Fra den 6. til den 12. maj er der Strangles Awareness Week – en uge som sætter fokus på kværke. Her er formålet at skabe mere opsigt omkring sygdommen, og hvordan smitte kan forebygges bedst muligt. Vi har talt med dyrlæge og specialist i intern medicin Lynette Ramsay om, hvordan man bedst forholder sig, hvis der er kværke i stalden, og hvordan man kan undgå, at smitten breder sig.
Hvem er Lynette Ramsay?
Lynette er uddannet dyrlæge fra universitetet i München, Tyskland, og har arbejdet som hestedyrlæge siden da. I 2017 fik Lynette job på universitetet i Zürich, hvor hun tog specialistuddannelsen i intern medicin hos hest. Siden har Lynette arbejdet som selvstændig dyrlæge med en mobil specialistservice inden for intern medicin og sportsmedicin hos hest.
Hvad er kværke?
Kværke er en luftvejsinfektion i hestens øvre luftveje, altså primært hovedregionen. Det er en af de mest udbredte smitsomme sygdomme hos heste. Den har en smitterate på næsten 100%. Sygdommen er forårsaget af en bakterie, der hedder streptococcus equi. Der kan gå op til to uger fra en hest er blevet smittet, til den begynder at udvise symptomer.
Klassiske symptomer på kværke:
- Feber – mellem 38,2 og op til 41 grader
- En nedstemt hest
- Nedsat appetit
- Næseflåd
- Hævede lymfeknuder i hovedregionen
Symptomerne begynder én til to en halv dag inden, hesten begynder at udskille smitte. Derfor er temperaturmåling et essentielt værktøj til at forhindre et kværkeudbrud.
”Kend din hests temperatur, og vid, hvad dens normale temperatur ligger på, for det er faktisk lidt forskelligt fra hest til hest.”
Derfor er Lynette Ramsays vigtigste råd, at hvis din hest virker lidt mat, eller den ikke har spist alt sit krybbefoder, så tag dens temperatur.
LÆS OGSÅ: Når muk bliver farligt…
Tag selv din hests temperatur
Du kan sagtens selv tage temperaturen på din hest. Du skal bruge et helt almindeligt termometer. Dog er det vigtigt, at termometeret skal ret langt ind i endetarmen for at give en retvisende temperatur. De fleste heste tager det ret afslappet at få målt deres temperatur, men gør processen langsomt, så hesten ikke bliver overrasket eller forskrækket.
Det betyder, at dyrlægen ikke har nogen pligt til at indberette sygdommen, når de har mistanke om eller har konstateret kværke. Det kan give nogle udfordringer, da det er sværere at få overblik over smitteudbrud uden anmeldepligt. Der findes således heller ingen tal på hvor mange heste, der årligt smittes af kværke i Danmark. Da kværke har en lav dødelighed, er anmeldepligt ikke en højprioritet her i landet.
Grundet kroniske, ’stille’ smittebærere kan kværke nok aldrig udryddes. Disse heste udviser ingen symptomer på kværke, men bærer typisk smitten i deres luftposer, hvorfra bakterien udskilles periodevist. På den måde kan disse heste være kilde til nye kværkeudbrud. Det er helt essentielt i håndteringen af ethvert kværkeudbrud, at de ’stille’ smittebærere opspores og behandles, forklarer Lynette Ramsay.
Har hesten fået kværke?
Som regel begynder et kværkeudbrud med, at en enkelt hest er blevet smittet. Lynette Ramsay forklarer: ”Her er skaden allerede sket, fordi den hest har nået at udskille smitte inden svaret fra laboratoriet er kommet tilbage, og kværke er blevet konstateret.”
Det man skal gøre i en sådan situation, er at implementere det, som Lynette kalder lyskryds-systemet. Her opdeles alle hestene i en bestand efter farve. Farven er en kode for, hvorvidt der er sandsynlighed for, at en hest kan være smittet. Opdelingen kan enten ske ved brug af andre staldafdelinger eller opdeling ved hjælp af sikkerhedsbånd.
Rød: De heste, som har symptomer i form af feber, næseflåd og/eller hævede lymfeknuder i hovedregionen. Disse heste skal isoleres i en stald eller i et område for sig selv.
Gul: Heste, som har været i kontakt med heste i den røde gruppe. Disse heste skal også isoleres for sig selv, og der skal tages temperatur to gange dagligt. Hvis temperaturen er over 38,2 grader, skal hesten rykkes til den røde gruppe.
Grøn: Heste som ikke har været i kontakt med heste i den gule eller røde gruppe. Kontrollér temperaturen på disse heste to gange dagligt, og hvis temperaturen er over 38,2 grader, skal hesten rykkes til den røde gruppe. Dette fordi heste kan blive smittet via udstyr eller mennesker, som har haft kontakt med heste i gul eller rød gruppe.
Når der skal fodres og håndteres heste, skal de grønne altid håndteres først, dernæst dem i den gule gruppe og til sidst dem i den røde.
Karantæne af stalden
Hvis der er konstateret smitte med kværke i en stald, skal der, ud over implementeringen af lyskrydset, også indføres karantæne. Det betyder at stalden bliver lukket helt ned, og ingen heste må forlade eller komme til stalden. Det ender ofte med, at en karantæne varer i lang tid, da karantænen skal gælde i mindst tre uger efter, sidste hest har haft symptomer. I en stor stald, hvis mange af hestene bliver ramt, kan det tage nogle måneder, før karantænen kan ophæves. Det kan have økonomiske, sportslige og mentale konsekvenser for både opstaldere og staldejere.
Mennesker og udstyr som smittebærer
Mennesker kan ikke blive smittet af kværke, men kan bære sygdommen på tøj og andre genstande. Der har været enkelte tilfælde, hvor en person med svækket immunforsvar er blevet smittet med kværke. Det kan være mennesker med cancer eller HIV, hvor immunforsvaret er ekstremt svækket.
”Det er virkelig vigtigt, at man fuldstændigt får skilt tingene ad.”
Forklarer dyrlæge Lynette Ramsay. Det er altså essentielt at skifte tøj, sko, handsker og vaske hænder, når man bevæger sig imellem de forskellige grupperinger af heste. Den erfarne dyrlæge foreslår at bruge beskyttelsestøj i form at kitler, overalls, skiftesko og så videre.
Kværkebakterierne kan nemlig sidde på overfladen af genstande og på vores hænder og tøj. Dermed kan det nemt være med til at bringe smitten videre.
Behandling af kværke
Der findes ingen kur mod kværke, og netop derfor er forebyggelse så vigtigt. Dog er der nogle måder, hvorpå man kan hjælpe hesten lettere igennem sygdomsforløbet. Afhængig af hvor syg hesten er, vil dyrlægen have forskellige fremgangsmetoder.
Antiinflammatorisk medicin: Har hesten høj feber, skal den have antiinflammatorisk medicin, som er svarende til Ipren for mennesker. Det virker febernedsættende og smertestillende, og hesten vil være mere tilpas.
Antibiotika: Ved de fleste bakterielle infektionssygdomme vil man benytte antibiotika, men Lynette Ramsay påpeger, at nyere studier viser, at antibiotika som f.eks. penicillin ikke er en god behandlingsform, hvis hesten er ramt af kværke. Det skyldes, at hesten efterfølgende får en ringere immunitet mod kværke. Studier har også vist, at heste, der har været behandlet med penicillin i forbindelse med et kværkeforløb, er i større risiko for at få forskellige følgesygdomme som f.eks. ’vandrende kværke’, hvor infektionen spreder sig rundt i kroppen.
Operation: Hvis hesten er enormt hårdt ramt af kværke, kan det være nødvendigt at spalte de store bylder i lymfeknuderne. Bylderne kan blive så store, at de kan presse indvendigt på hestens svælg og i luftposerne. Hesten kan derved have svært ved at spise og drikke. Her spaltes bylderne udefra, og betændelsen skylles ud. I disse tilfælde vil man typisk give hesten penicillin for at forhindre yderligere infektion i operationssårene. Det er yderst vigtigt at holde det åbne sår rent!
LÆS OGSÅ: Rengør du hestens ‘service’? Derfor skal du vaske krybbe og vandkop
Der findes ingen kur mod kværke
En særlig årsag til, at vi er nødt til at være så påpasselige med at forebygge kværke, og minimere risikoen for smitte, er at der ikke findes nogen kur eller direkte behandling. Men det er også altid bedre at forebygge end at behandle, og der findes en relativt ny og yderst effektiv vaccine mod kværke.
”Det svarer til, at man vaccinerer sin hest mod influenzavirus og stivkrampe, og nogen vaccinerer også mod herpesvirus, så nu findes der også den her vaccine mod kværke.”
Forklarer den erfarne dyrlæge.
Hvad kan du gøre for at forebygge kværke?
Lynette Ramsay fortæller, at forebyggelse er nøglen, når det kommer til kværke. Derfor er det vigtigt, at man inkorporerer nogle overvejelser i sin daglige gang med hestene.
- Stævner
Undgå at hesten har direkte kontakt med andre heste, selvom det kan være svært. - Udstyr og redskaber
Undgå så vidt muligt at dele udstyr og redskaber med andre heste, og det gælder særligt til stævner, eller når du er ude andre steder, men det er også en god overvejelse at gøre sig derhjemme i stalden. - Traileren
Ved at gøre den grundigt ren, kan du undgå, at eventuel smitte kan brede sig, særligt hvis andre låner din trailer. - Mål hestens temperatur
Dette kan være særligt vigtigt, når du kommer hjem fra stævne – og gerne i op til 14 dage efter, da det kan tage op til to uger før hesten udviser symptomer efter at være blevet smittet. Det er også en god idé at gøre til vane at tage hestens temperatur jævnligt derhjemme. - Rengøringsrutiner
Helt almindelig rengøring er effektivt, og fjerner op til 90% af bakterierne. - Vandkopper, spande og krybber
Kværkebakterier trives i vandige miljøer, og derfor er det vigtigt at holde disse områder rene, og så vidt muligt undgå at de deles mellem hestene. Både i stalden og på folden. - Nye heste
I den internationale konsensus omkring inkorporering af nye heste til en bestand, skal nye heste være isoleret i tre uger, have daglige temperaturmålinger og ikke have kontakt med andre heste på stedet. - Vaccine
Den bedste forebyggelse mod kværke, er at vaccinere din hest. Dog er det vigtigt stadig at tage de andre forbehold, da vaccinen ikke har 100% beskyttelse. Vaccination mindsker betydeligt risikoen for at blive smittet, og hesten vil få et mildere sygdomsforløb, hvis den er så uheldig at blive smitett. Ligeledes vil en vaccineret hest udskille mindre smitte til andre heste.
Det er begge to smitsomme infektionssygdomme. Covid19 forårsages af en virus (coronavirus), mens kværke forårsages af en bakterie (streptococcus equi). Selvom det er to vidt forskellige sygdomme, så minder principperne ift. forebyggelse og smittereduktion meget om hinanden. Derfor kan vi måske bruge al den viden vi fik fra corona-epidemien til at mindske smitten af kværke blandt vores heste. Godt nok kan vi ikke give dem mundbind på, men vi kan holde god hygiejne, afstand, desinficere og vaccinere vores heste.
#SAW24
#STRANGLES
