Når hjernen finder ro i sadlen: Ridning med ADHD og angst
Læs mere →
Et halvt år efter DR’s dokumentar rystede den danske galopsport, er der nu navne på dem, der skal samle stumperne. En ny formand, en ny sportschef og en helt ny sponsorchef er sat i spidsen for en sport, der stadig venter på svar i 16 potentielle dopingsager. Spørgsmålet er, om tre nye ansigter kan levere den oprydning, som sporten har brug for.
Det var ikke en let sommer at være galopleder i Danmark. Da DR i juni 2026 sendte dokumentarserien “Galopbanens hemmeligheder”, fulgte en historie om 16 potentielle dopingsager, om fakturaer der ikke stemte med behandlingsjournaler, og om en sport, der ifølge kritikerne havde set for meget gennem fingre med karenstider og medicinering. Nu, få uger efter, er billedet af den nye ledelse ved at tegne sig.
På Dansk Galops generalforsamling den 18. april 2026 stod det klart, at foreningen skulle have en ny formand. Nick Elsass, der havde siddet på posten i mere end 30 år, havde ifølge Dansk Galops egen udmelding selv bedt om afløsning i de seneste par år, men skiftet kom i skyggen af dopingsagen og faldt sammen med, at Elsass også trak sig fra bestyrelsesarbejdet i kølvandet på DR’s afsløringer.
Ved et bestyrelsesmøde i slutningen af juni 2026 blev Jørgen Damsbo Andersen konstitueret som ny formand, med Jens D. Lauritzen som næstformand. Damsbo Andersen kommer fra en karriere i medicinalbranchen, både herhjemme og i udlandet, og har siddet i Dansk Galops bestyrelse siden 2024. Ifølge foreningen selv venter der den nye bestyrelse en række konkrete opgaver: samarbejde med ind og udenlandske partnere, dialog med myndighederne, en mere bæredygtig økonomi og ikke mindst rekruttering af nye aktive til en sport, der har mistet både opdrættere og ejere gennem flere år.
De tre nye topfolk sidder ikke i samme organisation. Jørgen Damsbo Andersen er formand for Dansk Galop, foreningen bag hesteavlen og sportens overordnede interesser. Carsten Rabjerg og John Sørensen er derimod ansat i Dansk Hestevæddeløb, den organisation der driver den daglige drift af løbene, herunder også behandlingen af de aktuelle dopingsager. Adskillelsen er ikke ny, men den bliver ekstra tydelig i disse måneder, fordi det netop er Dansk Hestevæddeløb, der skal levere svarene på de 16 sager, mens Dansk Galop skal genopbygge tilliden udadtil.
Carsten Rabjerg er gået ind i en nyoprettet stilling som operationel sportschef med ansvar for udvikling i Dansk Hestevæddeløb. Han er langt fra en ukendt figur i miljøet og har markeret sig i sporten gennem flere år. Selv har han meldt klart ud om, hvordan han ser sin egen rolle: han ønsker ikke at sidde bag et skrivebord, men være til stede der, hvor sporten faktisk foregår, på banerne og blandt trænere, jockeys og opdrættere.
Det er en stilling, der på papiret handler om udvikling af sporten fremadrettet, men som i praksis også bliver en synlig del af genopbygningen af tillid. En sportschef, der viser sig i stalden og på banen i stedet for i pressemeddelelser, er en anderledes tilgang end den, kritikerne har efterlyst svar på i månederne op til dokumentaren.
Den 8. juli 2026, altså i skrivende stund kun få dage gammel, kom nyheden om, at John Sørensen tiltræder som ny salgs og sponsoransvarlig i Dansk Hestevæddeløb. Hans opgave er ligetil formuleret: at skaffe nye penge til sporten og styrke banernes forretning. Det er ingen hemmelighed, at galopsporten i Danmark i årevis har kæmpet med en presset økonomi, og at netop sponsorindtægter og kommercielle aftaler har været en svag side sammenlignet med andre hestesportsgrene.
Men tidspunktet for udnævnelsen er ikke tilfældigt. En sport, der lige har været igennem en dopingsag i medierne, står ikke stærkest, når den skal sælge sig selv til nye sponsorer. Sørensens opgave bliver derfor ikke kun at finde nye penge, men at gøre det i en periode, hvor sportens omdømme stadig er skrøbeligt.
Mens den nye ledelse finder sine ben, ligger den sag, der udløste det hele, fortsat og venter. De 16 potentielle dopingsager, som DR afdækkede i dokumentarserien, involverer forskellige dyrlæger, trænere, heste og hesteejere. Ifølge DR’s research var seks af sagerne knyttet til én bestemt træner, og for tre heste i den sammenhæng kunne behandlinger og løbsstart følges tilbage til perioden 2021 til 2024. For resten af de 16 sager er den præcise tidsramme ikke offentligt dokumenteret.
Dansk Galop valgte efter afsløringerne ikke selv at behandle sagerne, men har overladt dem til Dansk Hestevæddeløb, som gennemgår behandlingsjournaler, elektroniske dyrlægejournaler og fakturaer fra dyrlæger. Ifølge organisationens egen udmelding er man langt i undersøgelsen, men den sidste del tager tid, fordi det handler om retssikkerhed og om at have den rette dokumentation på plads, før konklusionerne kan offentliggøres. Der er ikke meldt en dato ud for, hvornår sagerne forventes afsluttet.
Det er let at udnævne nye topfolk. Det svære kommer, når de skal levere. Jørgen Damsbo Andersen arver en formandspost efter mere end 30 år med samme mand ved roret, i en tid hvor sporten skal genopbygge både myndigheders og publikums tillid. Carsten Rabjerg skal vise, at en sportschef, der insisterer på at være til stede i sporten, faktisk kan mærkes i praksis. Og John Sørensen skal finde penge til en sport, der lige har fået et ridt i omdømmet.
Ingen af de tre kan gøre noget ved de 16 sager, der stadig ligger hos Dansk Hestevæddeløb. Men de kan vise, om galopsporten har forstået alvoren, eller om det bare bliver tre nye navne på de samme gamle udfordringer. Det er den prøve, dansk galopsport nu skal bestå, ikke i taler på generalforsamlinger, men i det arbejde der ligger foran dem de kommende måneder.