Annonce
nemt og afslappet ser det ud, næsten som om det kun er hesten der laver noget. men ryttere selv ved bedre. foto malgré tout
Nemt og afslappet ser det ud, næsten som om det kun er hesten der laver noget. Men ryttere selv ved bedre. Foto: Malgré Tout arkiv.

Er ridning egentlig god træning?

Ridning bliver ofte opfattet som en fritidsaktivitet snarere end “rigtig” motion. Men spørgsmålet er mere komplekst: Hvad siger forskningen egentlig om ridning som træningsform? En gennemgang af nyere studier viser, at svaret hverken er et klart ja eller nej – men snarere et kvalificeret “det kommer an på”.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Ridning som fysisk aktivitet: Mere end man tror

Flere studier peger på, at ridning kan opfylde kriterierne for moderat fysisk aktivitet. En britisk forskningsrapport viser eksempelvis, at både selve ridningen og tilhørende aktiviteter som at strigle og muge ud kan nå et energiforbrug svarende til moderat intensitet.

Det betyder, at regelmæssig ridning – især hvis den varer mindst 30 minutter flere gange om ugen – potentielt kan bidrage til at opfylde de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet.

Samtidig fremhæver forskningen, at bestemte gangarter som trav øger intensiteten og dermed træningseffekten.

Muskelarbejde, balance og kropskontrol

Biomekanisk kræver ridning en aktiv indsats fra rytteren. Studier viser, at rytteren konstant skal stabilisere kroppen og tilpasse sig hestens bevægelser. Det aktiverer især kernemuskulatur, ben og balanceevne.

I terapeutiske sammenhænge har ridning vist forbedringer i blandt andet kropsholdning, balance og grovmotorik hos både børn og voksne.

Derudover tyder forskning på, at ridning kan påvirke nervesystemet på en måde, der minder om let aerob træning – i nogle tilfælde med større effekt end almindelig gang.

ridning er ikke blot at sidde på en hest. ridning kræver aktivering af flere både store og små muskler samt koordinering og balance. foto malgré tout

“Det jo hesten der laver alt arbejdet”

Har du også hørt den før? Sikkert fra en der aldrig selv har siddet på en hest. Det er en kommentar, der kan få de flete ryttere op i det røde felt– for hvem har ikke kæmpet sig igennem en dressurlektion, med røde kinder, sved under hjelmen og ben, der ryster som kogt spaghetti, når man stiger af?

Foto: Atterupgaard/Malgré tout

Så nej – vi “sidder” ikke bare der. Ridning kræver både styrke, balance og koncentration. Når det er sagt, er det heller ikke den mest effektive træningsform, hvis målet er maksimal kondition eller pulstræning.

Mental effekt og trivsel

En vigtig pointe i forskningen er, at ridning ikke kun handler om fysisk træning. Flere studier dokumenterer forbedringer i psykisk velvære, herunder reduktion i stress, træthed og depressive symptomer efter ridning.

LÆS OGSÅ: Heste booster din mentale sundhed – det siger forskningen 

Andre undersøgelser peger på, at ryttere selv oplever betydelige mentale og sociale gevinster ved sporten, hvilket kan være med til at øge motivationen for at være fysisk aktiv.

Psykologiske og sociale fordele ved ridning 🐎
  • Ridning fremkalder overvejende positive psykiske følelser.
  • Ryttere er i høj grad motiverede for at ride på grund af den følelse af velvære, de får gennem samspillet med hesten.
  • Denne særlige positive relation mellem menneske og dyr findes kun i meget få sportsgrene.
  • Det at være udendørs og i kontakt med naturen er en vigtig motivationsfaktor for langt de fleste ryttere. 🌿

Men er det “nok” som træning?

Her bliver billedet mere nuanceret. Ridning er ikke eksplicit nævnt i internationale anbefalinger for fysisk aktivitet, og forskningen understreger, at intensiteten varierer meget.

En stille skridttur giver langt mindre fysisk belastning end intensiv træning med trav, galop og tekniske øvelser. Derfor afhænger træningseffekten i høj grad af:

  • hvor aktiv rytteren er under ridningen
  • hvor længe og hvor ofte man rider
  • hvilken disciplin og intensitet der er tale om

Kort sagt: Ridning kan være træning – men er det ikke nødvendigvis altid.

Hvad siger forskningen samlet set?

Den samlede forskningslitteratur peger på tre centrale konklusioner:

  1. Ridning kan være moderat fysisk aktivitet, især ved regelmæssig og aktiv udførelse.
  2. Den styrker balance, kropskontrol og kernemuskulatur, men er ikke nødvendigvis lige så intensiv som klassisk konditionstræning.
  3. De mentale og sociale gevinster er veldokumenterede, hvilket kan gøre ridning til en bæredygtig motionsform

Konklusion

Ridning er ikke den mest effektive træningsform, hvis målet er maksimal kondition eller høj puls. Men forskningen viser tydeligt, at det heller ikke bare er passiv transport på en hest.

Som træning befinder ridning sig et sted mellem sport og aktivitet: Den kan bidrage til fysisk sundhed, især gennem styrke, balance og moderat kredsløbsbelastning – og samtidig tilbyde mentale fordele, som mange andre motionsformer mangler.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om ridning er træning, men hvordan man rider.

LÆS OGSÅ: Ryttertræning: Øvelser til din core

Kilder:


University of Brighton: “The health benefits of horse riding in the UK”

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)
Annonce

Seneste artikler

Fælles balance trods fysiske udfordringer

Læs mere →

Mindst 100 heste i karantæne efter udbrud af kværke

Læs mere →

Store heste, lav energi – eller bare misforstået ro?

Læs mere →

Brevkassen: Mindre madspild på folden

Læs mere →

Brevkassen: Når det ikke er faldet, men frygten der fylder

Læs mere →

Hvornår er diarré hos heste akut?

Læs mere →

Gåture med hesten – træning med stor effekt

Læs mere →

Cathrine Laudrup-Dufour indtager førstepladsen på verdensranglisten i dressur

Læs mere →

Pulsen lyver ikke – hestens sundhedsindikator

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk