
Blodorm er vendt tilbage til danske hestehold, og standardgødningsprøven afslører dem ikke. KU’s aktuelle forskning viser, hvad der faktisk kræves — og hvornår forårsvinduet lukker.
Et dansk to-årigt studie om blodorm hos heste er i foråret 2026 ved at formidle sine resultater bredt til dyrlæger og hesteejere. Projektet, som Institut for Klinisk Veterinærmedicin ved Københavns Universitet gennemførte fra foråret 2024 til 2025 i samarbejde med studerende, praktiserende dyrlæger og tre diagnostiske laboratorier, kortlægger forekomst og risikofaktorer for Strongylus vulgaris — store blodorm — og sammenligner effekten af to forskellige behandlingsstrategier.
Timingen er præcis. April og maj er det optimale vindue for forårets gødningsprøver, og KU’s forskning sætter spot på en ubehagelig biologisk realitet: en hest med blodorm kan fremvise en fuldt negativ standardprøve. Det er ikke laboratoriefejl. Det er fysiologi.
Strongylus vulgaris var i praksis sjælden i mange danske besætninger fra slutningen af 1990’erne og frem. Den udbredte rutinebehandling med ivermectin holdt parasitten under kontrol. Da receptpligten for ormemidler til heste trådte i kraft i 1999 — primært for at bremse resistensudviklingen mod antiparasitika — ændrede behandlingsmønstret sig fundamentalt. Selektiv behandling baseret på individuelle gødningsprøver betyder, at heste med lave ægantal ikke behandles. Det er korrekt princip for kleine strongylider. Men en konsekvens blev undervurderet.
Strongylus vulgaris-larven tilbringer 6-7 måneder migrerende i hestens mesenterialarterie-vægge. I den periode lægger larven ingen æg. En ægtælling — EPG, æg per gram gødning — er blind over for denne livsfase. Larven forårsager i sin vandring endarteriitis og trombose med risiko for ikke-strangulerende tarminfarkter, og de kliniske symptomer spænder fra intermitterende kolik til akutte, livstruende forløb. En hest kan have en aktiv, skadelig blodorminfektion og fortsat vise nul i standardprøven.
En undersøgelse publiceret i Veterinary Parasitology i 2012 af danske hestefarme dokumenterede, at gårde der anvendte selektiv behandlingsstrategi, havde markant højere forekomst af Strongylus vulgaris end gårde der behandlede mere regelmæssigt — og rejste spørgsmålet om, hvorvidt parasitten var ved at genopstå i Danmark. KU’s systematiske kortlægning fra 2024-2025 er den mest grundige opfølgning siden da.
Af forårets øvrige helbredsrisici er forfangenhed velkendt og hyppigt omtalt. Blodorm er langt mere ubemærket — men med tilsvarende alvorligt potentiale, hvis diagnosen forsinkes.
Ægtælling er fundamentet for moderne parasitmonitorering. For kleine strongylider — cyatostominer — og spolorme giver EPG et pålideligt billede af infektionsbelastningen. Men for Strongylus vulgaris er EPG alene diagnostisk utilstrækkelig, netop fordi larven befinder sig i blodkarvæggene og ikke i tarmkanalen i den periode, der er klinisk mest relevant.
For at påvise blodorm kræves en larvekultur: æggene inkuberes i 7-10 dage til larver klækkes, og artsbestemmelse sker mikroskopisk. Strongylus vulgaris-larven er markant større end cyatostomin-larver og har et højere antal intestinalceller — de to adskilles sikkert i mikroskop.
Larvekultur er ikke automatisk inkluderet i standardpakken og skal rekvireres eksplicit. Tre laboratorier var involveret i KU’s projekt: Universitetshospitalet for Store Husdyr ved KU, Hestelab og Hesteklinik Vestsjælland. Én dansk hestepraksis oplyser larvekultur til 155 kr. ekskl. moms som tillæg til standard strongylid-prøve, der typisk koster 85-165 kr. afhængig af klinik.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udsendte i september 2024 et fagligt nyhedsbrev til dyrlæger med præcisering af, at diagnose — herunder larvekultur der påviser arten — er et krav inden udstedelse af recept mod blodorm. Det er ingen ny forpligtelse, men styrelsen fandt det nødvendigt at genindskærpe den over for praktiserende dyrlæger.
Blodet mod Strongylus vulgaris behandles med ivermectin eller moxidectin. Ingen dokumenteret resistens er registreret mod disse aktive stoffer i store blodorm. Det adskiller billedet markant fra de kleine strongylider, hvor resistensproblemet er udbredt og klinisk relevant.
En dyrlæge vil typisk anbefale behandling, hvis larvekultur bekræfter tilstedeværelse af Strongylus vulgaris. Det er ikke tilstrækkeligt at basere sig på EPG alene — tærskelværdien på 200 EPG, der bruges som vejledende behandlingsgrænse for kleine strongylider, gælder ikke for blodorm, der netop er usynlige i gødningen under migrationsfasen.
KU undersøger i sit studie effekten af to forskellige behandlingsstrategier — de præcise konklusioner fra formidlingen i foråret 2026 er endnu ikke offentliggjort i tilgængelige videnskabelige artikler og er tilføjet ‘uncertainties’.
Mens blodorm stadig er ivermectin-følsomme, er situationen for kleine strongylider anderledes. Her er resistens mod fenbendazol og pyrantel veldokumenteret og klinisk relevant i en stor del af europæiske hestebesætninger — og det er her, reduktionstesten er det afgørende redskab til at verificere, om præparatet overhovedet har virket.
Fecal Egg Count Reduction Test (FECRT) er principielt enkel: tag en EPG-prøve, gennemfør behandling med det valgte præparat, tag en ny prøve 14 dage efter og beregn den procentvise ægantalsreduktion. Effektkravet er over 95 % reduktion. Resultater under 90 % er en indikation på klinisk relevant resistens i den pågældende besætning.
Mange ejere behandler og går videre uden opfølgning. Uden FECRT ved hverken ejer eller dyrlæge, om præparatet virkede, om en resistent population nu reproducerer uhindret, og om det valgte stof er et rationelt valg til næste behandling. Dokumentation pr. individuel hest er den eneste vej til en informeret ormestrategi over tid.
Foråret er det naturlige tidspunkt at samle trådene: gødningsprøve med larvekultur, behandling hvis indiceret, FECRT 14 dage efter. Fra vinterpause til forårsform er et oplagt tidspunkt at integrere parasitmonitorering i det samlede foårstjek.
Resistensdata fra europæiske studier tegner et konsekvent billede. En undersøgelse publiceret i Veterinary Parasitology i 2025, baseret på FECRT-tests i tyske hestebesætninger, fandt, at kun 21,4 % af fenbendazol-behandlingerne opnåede den krævede effekt på over 95 % ægantalsreduktion — og 68,7 % for pyrantel. I knap fire ud af fem fenbendazol-behandlinger var effekten utilstrækkelig.
En tjekkisk undersøgelse publiceret i MDPI Parasitologia i 2022 konkluderede, at fenbendazol var totalt ineffektivt til strongylid-kontrol i de undersøgte besætninger.
For Danmark er der dokumenteret benzimidazol-resistens i kleine strongylider siden tidligt i 1990’erne. Et studie publiceret i Acta Veterinaria Scandinavica fandt resistens på 13 ud af 16 undersøgte danske hestefarme. Studiet er historisk, men mønstret er siden gentaget i hele Nordeuropa. Præcise, aktuelle resistenstal for Danmark er ikke tilgængeligt i offentliggjorte data pr. foråret 2026 — det er en af de parametre, KU’s formidling forventes at bidrage med.
Resistens opstår og konsolideres ved selektion: parasitter der overlever en behandling, reproducerer og videregiver overlevelsesegenskaben. Rutinebehandling uden forudgående diagnose — og uden verifikation bagefter — er det mest effektive middel til at accelerere den selektion. Det underminerer ikke bare behandlingens effekt i den specifikke besætning, men bidrager til et samlet resistenspres i den strongylidpopulation, der deles via græsmarker og fælles staldmiljøer.
Præcis som vi har vist i gennemgangen af Lysterapi til heste: Virker det overhovedet? er evidensbaseret tilgang ikke forbeholdt eksperimentelle behandlinger — den gælder i mindst ligeså høj grad for rutineydelser som ormekur.
En informeret ormestrategi om foråret kræver tre trin og koordinering med dyrlæge:
1. Gødningsprøve med larvekultur. EPG-analyse kombineret med larvekultur for Strongylus vulgaris. Rekvireres eksplicit — det er ikke automatisk inkluderet i standardprøven. Sendes til laboratorium med tydelig anmodning om begge analyser.
2. Behandling, hvis indiceret. Dyrlægen vurderer resultat og udsteder recept. Valg af aktivt stof afhænger af EPG-resultatet, larvekulturresultatet og besætningens dokumenterede resistenshistorik.
3. FECRT 14 dage efter. Ny EPG-prøve for at verificere behandlingseffekten. Resultater dokumenteres pr. hest og danner grundlag for fremtidige valg.
Forårsvinduet — april til maj — er det mest anbefalede tidspunkt. En larvekultur tager op til to uger. Behandling, FECRT og afventning af svar fylder yderligere 14 dage. Det samlede forløb kræver planlægning og bør igangsættes tidligt i sæsonen.
Hvornår er diarré hos heste akut? belyser et relateret perspektiv: gastrointestinale symptomer hos hest kan udvikle sig hurtigt og bør altid tages alvorligt. Blodorm er en af de parasitære årsager, der sjældent overvejes, fordi standardprøven ikke afslører dem — og netop derfor er den aktive diagnostik så afgørende.
Alle ormemidler til heste i Danmark har siden 1999 været receptpligtige. Det kræver en veterinær diagnose — herunder en gødningsundersøgelse — inden behandling kan ordineres. Det er rammen, der skal sikre, at behandling er indiceret og målrettet. FECRT er opfølgningsleddet, der kontrollerer, om rammen holder.
Blodorm (Strongylus vulgaris, store blodorm) migrerer som larver i hestens blodkar og kan forårsage tarminfarkter og kolik. De behandles med ivermectin eller moxidectin, og der er ingen dokumenteret resistens mod disse. Kleine strongylider (cyatostominer) lever primært i tyktarmen, er langt mere udbredte, og er i mange europæiske besætninger resistente mod fenbendazol og pyrantel.
Ikke nødvendigvis. Strongylus vulgaris-larven lægger ikke æg i sin 6-7 måneder lange migrationsfase i blodkarrene. En standard EPG-prøve kan derfor vise nul, selvom hesten er aktivt inficeret. Larvekultur er den eneste metode til at identificere blodorm i gødningsprøven.
Det anbefalede forårsvindue er april-maj. Larvekultur tager op til to uger, og en efterfølgende reduktionstest (FECRT) fylder yderligere 14 dage — start processen tidligt i sæsonen. Konsulter din dyrlæge, der rekvirerer prøven og vurderer resultatet.
En FECRT (Fecal Egg Count Reduction Test) er en EPG-prøve taget 14 dage efter ormekur. Den bruges til at verificere, at behandlingen har haft tilstrækkelig effekt — definitionen er over 95 % ægantalsreduktion. Resultater under 90 % indikerer klinisk resistens i besætningen og bør udløse dyrlægerådgivning om skift af aktivt stof.
En standard EPG-analyse koster typisk 85-165 kr. afhængig af klinik. Larvekultur til påvisning af blodorm er en tillægsydelse — én dansk hestepraksis oplyser prisen til 155 kr. ekskl. moms. Rekvirér via din dyrlæge, der udsteder recept, hvis behandling er indiceret.