til at give din hest det ry, der bliver fortalt videre igen og igen, når der kommer nye heste og mennesker i stalden. Når jeg får besøg i min stald, er det hestenes gode sider, der bliver fortalt videre. Er der noget, der er svært for en hest, skal vi selvfølgelig tale om det, men vi må ikke sætte hestene i en negativ rolle, som de ikke får hjælp til at komme ud af. Den gode stemning i stalden er altafgørende for din hest.
Står du med et problem i din stald, så ræk ud efter hjælp. Jeg kommer gerne ud og holder oplæg, og jeg kan facilitere en helt anden kultur i stalden sammen med jer. Det skal være rart at være hest, og det skal være rart at være menneske, når vi færdes i stalden.
