Varme og risikovurdering: Heste reagerer forskelligt på varmen
Læs mere →
Mange ejere bruger de samme tommelfingerregler for alle heste i stalden. En 22-årig hoppe med Cushing varmeregulerer ikke som en 8-årig sportshest, og 25 grader er nok til at vælte balancen. Her er tre tegn og hvad du gør ved dem.
Klokken er ti om morgenen. Temperaturen er på vej op mod 25 grader på en skyfri himmel. I folden står to heste: en 8-årig varmblodsvallak og en 22-årig hoppe. Valakken er rolig, hoppen sveder langs bugen, gisper og bevæger sig ikke fra det lille skyggestykke ved hegnet.
De fleste mennesker ser to heste der har det varmt. I virkeligheden er det to heste med vidt forskellig risikoprofil. Og reglerne der gælder den ene, passer ikke automatisk på den anden.
Det er ikke sygdom. Det er aldersbiologi, og det kræver et andet sæt hensyn end de generelle varmevejledninger er skrevet til. De fleste råd om heste og sommervarme er udformet til den sunde sportshest i alderen 6-15 år. En hest over 18 er en anden kategori, og det er en kategori mange ejere undervurderer, fordi hesten i hverdagen kan se aldeles veltilpas ud.
Oven på den aldersrelaterede fysiologi kommer en faktor mange ejere undervurderer: PPID, populært kaldet Cushings sygdom. Mere end 20 procent af heste over 15 år rammes, ifølge tal fra Effektivt Landbrug. Mange tilfælde er subkliniske. Hesten ser ikke syg ud, men lever med forhøjede ACTH-niveauer og et forstyrret hormonelt kredsløb.
“Det ekstra hårlag, hos en hest med PPID kan have, fungerer som en vinterjakke i sommervarmen den ikke kan tage af”
Det mest problematiske PPID-symptom i sommermånederne er forsinket fældning, klinisk kaldet hypertrikose. En PPID-hest skifter ikke vinterhårlag til rette tid. I stedet beholder den et tykt, ujævnt eller svagt krøllet hårlag langt ind i sommersæsonen. Det hårlag fungerer som isolation, en dyne kroppen ikke kan tage af. Mens den raske sportshest afgiver overskudsvarme direkte gennem huden, sidder PPID-hestens varme fast under et for varmt hårlag.
Mange ejere lægger mærke til en hest der ser “rodet” ud i hårlag. Det de sjældnere opdager, er at hesten overophedes hurtigere end sine staldkammerater, selv i skygge, selv ved 22-23 grader, fordi varmeafgivelsen er blokeret indefra. Forsinket fældning sker gradvist, og det er nemt at vænne sig til synet af en hest der blot “ser lidt gammel ud”. Sammenhængen til varmeproblemer er ikke åbenbar for alle.
Er der ikke stillet en PPID-diagnose endnu, er det ikke for sent. En blodprøve der måler ACTH-niveauet i blodet giver svar. Det bedste tidspunkt er fra august til oktober, men klinisk vurdering kan ske hele sommeren.
“De fleste råd om heste og sommervarme er udformet til den sunde yngre sportshest uden nævneværdige udfordringer”
Det tidlige signal er afgørende. Her er tre konkrete observationer der specifikt gælder den ældre hest i sommervarmen.
1. Vejrtrækningen er for hurtig i hvile. En rask voksen hest hviler med 8-15 åndedrag pr. minut. Er tallet over 20 i rolig, stående stilling, er det et tegn på belastning. Enkel observation: læg hånden let mod flanken, tæl hævningerne i 30 sekunder og gang med to. Hos en ung sund hest normaliserer et lidt forhøjet tal sig hurtigt. Hos den ældre hest med nedsat termoregulering kan det hænge ved i lang tid, selv hvis hesten ser rolig ud i ansigtet.
2. Sveden sidder fast under hårlaget. Hos en PPID-hest med for meget hårlag kan overfladen se tør ud, mens huden nedenunder er varm og klam. Stik hånden ind mod skulder eller hals og mærk temperaturen tæt på huden. Er det varmt og fugtigt, mens en ung hest i samme fold eller stald er tør, er det et konkret tegn. Hesten sveder, men varmen finder ikke vej ud, fordi hårlaget blokerer for afgivelsen til omgivelserne.
3. Pulsen er ikke faldet 20 minutter efter belastning. Normal hvilepuls for hest er 25-40 slag pr. minut. Efter let arbejde, en kortere ridetur eller blot bevægelse rundt i en varm fold, bør pulsen normalisere sig inden for 20-30 minutter. Gør den ikke det, arbejder kredsløbet stadig hårdere for at køle kroppen ned. Pulsåren sidder under kæbebenet eller bag forknæet. Tæl i 15 sekunder og gang med fire. En vedvarende puls over 60 slag pr. minut i hvile er et klart signal om at restitutionen ikke er sket.
LÆS OGSÅ: Pulsen lyver ikke – hestens sundhedsindikator
“Pas særlig godt på din gamle hest eller den med for eksempel cushing i sommervarmen. Forskning viser at den ældre hest opbygger varme væsentligt hurtigere og restituerer langsommere.”
Optræder to af disse tegn på samme tid hos en hest over 18, er det et stærkt signal om at hesten har brug for aktiv køling nu, ikke om to timer.
Equine Metabolic Syndrome, forkortet EMS, er en stofskiftelidelse der ses hyppigere hos ældre og overvægtige heste. Centralt i sygdommen er insulindysregulering, et forstyrret insulinniveau der påvirker stofskiftet bredt. EMS-heste ser gerne fine ud udadtil, men stofskiftet arbejder anderledes, og den samlede metaboliske belastning under varme og fysisk aktivitet er mere krævende end hos en sund hest.
EMS og PPID optræder ofte hos den samme ældre hest. Dansk Veterinærtidsskrift har omtalt kombinationen som en sammenkædet risikofaktor, der tages alvorligt i forbindelse med forfangenhed og stofskifteproblemer. En hoppe på 20 år med begge lidelser er ikke blot “en gammel hest der trænger til ro”. Hendes reserver er smallere, og afstanden fra “lidt varm” til “i fare” er kortere end for nogen anden hest i stalden.
Et tegn at holde øje med: EMS-heste er typisk overvægtige med synlige fedtaflejringer, ofte ved nakke, hale og bag skuldrene. Kombinationen af ekstra kropshuld og et belastet stofskifte gør varme endnu hårdere at håndtere. Overvægt bidrager til yderligere isolering af kroppen, og restitutionen efter selv let bevægelse tager længere tid end hos en normalvægtig hest.
Tegnene er til at observere. Handlingen skal følge med.
Klip hesten inden varmen topper. En PPID-hest der ikke har fældet vinterhårlaget ordentligt, skal klippes. Det er ikke kosmetik, det er temperaturregulering. Hårlaget er den primære forhindring for varmeafgivelse, og ingen mængde skygge eller vand kompenserer fuldt ud for et for varmt hårlag. Er du i tvivl om hesten har PPID, tal med din dyrlæge. En ACTH-blodprøve kan tages hele sommeren og giver svar inden for få dage. Husk dog at pelsen også fungerer som UV beskyttelse for hesten hvorved den kan have brug for mere skygge eller være på fold om natten i stedet for om dagen hvis solen skinner og UV indekset er højt.
Sænk grænsen for aktivitet. De anbefalinger der gælder en sund sportshest ved 25-28 graders varme, overføres ikke direkte til en hest over 18. Forskning viser at den ældre hest opbygger varme væsentligt hurtigere og restituerer langsommere. En praktisk tilpasning: sænk dit arbejdsniveau, eller afslut sessionen, allerede når temperaturen rammer 22-23 grader frem for 28. Korte sessioner, hyppige pauser, vand tilgængeligt. Mål puls bagefter. Det er dit vigtigste datapunkt.
Symptomer på egentligt hedeslag er mørkrøde eller tørre slimhinder i munden, rektaltemperatur over 40 grader, og apati eller svakling kombineret med en puls der ikke falder. Er du i tvivl, mål. Et termometer i endetarmen tager 30 sekunder. Overstiger temperaturen 39,5 grader kombineret med hurtig vejrtrækning, ring til dyrlæge med det samme og begynd køleskylning med koldt vand over hals, skulder og ben, mens du venter.
Mens du venter: hold hesten i skygge, giv den adgang til frisk vand men lad den drikke i sit eget tempo, og fortsæt skylning af hals, bryst og indersiden af bagbenene med koldt vand -brug eventuelt en havesprøjte til vedvarende fugtig afkøling.. Dæk ikke hesten til med noget tæppe, selv et tyndt sommertæppe holder varmen inde.
Den ældre hest signalerer sjældent nød tydeligt. Den holder ud og er tålmodig, fordi den ikke kan gøre andet. At vente og se er ikke altid en mulighed for en hest med smallere reserver.
Hvad er den normale rektaltemperatur for en hest?
37,5-38,5 grader Celsius. Over 39 er forhøjet og bør kombineres med observation af puls og vejrtrækning. Over 40 er akut, ring til dyrlæge.
Skal man altid klippe en ældre hest om sommeren?
Kun hvis hesten ikke har fældet tilstrækkeligt. Er vinterhårlaget skiftet normalt, er klipning ikke nødvendig. Har hesten PPID og et tykt, ujævnt hårlag ind i sommermånederne, er klipning det mest effektive tiltag for at lette varmeafgivelsen.Tænk ind i processen at pelsen hos en hest også er dens værn mod solens stråler, som man altså fjerner ved en klipning.
Kan en ældre hest med EMS eller PPID rides om sommeren?
Ja, men med tilpasset intensitet og varighed. Arbejd i de køligste timer, hold sessionerne korte, og mål puls bagefter. Falder pulsen ikke til hvileniveau inden for 20-30 minutter, var belastningen for høj.
Hvornår bør man tage en PPID-blodprøve?
Så snart man ser tydelig forsinket eller manglende fældning, øget tørst, øget urinering, eller at hesten reagerer kraftigere på varme end forventet. En ACTH-blodprøve giver mest præcise resultater fra august til oktober, men klinisk vurdering kan ske hele sommeren.
37,5-38,5 grader Celsius. Over 39 er forhøjet og bør kombineres med observation af puls og vejrtrækning. Over 40 er akut, ring til dyrlæge.
Kun hvis hesten ikke har fældet tilstrækkeligt. Er vinterhårlaget skiftet normalt, er klipning ikke nødvendig. Har hesten PPID og et tykt, ujævnt hårlag ind i sommermånederne, er klipning det mest effektive tiltag for at lette varmeafgivelsen.
Ja, men med tilpasset intensitet og varighed. Arbejd i de køligste timer, hold sessionerne korte, og mål puls bagefter. Falder pulsen ikke til hvileniveau inden for 20-30 minutter, var belastningen for høj.
Så snart man ser tydelig forsinket eller manglende fældning, øget tørst, øget urinering, eller at hesten reagerer kraftigere på varme end forventet. En ACTH-blodprøve giver mest præcise resultater fra august til oktober, men klinisk vurdering kan ske hele sommeren.