
Bagbensgamacher er normalt beregnet til at beskytte hestens ben under springning. Men nogle typer er udviklet til også at påvirke hestens springteknik, og netop derfor er de blevet et omdiskuteret emne i ridesporten. Reglerne er løbende blevet skærpet, og i 2026 er der kommet nye begrænsninger for, hvilke gamacher der må bruges i de lavere springklasser. Men hvorfor er nogle typer egentlig forbudt, og hvad må du bruge til stævner i dag?
Bagbensgamacher har i flere år været genstand for debat i springsporten. Det skyldes især de såkaldte præstationsfremmende gamacher, der kan påvirke, hvordan hesten bruger sine bagben over springene.
Selvom almindelige gamacher først og fremmest bruges til at beskytte hesten mod slag, findes der modeller, som er designet til at ændre hestens bevægelse. Det har fået både nationale og internationale rideorganisationer til at indføre begrænsninger.
De præstationsfremmende bagbensgamacher kan overordnet opdeles i to typer: Gamacher, der skaber et særligt tryk omkring hestens ben, og gamacher, der tilfører ekstra vægt.
Formålet er at påvirke hestens bagbensteknik, så den i højere grad trækker bagbenene op under sig, når den springer. På den måde kan hesten potentielt mindske risikoen for at ramme en bom med bagbenene.
Producenter af trykgamacher har blandt andet fremhævet, at trykket kan øge hestens kropsbevidsthed, også kaldet proprioception. Det er dog ikke videnskabeligt fastslået, at det er denne mekanisme, der forklarer gamachernes virkning.
Forskning peger i stedet på, at nogle trykgamacher kan påvirke de mekaniske forhold omkring hestens kodeled og de omkringliggende sener og ledbånd.
Der er flere årsager til, at præstationsfremmende bagbensgamacher er blevet forbudt. Det handler både om fair konkurrence, avl og ikke mindst hestens velfærd.
I springning er det afgørende, at hest og rytter klarer banen gennem træning, teknik og samarbejde.
Hvis bestemte gamacher kan få hesten til at løfte bagbenene højere eller ændre sin springteknik, kan udstyret få betydning for resultatet. Det rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem almindeligt beskyttelsesudstyr og udstyr, der aktivt forbedrer præstationen.
Reglerne skal derfor blandt andet sikre, at konkurrencen ikke afgøres af, hvem der bruger det mest præstationsfremmende udstyr.
Springhestens præstationer har ikke kun betydning på konkurrencebanen. De kan også spille en vigtig rolle i avlen, hvor hestens teknik, kapacitet og resultater bruges til at vurdere dens potentiale.
Hvis en hests springteknik påvirkes af særligt udstyr, kan det gøre det vanskeligere at vurdere dens naturlige evner.
Det er især relevant ved bedømmelser af unge heste, hvor formålet netop er at få et retvisende billede af hestens egne kvaliteter og fremtidige potentiale.
Bagbensgamacher er oprindeligt udviklet som beskyttelse, men deres udformning og anvendelse har betydning for, hvordan de påvirker hesten.
Et studie fra 2021 undersøgte den mekaniske effekt af trykgamacher på hestens bagben. Forskerne fandt, at gamacherne ændrede kodeleddets mekaniske modstand og potentielt kunne øge belastningen på sener og ledbånd.
Undersøgelsen blev udført på hesteben fra aflivede heste og dokumenterer derfor ikke, at brugen af trykgamacher nødvendigvis fører til skader hos levende heste. Resultaterne peger dog på en mulig risiko, som er relevant at tage alvorligt.
Det er netop en vigtig del af diskussionen om bagbensgamacher: Beskyttelsesudstyr bør ikke samtidig udsætte hesten for unødvendig belastning eller bruges til at fremtvinge en bestemt bevægelse.
Dansk Ride Forbund har i 2026 ændret reglerne for bagbensgamacher i springning. Det gælder især de lavere sværhedsgrader, hvor der nu er tydeligere begrænsninger for, hvilke typer der må anvendes.
Til og med sværhedsgrad 2 må både heste og ponyer kun bruge strygere med velcrolukning på bagbenene.
Det betyder, at bagbensgamacher med andre typer lukninger ikke er tilladt i disse klasser, selvom de tidligere har været anvendt ved stævner.
Reglen gælder på tværs af stævneniveauer. Det er altså klassens sværhedsgrad og ikke alene stævnets niveau, der afgør, hvilke gamacher du må bruge.
Fra sværhedsgrad 3 er flere typer bagbensgamacher tilladt, herunder modeller med beskyttelse på både indersiden og ydersiden af kodeleddet.
Der gælder dog fortsat en række krav:
Gamacher med tilbagestræk er fortsat forbudt. Ligeledes er gamacher, hvor der kan monteres ekstra vægtlodder, ikke tilladt.
Derudover gælder særlige regler for blandt andet koderinge og den samlede vægt af udstyret på benet.
Det er derfor ikke nok, at en gamache bliver markedsført som godkendt til springning. Den skal også opfylde kravene til den konkrete klasse.
Ved alle youngsterklasser, DRF’s Unghestechampionater og starter på 4-års heste gælder særlige krav til bagbensbeskyttelsen.
Her må beskyttelsen højst være 16 cm høj og skal være mindst 5 cm bred. Indersiden skal være glat, og lukningen må ikke være elastisk eller have tilbagespænd.
Den faste del af beskyttelsen skal desuden være placeret på indersiden af kodeleddet.
De særlige unghesteregler skal ses i sammenhæng med de øvrige bestemmelser. Eksempelvis gælder begrænsningen til strygere med velcro stadig i sværhedsgrad 0–2.
Dansk Varmblod har valgt en mere restriktiv tilgang end de almindelige springregler.
Ved Dansk Varmblods egnethedstest er det ikke tilladt at springe med bagbensgamacher. Det gælder også ved løsspringning, hvor hverken bagbensgamacher eller bandager på bagbenene må anvendes.
Forbuddet gælder desuden ved Dansk Varmblods Unghestechampionat, selvom Dansk Ride Forbunds almindelige reglement ellers åbner for visse typer bagbensbeskyttelse.
Formålet med en sådan begrænsning er blandt andet at kunne bedømme hestenes springteknik uden mulig påvirkning fra udstyr, der kan ændre deres bevægelsesmønster.
Reglerne for bagbensgamacher har ændret sig flere gange, og der kan være forskel på, hvad der er tilladt ved almindelige springstævner og særlige avls- eller unghestebedømmelser.
Derfor er det vigtigt at undersøge både det gældende reglement og eventuelle særbestemmelser, inden du tager til stævne.
Selvom en gamache er tilladt efter reglerne, bør den altid passe korrekt, sidde hensigtsmæssigt og først og fremmest have til formål at beskytte hesten.
For spørgsmålet handler ikke kun om, hvilke gamacher der er lovlige, men også om, hvorvidt udstyret gavner hesten – eller om det først og fremmest er tænkt til at forbedre dens præstation.
Artiklen er oprindeligt bragt i 2024, men er opdateret i 2026.
Dansk Ride Forbund – Springreglement 2026, særligt punkt 17.4 om udstyr placeret på hestens ben:
https://rideforbund.dk/ridesport/sportsreglement/disciplinreglementer
Dansk Ride Forbund – Oversigt over tilladt og forbudt benbeskyttelse ved springning:
https://rideforbund.dk/ridesport/discipliner/springning/udstyr-springning/benbeskyttelse
Dansk Ride Forbund – Væsentligste reglementsrettelser for 2026:
https://rideforbund.dk/nyheder-2025/december/drfs-v%C3%A6sentligste-reglementsrettelser-2026
Dansk Varmblod – Bestemmelser for egnethedstest 2026 og almindelige bestemmelser:
https://varmblod.dk/bestemmelser
Symons, J. (2021) – Mechanical Effect of Performance Pressure Boots on Cadaveric Equine Hindlimb Fetlock Biomechanics. Animals, 11(4), 958. Videnskabelig undersøgelse af trykgamachers mekaniske påvirkning af hestens bagben:
https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8066513/