American Quarter Horse: Den alsidige hest med fart og styrke
Læs mere →
Når de kongelige kareter bevæger sig gennem Københavns gader ved særlige begivenheder, er det ofte et imponerende syn. Foran kareterne går de elegante, lyse heste med deres karakteristiske hovedform og høje, taktfaste bevægelser. Det er kladruberheste, en af verdens ældste hesteracer, som gennem mere end 400 år er blevet avlet til at trække kareter for Europas kongelige og kejsere. I dag er racen stadig en del af de danske kongelige traditioner, men bag dens majestætiske udseende gemmer der sig også en bemærkelsesværdig historie om avl, overlevelse og en næsten forsvunden hesterace.
Kladruberen stammer fra Tjekkiet, hvor racens historie er tæt forbundet med det historiske stutteri Kladruby nad Labem. Allerede i 1563 blev der etableret et stutteri på området, og i 1579 gav kejser Rudolf 2. stedet officiel status som kejserligt hofstutteri. Formålet var at avle heste, der kunne leve op til de europæiske hoffers store krav til både udseende, bevægelse og køreegenskaber.
Racen blev udviklet med udgangspunkt i gamle spanske og italienske blodlinjer og tilhører gruppen af barokheste. I modsætning til mange andre hesteracer, der oprindeligt blev avlet til landbrug, transport eller militære formål, var kladruberen særligt udviklet til ceremoniel karetkørsel.
Hestene skulle ikke blot kunne trække de tunge kareter. De skulle også fremstå imponerende og bevæge sig med en værdighed, der understregede herskernes magt og status. Derfor blev både størrelse, kropsbygning og de karakteristiske høje bevægelser vigtige egenskaber i avlsarbejdet.
I mere end 300 år leverede stutteriet heste til det habsburgske hof i blandt andet Prag og Wien.
Kladruberen er en stor og kraftfuld hest, der adskiller sig fra mange moderne rideheste. Racen har en kompakt og muskuløs kropsbygning med en bred bringe, en kraftig, højtansat hals og et markant hoved med konveks næseryg, også kaldet væddernæse.
Netop hovedformen er et af racens mest genkendelige træk. Hvor mange moderne rideheste avles efter en mere lige eller fin hovedprofil, har kladruberen bevaret sit karakteristiske barokke udtryk.
Bevægelserne er ligeledes særlige. Kladruberen er kendt for sin rummelige, taktfaste trav med forholdsvis høj forbensaktion. Den særlige bevægelse har historisk været eftertragtet, fordi den giver et imponerende udtryk foran en karet.
Foto: Vikarus via Canva.com
Racen findes i to farvevarianter: sort og skimlet. De skimlede heste bliver gradvist lysere med alderen og kan ende med at fremstå næsten helt hvide. Selvom de lyse heste ofte forbindes med de kongelige stalde, er de altså ikke født hvide, men typisk mørke.
Historisk havde farverne også forskellige funktioner. De skimlede kladrubere blev primært anvendt ved det kejserlige hof, mens de sorte heste blandt andet blev brugt af højtstående gejstlige.
Kladruberen har ikke kun haft betydning ved de centraleuropæiske hoffer. Racen har også en særlig plads i det danske kongehus, hvor de lyse heste i dag er en fast del af Den Kongelige Stald-Etat på Christiansborg Slot.
Det var på opfordring fra Prins Henrik, at man i 1994 besluttede at genindføre hvide heste i de kongelige stalde. Valget faldt på kladruberen, der med sit rolige temperament, sin størrelse og sin mangeårige tradition som kørehest var særligt velegnet til opgaven.
De første seks unge skimlede hingste ankom samme år fra det tjekkiske stutteri. Dermed vendte de lyse paradeheste tilbage til det danske kongehus efter mange års fravær.
I dag består Den Kongelige Stald-Etats faste hestebestand af skimlede kladrubere, som blandt andet anvendes ved statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser og andre officielle begivenheder. Staldene kan huse op til 13 heste, og når de ikke deltager i ceremonier, bliver de trænet både under rytter og foran vogn.
For en hest, der skal arbejde foran en kongelig karet, er udseendet langt fra det eneste, der tæller. Den skal også kunne håndtere omgivelser med mange mennesker, trafik, musik og uventede lyde, samtidig med at den samarbejder med kusken og de øvrige heste i forspandet.
Kladruberen beskrives generelt som en rolig, samarbejdsvillig og lærenem hest, hvilket har været en væsentlig del af racens anvendelighed gennem århundreder. Dens temperament og fysiske styrke gør den særligt egnet til kørsel, hvor både lydighed, koncentration og udholdenhed er vigtige egenskaber.
Selvom kladruberen først og fremmest er kendt som kørehest, bliver den i dag også anvendt til klassisk dressur, fritidsridning og hesteassisterede aktiviteter. I Tjekkiet bruges racen desuden af nogle beredne politienheder, hvor der stilles store krav til hestenes håndtering af forskellige miljøer.
Som med alle andre racer varierer temperamentet dog fra hest til hest, og både træning, erfaring og håndtering har betydning for, hvordan den enkelte kladruber reagerer i forskellige situationer.
Selvom kladruberen i dag er en vigtig del af Tjekkiets kulturarv, har racens fremtid ikke altid været sikret.
Efter opløsningen af det østrig-ungarske kejserrige i 1918 mistede de tidligere kejserlige heste en stor del af deres oprindelige betydning. Efterspørgslen faldt, og særligt den sorte kladruber blev hårdt ramt.
I 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne blev store dele af den sorte avlsbestand opløst, og racens sorte variant var tæt på at forsvinde. Kun ganske få avlsdyr var tilbage, hvilket gjorde det vanskeligt at bevare den oprindelige blodlinje.
I slutningen af 1930’erne begyndte den tjekkiske professor František Bílek arbejdet med at redde de sorte kladrubere. Ved hjælp af de tilbageværende heste og beslægtede racer blev der iværksat et målrettet avlsprogram, som gradvist genopbyggede bestanden.
Arbejdet fortsatte gennem flere årtier, og i 1973 blev genopbygningen afsluttet. I dag findes der igen både sorte og skimlede kladrubere, som opdrættes og bevares gennem det tjekkiske nationalstutteris avlsarbejde.
Kladruberens historie handler ikke kun om selve hesten. Også landskabet omkring det oprindelige stutteri i Kladruby nad Labem har stor kulturhistorisk betydning.
Gennem århundreder er områdets marker, folde, træalléer og staldbygninger blevet indrettet med det særlige formål at avle og træne ceremonielle køreheste. Landskabet fortæller derfor historien om en tid, hvor heste var en vigtig del af Europas kongelige traditioner.
I 2019 blev landskabet omkring stutteriet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Anerkendelsen skyldes blandt andet den enestående sammenhæng mellem hesteavlen, de historiske bygninger og det omgivende kulturlandskab.
Nationalstutteriet arbejder fortsat med at bevare kladruberen og dens særlige egenskaber. Racen repræsenterer dermed ikke blot en historisk hestetype, men også flere hundrede års europæisk avlstradition.
Fra det habsburgske kejserhof til Christiansborg Slots historiske stalde har kladruberen bevaret sin særlige rolle som ceremoniel kørehest. Hvor mange andre hesteracer gennem tiden er blevet udviklet til nye formål, er kladruberen fortsat tæt knyttet til den opgave, den oprindeligt blev avlet til.
Samtidig har arbejdet med at bevare racen sikret, at den i dag også kan opleves uden for de kongelige stalde, blandt andet inden for kørsel, dressur og fritidsridning.
Næste gang de kongelige kareter bevæger sig gennem Københavns gader, er det derfor ikke kun en gammel tradition, der bliver videreført. Det er også en mere end 400 år gammel hesterace, som stadig udfører den opgave, den blev skabt til.