Rideskole i hedebølge: DRFs krav og tilsynets huller
Læs mere →
Forældrene sender børnene til ridelejr. Instruktøren finder sadlen frem. Og rideskole-hesten, der allerede har haft fire hold om morgenen, får endnu en rytter på ryggen klokken to om eftermiddagen i 32 grader. Der er ingen regel der siger, hvornår det er for mange.
Hestens naturlige komfortzone, hvad angår omgivende temperatur, beskrives typisk som 5 til 25°C. Over 30°C arbejder kroppen aktivt for at afkøle sig, og det kræver energi der ellers ville gå til muskulaturen. Under fysisk arbejde kan en hests kropstemperatur stige til over 40°C. Nærmer den sig 41°C, er der risiko for alvorlige komplikationer.
For en privateje hest handler det om én tur. For rideskole-hesten handler det om gentagelsen. Den hest der har haft tre hold inden frokost, er fysiologisk i en anden tilstand end den, der møder sin første rytter om morgenen. Svedtab udskiller elektrolytter der ikke genoprettes hurtigt. Kroppen har brugt ressourcer på termoregulation. Alt det er usynligt for rytter nummer fem, der bare ser en saddlet hest der er klar.
Dertil kommer at en hest ikke nødvendigvis signalerer træthed på måder der er lette at aflæse for en uøvet rytter. Et sænket hoved kan ligne naturlig ro. En hest der ikke reagerer hurtigt på hjælperne, kan misfortolkes som doven frem for udmattet. Det er en af grundene til at den faglige vurdering bør komme fra instruktøren og staldpersonalet, ikke fra hvad hesten ser ud til i sadlen.
Det er ikke nødvendigvis et problem. Men det kan blive det, og der er ingen automatisk stopmekanisme.
DRFs etiske retningslinjer, opdateret i juli 2025, fastslår et klart princip: al brug af heste i dagligdagen såvel som til konkurrence skal tilpasses hestens naturlige kapacitet, kondition og fysiske formåen. Det er et stærkt udgangspunkt, men det er formuleret som et princip, ikke som en kontrollerbar grænseværdi.
Der findes, efter hvad der fremgår af offentligt tilgængeligt materiale fra DRF, ingen specifik regel der angiver et maksimalt antal daglige ryttere for en rideskole-hest. Ingen særlig vejledning om rideskole-drift under hedebølger er fundet i forbundets offentliggjorte materiale. DRF kræver, at rideklubber der optages i forbundet har et sæt sikkerhedsregler og har haft et konsulentbesøg, men hestens daglige arbejdsbelastning i sommersæsonen er ikke et punkt i optagelseskravene.
Ansvaret er formelt placeret hos bestyrelse og daglig ledelse. DRF fastslår i retningslinjerne, at ansvaret for heste holdt på klubbens anlæg hviler hos bestyrelsen og den daglige ledelse. Det er den rigtige placering af ansvar. Men det kræver at ledelsen har både viden, procedure og vilje til at handle på det.
I 2023 udgav Det Dyreetiske Råd en udtalelse om brug af heste til sport. Rådet pegede på akkumuleret belastning som et centralt velfærdsproblem: heste kan udsættes for gentaget fysisk og psykisk pres, der ikke er synligt i den enkelte situation, men som lægger sig oven på hinanden over tid. Rådet anbefalede konkrete tiltag, herunder bedre registrering af hestenes tilstand og øget fokus på forebyggelse frem for afhjælpning.
Udtalelsen handler primært om konkurrencesport. Men mekanismen er den samme på en rideskole i august. Det der ser roligt ud for rytter nummer seks, er ikke nødvendigvis det for hesten, der har arbejdet siden kl. 8.
Rådet anbefalede desuden at der etableres systematisk opfølgning på hestenes langsigtede velfærd i sporten, herunder krav om mere gennemsigtig dokumentation af hestenes arbejdsbelastning. Ingen af disse anbefalinger er siden blevet omsat til bindende krav i rideskole-sammenhæng. De er henstillinger, ikke love.
Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed for dyrevelfærd i hestehold. En rideskole er et erhvervsmæssigt hestehold, og det betyder konkret to ting: hestene skal tjekkes mindst én gang dagligt af det ansvarlige personale, og der skal gennemføres et veterinærinspektionsbesøg mindst én gang om året, hvor dyrlægen vurderer om forholdene lever op til reglerne.
Fødevarestyrelsen udgav i november 2023 en revideret vejledning om velfærdskontrol i hestehold. Inspektører kan dukke op uanmeldt og har adgang til ejendommen uanset om ejer er til stede.
Det lyder robust. Det er det bare ikke nødvendigvis i praksis. Det lovpligtige dyrlægebesøg er et minimum, og det er ikke koblet til årstid eller vejrforhold. En rideskole kan bestå det besøg i april og aldrig se en tilsynsmyndighed igen i de varmeste sommermåneder.
Hertil kommer et strukturelt tilsynsproblem: forældre og ryttere er kunder, ikke myndighed. Der er ingen formaliseret kanal for en forælder der oplever, at rideskole-hestene virker medtagne på dag to af en ridelejr. Rideskolen er ikke forpligtet til at offentliggøre sine procedurer for varmt vejr, og der er ingen årsrapport der sammenligner rideskole-hestenes velfærd på tværs.
Har man som forælder eller rytter konkrete bekymringer for hestenes velfærd, er Fødevarestyrelsen kontaktpunktet. Styrelsen modtager henvendelser om mulige overtrædelser af dyrevelfærdsloven og kan sætte tilsyn i gang på baggrund heraf. Det er en mulighed de færreste kender til.
Resultatet er et reelt tilsynsvakuum i sommermånederne. Det nærmeste man kommer et eksternt check er de forældre og ryttere der er til stede og ved hvad de kigger efter.
En hest der er ved at overophede viser tegn der er synlige for enhver der ser efter dem. Slap eller apatisk adfærd kort efter arbejde er et signal. Det samme er kraftig svedning i hvile, og en vejrtrækning der er unormalt hurtig i forhold til, hvad hesten har lavet.
Normal hvilepuls for en voksen hest er 25-40 slag i minuttet. Normal hviletemperatur er 37,5-38,5°C. Under fysisk arbejde stiger begge dele markant, men en hest der stadig trækker vejret tungt og er klam ti minutter efter afskridtning, er ikke kommet ordentligt ned.
En simpel dehydreringstest: tryk på mundslimhinden med en tommelfinger. Farven skal vende tilbage på 1-2 sekunder. Tager det længere tid, eller er slimhinden klæbrig og tør frem for fugtig og glat, kan det indikere dehydrering. Ifølge Agria Dyreforsikring er tandkødets farve og fugtighed et af de mest direkte tidlige tegn at kigge efter hos heste i varmen.
Disse tegn kræver ingen specialuddannelse at opdage. De kræver, at nogen kigger.
De rideskoler der tager velfærden alvorligt i sommermånederne, justerer driften. Det viser praksis, selv om det altså ikke er regulatorisk påkrævet. Første hold lægges tidligt om morgenen. De varmeste timer, typisk fra middag til midt på eftermiddagen, er fri for undervisning eller bruges kun til kortere hold med lav intensitet. Pauser mellem hold er reelle pauser, med udstyr af, skylning med køligt vand og afskridtning i skygge.
Vand er et basiskrav der aldrig må svigte. En hest i arbejde ved høje temperaturer har et markant øget væskebehov. Fri adgang til frisk vand er en nødvendighed, ikke en fordel. Salt, enten som slikkesten eller tilsat foderet, hjælper kroppen med at fastholde væsken.
Skyggefulde opholdsarealer for ventende heste er et andet konkret punkt. En hest der står i direkte sol i to timer inden den skal til undervisning, er ikke i optimal tilstand når hold begynder.
En yderligere tommelfingerregel er, om hesten har fået tilstrækkelig tid til at vende tilbage til noget nær normal vejrtrækning inden næste rytter sætter sig i sadlen. Det er en vurdering som erfarne staldheste kender, og som det er rimeligt at forvente at instruktørerne foretager, ikke rytterne.
Det er ikke komplicerede tiltag. Det er procedurer. Og det er dem det er værd at spørge til.
Følgende punkter er konkrete og kan observeres af enhver der er til stede på rideskolen:
1. Har hestene fri adgang til frisk vand ved boks og fold? 2. Afskrider personalet hestene grundigt mellem hvert hold? 3. Er der pauser i de varmeste timer af dagen? 4. Virker hestene engagerede, eller er de sløve og uinteresserede? 5. Har rideskolen en procedure for hedebølge, og ved instruktørerne hvad den er? 6. Kan du som forælder eller rytter spørge til hestens tilstand og få et konkret svar? 7. Er der adgang til skygge for heste der venter på næste hold?
Får du “nej” eller “ved ikke” på de fleste punkter, er det et signal det er værd at handle på. En rideskole der tager dyrevelfærden alvorligt, har svar på alle syv.
Er der en lovlig grænse for, hvor mange ryttere en rideskole-hest må have om dagen? Der er ikke fundet nogen dansk lov eller DRF-regel der sætter et specifikt maksimalt antal. Dyrevelfærdsloven og DRFs etiske retningslinjer kræver, at hestens brug tilpasses dens kapacitet og tilstand, men det er formuleret som et princip, ikke som en talgrænse.
Hvornår skal man kontakte dyrlæge ved mistanke om overophedning? Hvis hesten er apatisk, sveder kraftigt i hvile, eller kapillarrefill (tryk på tandkød) tager over 2 sekunder, skal der handles omgående. Flyt hesten til skygge, skyl med køligt vand, og kontakt en dyrlæge hvis tilstanden ikke bedres hurtigt.
Hvem fører tilsyn med rideskole-hestes velfærd? Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed. En rideskole er et erhvervsmæssigt hestehold og er dermed underlagt krav om dyrlægeinspektion mindst én gang om året. Fødevarestyrelsen kan derudover komme på uanmeldt tilsyn og modtager henvendelser fra borgere med konkrete bekymringer.
Hvad er DRFs krav til rideskolen i sommervarmen? DRF har etiske retningslinjer der kræver, at al brug af heste tilpasses hestens kapacitet og fysiske tilstand. Der er i det offentligt tilgængelige materiale ikke fundet specifikke DRF-retningslinjer for rideskole-drift under hedebølger.
Der er ikke fundet nogen dansk lov eller DRF-regel der sætter et specifikt maksimalt antal. Dyrevelfærdsloven og DRFs etiske retningslinjer kræver, at hestens brug tilpasses dens kapacitet og tilstand, men det er formuleret som et princip, ikke som en talgrænse.
Hvis hesten er apatisk, sveder kraftigt i hvile, eller kapillarrefill (tryk på tandkødet) tager over 2 sekunder, skal der handles omgående. Flyt hesten til skygge, skyl med køligt vand, og kontakt en dyrlæge hvis tilstanden ikke bedres hurtigt.
Fødevarestyrelsen er den kompetente myndighed. En rideskole er et erhvervsmæssigt hestehold og er underlagt krav om dyrlægeinspektion mindst én gang om året. Fødevarestyrelsen kan derudover komme på uanmeldt tilsyn og modtager henvendelser fra borgere med konkrete velfærdsbegymringer.
DRF har etiske retningslinjer der kræver, at al brug af heste tilpasses hestens kapacitet og fysiske tilstand. Der er i det offentligt tilgængelige materiale ikke fundet specifikke DRF-retningslinjer for rideskole-drift under hedebølger. Det er i sig selv et relevant tomrum.