Quick Guide til gødningsprøver: Sådan gør du! 

Vi har i samarbejde med dyrlæge Tina Pihl her noteret de vigtigste ting, man skal gøre, når det kommer til at tage gødningsprøver og at mindske ormbestanden i en hesteflok.

Hvad er en gødningsprøve? 

En gødningsprøve er en lille smule afføring, som samles fra hesten kort efter, at hesten har gødet. Der kan laves forskellige undersøgelser for orm på en gødningsprøve. Den mest almindelige er en ægtælling (McMaster). Den viser, hvor mange parasitæg hesten udskiller En gødningsprøve kan skelne mellem nogle parasitæg, men ikke alle typer orm kan identificeres. 

I Danmark tester man typisk for spoleorm og små strongylider ved en ægtælling. Ved larvedyrkning tester man for bændelorm og blodorm. 

Annonce

Hvordan skal du tage en gødningsprøve? 

  • Tag prøven, mens den er frisk: Hvis hesten står i boks, så tag den nyeste gødning. Hvis ikke gødningen er frisk, kan æggene nå at have klækket, og prøven vil være ugyldig. En tommelfingerregel er, at den skal helst være lun, når du tager den.
  • Tag én eller to kugler: Du behøver ikke mere end én, maksimalt to pærer. Tag noget, der ligger øverst, så der ikke kommer sand eller andet skidt og snavs på. Hvis du tager gødning fra folden, så kan den nederste gødning allerede være inficeret af orm eller parasitter.
  • Lufttæt i en frysepose: Klem luften ud, og stram posen til med en tæt knude. Luft kan få æggene til at klække, og de kan derfor ikke tælles i gødningsprøven.
  • Skriv tydeligt navn på: Ofte oplever dyrlæge og laboranter, at navnet ikke kan aflæses, og det gør prøven ugyldig. Skriv derfor tydeligt navn på, efter posen er bundet.
  • Begrænset tidsperiode: En gødningsprøve kan ikke holde længere end fire dage i køleskab, men som hesteejer skal du helst have en aftale med dyrlægen samme dag. Dyrlægen kan nemlig også finde på at opbevare prøven et par dage på køl.

Tip: Hvis hesten står ude, så tag hesten et sted hen, hvor den er lidt utryg. Her vil den typisk gøde. Det kan være i en trailer, vandspiltorvet, ved en bro eller en stor maskine. 

Hvad kan du selv gøre? 

Der er heldigvis en del tiltag, du som hesteejer og staldejer kan gøre for at mindske orme- og parasitbesætningen. Her er Tina Pihls bedste råd.

  • Fjern gødning to gange ugentligt: Fjern gødning fra de områder, hvor hesten græsser. Tina Pihl siger, at det faktisk er lige så effektivt som at give ormekur, så det er enormt vigtigt at holde rent.
  • Spred ikke gødning eller mødding på folden: Hvis du spreder gødningen eller tømmer mødding på folden, spreder og øger du bestanden af parasitter.
  • Foldskifte midt på sommeren: Hvis der er mulighed for at flytte hestene over på en fold uden parasitter midt på sommeren, er det en rigtig effektiv måde at bekæmpe parasitter på. 
  • Opmærksomhed på nye heste: Nye heste i en besætning kan bringe en masse orm og med sig. Derfor er det rigtig vigtigt, at hesten har fået lavet en gødningsundersøgelse og gerne en ormekur, kort tid inden den flytter.
  • Brug samme dyrlæge til hele besætningen: Tina Pihl understreger vigtigheden af at bruge den samme dyrlæge til parasitprofylakse for hele besætningen. Parasitter kontrolleres bedst hvis der lægges en samlet plan for hele besætningen. Hvis I bruger den samme dyrlæge over længere tid, kan vedkommende også følge udviklingen, som kan være essentiel for at mindske orm og parasitter
  • Heste med lavt immunforsvar: Den anbefales, at man gør, hvad man kan for at højne deres immunforsvar, men også at der er særlig opmærksomhed på dem. For disse typer af heste kan det være en fordel, hvis de testes og eventuelt behandles mere end 2 gange årligt, da de ellers kan blive syge at orm.
  • Ægtælling og larvedyrkning to gange årligt: Da man ikke kan se alt på en ægtælling, er det enormt vigtigt også at få foretaget en larvedyrkning for blodorm samt eventuelt en bændelormetest.

Hvad med føl?

Føl er lidt anderledes. De har nemlig ikke samme udviklede immunsystem som voksne heste. Derfor skal føl behandles efter alder og ikke årstid. Alle føl har spoleorm, som de først skal udvikle immunitet imod. Derfor skal den rigtige ormekur gives på det rigtige tidspunkt. Det er ved 2,5 måneder og 5 måneders alderen de skal behandles for spolorm. Herefter skal de testes med gødningsundersøgelser for at vurdere om de stadig har spolorm og dermed kunne vælge den rette ormekur.

Hvad gør du for at mindske ormebestanden hos din hest? 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce