Kun 50 føl om året: Frederiksborghesten holder stand
Læs mere →
I maj 2025 fik Danmark tildelt værtskabet for EM i dressur og paradressur 2027, og bag glæden i Dansk Ride Forbund lå en sætning, der sagde mere end selve nyheden: Danmark blev fremhævet som et af foregangslandene, når det kommer til hestevelfærd. Det er en stor kompliment til en sport, der det seneste år primært har været i medierne af den modsatte grund.
Mesterskabet skal afvikles ved Randbøl Dressage Academy i Sydjylland i august 2027 – den præcise dato ligger endnu ikke fast, men det bliver i en af årets to sidste uger i august. For stedet er det ikke en tilfældig gæsteoptræden. Randbøl har siden 2024 arbejdet målrettet på at blive et dansk dressurcenter, og i maj 2026 blev DM i dressur afviklet netop her som en slags generalprøve, mens den kommende EM-arena samtidig blev bygget færdig med ny tribune og VIP-område. Anlægget har desuden allerede sikret sig VM for unge dressurheste for perioden 2028-2030, så Randbøl er ikke kun vært for én weekend, men er ved at blive et fast omdrejningspunkt for dansk dressur i flere år frem.
Det er fristende at fortælle historien som et opgør mellem Danmark og Belgien, men sådan hang det ikke sammen. Randbøls bud var fra start afgrænset til EM i dressur og paradressur, og her stod Danmark reelt over for konkurrence fra Tyskland (Neustadt/Dosse) og Østrig (Stadl Paura).
Belgiske Waregem havde sine egne planer klar: byen ville gerne være vært for både springning, dressur og military – altså tre selvstændige discipliner, ikke én samlet kategori. Men da den flamske regionalregerings støtte endte lavere end først meldt ud, måtte den belgiske rideforbund prioritere. Fordi FEI’s regler ikke tillader, at dressur og paradressur bliver adskilt fra hinanden, kunne Waregem ikke bare droppe den ene disciplin – man måtte opgive begge på én gang. Tilbage blev springningen, som er den mest indbringende disciplin at arrangere. Det ryddede ikke automatisk vejen for Randbøl, men det betød, at Danmark kunne vinde sit felt på egne præmisser foran Tyskland og Østrig.
Det mest citerede ord i nyheden om værtskabet er “foregangsland”. Ifølge Jens Trabjerg, der leder EM-forberedelserne, er det netop Danmarks position inden for hestevelfærd, der har vejet med i FEI’s beslutning, og han har peget på, at mesterskabet skal bruges til at vise dressuren fra sin bedste side og højne billedet af sporten udadtil. Direktøren i Dansk Ride Forbund, Jens-Erik Majlund, har beskrevet værtskabet som et oplagt udstillingsvindue for dansk dressur.
Det er en ambitiøs sætning at stille sig bag lige nu. For “foregangsland” er ikke en titel, FEI uddeler efter en perfekt sæson – det er en forventning, Danmark selv skal indfri i de kommende to år, mens hele Europa kigger med.
Andreas Helgstrand blev udelukket fra al konkurrence i hele 2024, efter TV 2-dokumentaren “Hestemilliardærens hemmeligheder” dokumenterede mishandling af heste på hans anlæg. En dansk rytter blev smidt af landsholdet, efter det kom frem, at hun havde pisket sin hest under træning på samme anlæg to år tidligere – en sag, der kostede hende pladsen på landsholdet ved OL i Paris. Under selve OL kom danske dressurryttere desuden i modvind, da billeder af heste med blå tunger fik dyrlæger og eksperter til at pege på tegn på smerte og iltmangel i munden. Hvordan kan danmark så gå hen og blive omtalt som et “forgangsland” for hestevelfærd, kan mange spørge sig selv.
Svaret er, at sagerne fik politisk efterspil. De implicerede ryttere fik karantæne, bestyrelsesposter skiftede hænder – alt i alt kom der gang i en debat der var brug for. Det Dyreetiske Råd anbefalede i december 2024 et forbud mod det omdiskuterede kandarbid, og fødevareministeren har efterfølgende ikke villet udelukke et forbud mod redskabet. En kommunikationsrådgiver har oven i købet peget på, at sagerne på sigt kan koste dressuren dens plads ved OL.
Både Dansk Ride Forbund og det internationale forbund FEI har siden reageret. DRF’s reglement for 2026 indfører uanmeldte hestetjek ved stævner og en skærpet kvarantæneordning: tre indberetninger inden for 24 måneder udløser nu 30 dages kvarantæne, og brug af næsebånd behandles i den sammenhæng på linje med pisk og sporer. Det er en selvstændig, dansk stramning – og skal holdes adskilt fra FEI’s internationale regel om næsebåndsstramhed, som allerede trådte i kraft globalt 1. maj 2025, og som bruger et fysisk måleredskab til at kontrollere, at næsebåndet ikke sidder for stramt.
På det internationale niveau har FEI desuden nedsat en tværfaglig task force, der skal gennemgå velfærdsregler og sanktioner på tværs af alle discipliner, herunder de omstridte regler om blod på hesten under konkurrence. Taskforcen blev nedsat, efter flere nationale forbund efterspurgte en mere ensartet linje ved FEI’s generalforsamling i november 2025, og holdt sit første møde i Lausanne den 29. juni 2026 – kun få dage før nyheden om Randbøl for alvor begyndte at cirkulere igen i takt med byggeriet af EM-arenaen.
Det er her, det bliver interessant at være skeptisk uden at være kynisk. Et EM er en showcase, ikke en garanti. Publikum, dommere og internationale journalister, der kommer til Randbøl i 2027, vil ikke kun se ekvipager i dressurfirkanten – de vil se på, om livet bag kulisserne, opstaldning og opvarmning lever op til den standard, Danmark selv har sat sig for at repræsentere. Et hjemmebane-mesterskab kan altså lige så let blive et forstørrelsesglas som et udstillingsvindue.
Omvendt er der noget rigtigt i logikken bag beslutningen. Tillid genopbygges ikke af en enkelt pressemeddelelse eller et nyt reglement, men af, at nogen tør stille sig frem og blive holdt op på det, man har lovet. Randbøl 2027 er ikke svaret på, om dansk dressur har ændret sig – det er blot det tidspunkt, hvor svaret bliver synligt for alle, der gider kigge med.