Bange hest? 3 råd fra en forsker
Læs mere →
Når temperaturen falder, er første instinkt hos mange hesteejere at lukke døre og vinduer, så stalden bliver lun. Men hesten er faktisk skabt til at kunne have det koldt – det er luften, der er brugt, den har svært ved. En schweizisk vejledning fra Agroscope peger på, at heste kan holde kropsvarmen uden ekstra energiforbrug fra omkring 5 til 25 grader. Her er fem tjek, der hjælper dig med at holde luften frisk, uden at stalden bliver et køleskab.
Hestens luftveje er ikke bygget til at stå i en lukket, fugtig og støvet stald. Det er en af de ting, der tit overses, fordi vi selv fryser og automatisk regner med, at hesten gør det samme. Det gør den ikke i samme grad.
Agroscope, den schweiziske forskningsinstitution for landbrug, omtaler i sin vejledning om stalde til heste en såkaldt termoneutral zone på cirka 5 til 25 grader. Det er det temperaturområde, hvor hesten kan holde kropstemperaturen uden at bruge ekstra energi. Tallet stammer ifølge vejledningen fra den videnskabelige litteratur, og det er altså ikke en målt grænse for netop din stald. Pointen er til gengæld nyttig: En kold stald er ikke i sig selv et problem for en rask hest med hårlag, foder og eventuelt et dækken. Dårlig luft er.
Sådan kan du gennemgå din egen stald.
Det er her, myten om den lune stald opstår. Gennemtræk og luftskifte lyder som det samme, men er det modsatte i praksis.
Målet er frisk luft ved indtag højt oppe eller i lofthøjde og udtræk, så luften ikke rammer hesten som en vindstråle. Står hesten i direkte træk, hjælper et dækken på kroppen, men det løser ikke problemet med luften.
Et nyttigt tegn: Kondens på ruderne, fugtige vægge eller en tung lugt, når du åbner staldporten om morgenen, fortæller, at luften ikke bliver skiftet nok.
En norsk undersøgelse af 19 isolerede hestestalde med mekanisk ventilation fra konferencen ILES 2018 (Bøe m.fl.) viste, at halvdelen af staldene havde lavere luftskifte end anbefalet. I fire stalde var der slet ingen dedikeret indtagsåbning, og i fem var staldens yderdør det eneste indtag. De fleste ejere lukkede desuden døre og indtag om natten. Pointen herfra gælder også dig, der kun har naturlig ventilation: Selv med ventilatorer kan stalden fungere dårligt, hvis luften ikke har et sted at komme ind.
Støv er den usynlige del af staldluften. Det kommer især fra hø og strøelse, og det mærker hestens luftveje først.
I den norske undersøgelse var gennemsnittet for total støv 0,69 mg/m³, og to stalde lå over 1,0 mg/m³. Støvet var højere i de stalde, hvor luftskiftet var lavere end anbefalet. Det peger på, at støv og ventilation hænger sammen, og at det ikke kun er et spørgsmål om, hvilket hø man køber.
Ammoniak dannes, når urin og gødning i våd strøelse bliver nedbrudt. Det irriterer luftvejene, og lugter du det tydeligt, når du går ind i stalden, er luften sandsynligvis ikke god nok.
Godt at vide:
I den norske undersøgelse lå ammoniak i gennemsnit på 1,3 ppm, og kun én stald lå over 5 ppm. Det viser, at velholdte stalde faktisk kan holde niveauet nede, også ved udendørs temperaturer omkring frysepunktet (gennemsnitligt 0,0 grader ude og 7,5 grader inde under målingerne).
Vinteren giver korte dage, og stalden bliver let en mørk hule. Lys betyder noget for hestens døgnrytme og trivsel.
I den danske bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste står, at stalden skal have tilstrækkeligt naturligt lys. Kunstigt lys kan supplere, og lyset skal være fordelt, så hestene kan se hinanden. Der skal også være perioder med mørke.
Den schweiziske vejledning, som den er gengivet af fagportalen Der Gute Stall, nævner mindst 15 lux i dagtimerne og et vinduesareal på mindst en tyvendedel af gulvarealet. Det er schweiziske anbefalinger og ikke danske krav, så brug dem som pejlemærke og ikke som facitliste.
Praktisk tjek: Kan du læse en tekst i boksen en gråvejrsdag uden at tænde lyset? Er ruderne beskidte af støv og spindelvæv? Så er det her, du kan begynde.
Fugt er det, der binder det hele sammen. Fugtig luft giver skimmel, kondens og mere ammoniak. Hesten selv afgiver også fugt gennem vejrtrækning, så en lukket stald med mange heste bliver hurtigt klam.
Der Gute Stall gengiver Agroscopes anbefaling om en relativ luftfugtighed mellem 40 og 70 procent. Et billigt hygrometer koster ikke meget og er et godt sted at starte, hvis du vil måle i stedet for at gætte.
Sådan ser det ud, når fugten er for høj:
Dyrevelfærdsloven og bekendtgørelsen om hold af heste stiller et funktionskrav: Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationen af luftarter skal ligge på et niveau, der ikke skader hestene. Stalden skal have mekanisk eller naturlig ventilation, der sikrer et tilstrækkeligt luftskifte. Der er altså ikke et fast tal for ammoniak eller støv i teksten, men kravet om frisk luft er der.
Har du en hest, der hoster, har næseflåd eller trækker vejret anstrengt, så ring til din dyrlæge. Det kan have mange årsager, og staldluft er kun én af dem.
Det er svært at slippe tanken om, at hesten skal have det varmt. Men for de fleste heste er det vind, regn og dårlig luft, der er problemet, ikke kulden. Næste gang du står i stalden en kold morgen, så prøv at tage en dyb indånding. Lugter det af ammoniak, og er luften tung? Så er det måske stalden og ikke hesten, der trænger til et ekstra tjek.
Vi håber, at tjeklisten giver dig et par små justeringer at gå i gang med.