Nations Cup på Stutteri Ask samler international springsport på Fyn
Læs mere →
To ponyer. Fjorten dage. Én fold i Egtved syd for Vejle. Anna Marie Dahl sælger nu de syv tilbageværende ponyer og opgiver folden — fordi ulven tog Bellami den 15. april og Mille den 29. april, og fordi eksperterne nu siger det højt: småraceponyer er et lettere bytte end nogen anden hestetype.
To navngivne ponyer. Et bekræftet mønster. Og en ejer der ikke kan mere.
Den 15. april fandt Anna Marie og Jens Christian Dahl ponynen Bellami dræbt og delvist ædt på marken ved Egtved. Fjorten dage senere lå Mille — drægtig, med føl forventet inden for to uger — i samme tilstand på samme ejendom. Ifølge DR bekræftede Naturstyrelsen angrebet på Bellami ud fra bid og porespor. Senere dækning fra bl.a. LandbrugsAvisen beskriver Milles drab som bekræftet ulveangreb.
Anna Marie Dahl forklarede til TV 2 Syd: “Jeg kan ikke holde til det syn igen.” Familien opgiver ulvesikring af hegnet og sætter de syv tilbageværende ponyer til salg.
Som vi tidligere har skrevet om det generelle billede af ulv og hestehold i Jylland, stiller Egtved-sagen et mere specifikt spørgsmål: Er den lille pony principielt anderledes udsat end den store hest? Svaret fra eksperterne er ja.
Ulvekonsulent Rasmus Jensen fra Naturstyrelsen Trekantområdet inspicerede begge kadavere. Metoden er standardiseret: afstand mellem hjørnetænder, diameter på tandhullerne, bideposition — typisk struben — omfanget af det ædte på kort tid, og porespor ved gerningsstedet.
DR beskrev fremgangsmåden detaljeret i forbindelse med Bellami-sagen: for hvert angreb udtages DNA-prøver, og tandmærker sammenholdes med kendte ulvedimensioner. Bellami-konklusionen var entydig.
For Milles vedkommende fremgår det af LandbrugsAvisen, at Naturstyrelsen bekræftede ulveangrebet på baggrund af kraftige bid om bagben og strube samt karakteristiske tandmærker på kadaveret.
Familien Dahl forsøgte at flytte ponyerne tættere på huset efter det første angreb. Det var ikke tilstrækkeligt. Det illustrerer et centralt punkt: fysisk nærhed til beboelse er ikke en sikringsforanstaltning mod en ulv, der har etableret et jagtmønster i et område.
Professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet er en af landets mest citerede ulveeksperter. Hans forklaring på Egtved-mønsteret er biologisk simpel: ulven vælger det bytte den kan nedlægge med mindst mulig risiko for selv at komme til skade.
Normalt er det får. Men i folde uden effektiv sikring er småraceponyer det næstletteste mål.
Over for DR er Sundes vurdering direkte: “Små ponyer kan blive taget af ulve fra tid til anden.” Han tilføjer, at ulven efter et vellykket angreb har øget tendens til at vende tilbage til samme område — hvilket er den biologiske baggrund for, at Mille faldt som offer fjorten dage efter Bellami.
En fuldt udvoksen varmblod på 500-600 kilo er ikke et bytte en enkelt ulv normalt opsøger. En miniature-Shetlandspony på 80-120 kilo befinder sig i en fundamentalt anden størrelseskategori. Det er ikke race der afgør sagen — det er vægt og manglende flugtmulighed i en indhegnet fold.
Den afgørende biologiske pointe handler om, hvad indhegningen gør ved byttet: den eliminerer dets primære overlevelsesmekanisme. I det åbne land vil en pony eller et føl instinktivt forsøge at løbe fra en ulv. I et indhegnet areal forsvinder den mulighed. Folden bliver en fælde snarere end et fristed, hvis hegnet ikke aktivt holder rovdyr ude. Herudover viser Egtved-sagen en mekanisme fagfolk betegner jagtrotation: en ulv der har lært et terræn med lav risikograd, inkorporerer det i sin faste rute. Det første vellykkede angreb fungerer som en bekræftelse af, at byttet er tilgængeligt og risikoen acceptabel. Dermed stiger sandsynligheden for et nyt besøg markant — og det forklarer, at Mille blev taget fjorten dage efter Bellami på nøjagtig samme ejendom.
Egtved-angrebene skete mod baggrund af den højeste ulvebestand i Danmark i nyere tid.
Den seneste optælling, foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), viser 49 voksne ulve i Jylland — mod estimerede 42 et år forinden.
Bestanden fordeler sig på syv kobler med unger i Lille Vildmose, Klosterhede, Ulfborg, Skjern, Lønborg, Hovborg og Oksbøl, samt tre par uden unger og en enlig revirhævdende han. Mindst 10 yngleforsøg forventes i 2026, fremgår det af TV 2 Nyheder.
Det geografiske område med aktiv ulvetilstedeværelse udvider sig år for år. En ponyejer i dag i et roligt område kan have et etableret ynglepar inden for to til tre år.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kategoriserer heste og ponyer under 121 cm som “mindre husdyr” i tilskudsordningen for ulvesikring af hegn — på niveau med får og geder. Kategoriseringen afspejler en reel biologisk vurdering af, hvad der udgør tilgængeligt bytte for en ulv.
De racetyper der hyppigst falder under 121 cm:
Dette er præcis de racetyper der hyppigst opstaldes som børnerideheste i Danmark, og mange af disse folde er aldrig designet med rovdyrssikring for øje. Ponyer i størrelsen 122–148 cm — herunder New Forest, Connemara og islandsheste — befinder sig i en mellemkategori. En voksen islandshest vejer typisk 350–400 kilo, hvilket ikke gør den usårlig, men heller ikke til det foretrukne mål.
Ulven er ikke den eneste sundhedstrussel mod hestedyr i Danmark — mindst 100 heste var senest i karantæne efter et kværkeudbrud — men ulven er den eneste der slår dyrene direkte ihjel uden forvarsel.
Det danske hestelandskab er fragmenteret. Ud over de professionelle ridestalde og stutterier er der tusindvis af fritidsfolde — typisk tilknyttet et parcelhus, en landbrugsejendom eller et stykke mark — hvor børnenes ponyer går. Disse folde er næsten altid designet med ét formål: at holde dyrene inde. Ikke til at holde rovdyr ude.
Et simpelt trætrådseller et lavspændingselektrisk hegn er tilstrækkeligt til at forhindre en shetlandspony i at stikke af. Det er ikke tilstrækkeligt til at stoppe en sulten ulv.
Det er præcis denne virkelighed SGAV’s tilskudsordning til ulvesikring af hegn er skabt til at adressere. Ordningen eksisterer, fordi myndighederne anerkender, at de fleste ejere aldrig har haft incitament til at investere i rovdyrssikkert hegn — fordi der ikke har været rovdyr. I takt med at ulvebestanden vokser og spredningen sker syd og øst for de hidtil kendte revirer, bliver denne stiltiende antagelse mere og mere risikabel for ejere af småraceponyer i Jylland.
SGAV yder tilskud til opgradering af hegn for heste og ponyer i hele Jylland — ikke kun i de aktive revirer. Det er en understøttet investering, og den mest konkrete forebyggende handling en ponyejer kan tage, inden ulven dukker op i nabolaget.
Ejere af ponyer og heste dræbt i et bekræftet ulveangreb kan søge erstatning. Betingelsen er, at Naturstyrelsen har konkluderet, at det drejer sig om et ulveangreb, og at ejeren har anmeldt hændelsen rettidigt.
For heste og ponyer fastsættes erstatningen efter en konkret vurdering med et maksimum på 35.000 kr. pr. dyr, fremgår det af de tilgængelige oplysninger om ordningen. TV 2 dækkede erstatningsperspektivet i forbindelse med Bellami-sagen.
Erstatningen er ikke automatisk og behandles efter anmeldelse. En hurtig anmeldelse til Naturstyrelsen giver konsulenten de bedste betingelser for at fastslå angrebstypen — og er dermed forudsætning for at ejeren overhovedet kan opnå erstatning.
Egtved-sagen viser, at det ikke er nok at flytte dyrene tættere på huset. Her er de foranstaltninger fagfolk peger på:
Elektrisk hegn med tilstrækkelig spænding. SGAV anbefaler minimum 4.500–5.000 volt for effektivt at afvise en ulv. Lavere spænding giver ikke reel beskyttelse.
Bundtråden er det kritiske punkt. Ulve forsøger typisk at komme under hegnet, ikke over. Bundtråden skal sidde lavt, og vegetation skal holdes fri løbende, da ukrudt i tråden afleder strøm og reducerer spændingen markant.
Natindstalding for de mindste ponyer. For ponyer under 121 cm er stalden den mest pålidelige beskyttelse i aktive ulverevirer. Det er ressourcekrævende, men ingen teknisk løsning er mere effektiv.
Søg tilskud til ulvesikring. SGAV yder tilskud til opgradering af hegn for heste og ponyer i hele Jylland — ikke kun i de aktive revirer. Ansøgning sker direkte til SGAV.
Anmeld straks. Tidlig anmeldelse til Naturstyrelsen er forudsætning for erstatning og for, at ulvens adfærdsmønster registreres korrekt i den nationale bestandsovervågning. Jo hurtigere en ulvekonsulent når frem, jo sikrere er den endelige konklusion.
Egtved er det hidtil mest konkrete eksempel i Danmark på, at ulven specifikt og gentagne gange har valgt småraceponyer som bytte på samme ejendom. Se vores bredere dækning af ulv og hestehold i Jylland for den samlede kontekst — men for ponyejere med småraceponyer i et jysk ulverevir er Egtved-sagen det konkrete billede af, hvad der er på spil.
Ja. Ifølge professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet vælger ulven det bytte den kan nedlægge med mindst mulig risiko for sig selv. Småraceponyer under 121 cm — samme myndighedskategori som får og geder — er i den størrelsesorden, der gør dem til realistisk bytte for en enkelt ulv. Store varmblod på 500-600 kilo er ikke et normalt ulvemål.
Anmeld det straks til Naturstyrelsen, og rør ikke ved kadaveret inden en ulvekonsulent har inspiceret det. Hurtig anmeldelse er forudsætning for at angrebstypen kan bekræftes — og for at ejeren kan søge erstatning.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) anbefaler minimum 4.500-5.000 volt i et elektrisk hegn for effektivt at holde ulve ude. Bundtråden skal sidde lavt, og vegetation skal holdes fri løbende, da ukrudt afleder strøm. SGAV yder tilskud til opgradering af hegn for hestejere i hele Jylland.
Nej. Egtved-sagen viser konkret, at familien Dahl forsøgte dette efter det første angreb — det forhindrede ikke det andet. Effektiv beskyttelse kræver et elektrisk hegn med tilstrækkelig spænding eller natindstalding.
Ejere kan søge erstatning svarende til dyrenes markedsværdi, hvis Naturstyrelsen bekræfter ulveangrebet. For heste og ponyer fastsættes beløbet efter konkret vurdering med et maksimum på 35.000 kr. pr. dyr. Erstatningen er ikke automatisk og forudsætter rettidig anmeldelse.