Når kommentarfeltet bliver hestens domstol
Læs mere →
Klokken er halv seks, det er mørkt udenfor, og der er seks heste i ridehallen. En øver traversader, en anden longerer i en cirkelvolte, og en ny rytter ved ikke, om hun skal holde til højre eller venstre, når i passerer hinanden. De fleste af os har prøvet det. I de fleste ridehuse er reglerne aldrig blevet skrevet ordenligt ned. Man skal bare kende dem. Her er de samlet i én tjekliste, og vi forklarer også, hvorfor de findes.
Trafik i ridehuset handler ikke om at være striks. Det handler om, at heste er flugtdyr. En hest, der pludselig får en anden hest tæt ind på livet bagfra eller mødes næsten næse mod næse, kan reagere hurtigt med et spring til siden, et spark eller en vending. Det sker, uanset hvor godt hesten er redet. Faste regler gør hallen forudsigelig, og en forudsigelig hal er en rolig hal for både heste og ryttere.
Dansk Rideforbund har ikke noget offentligt tilgængeligt regelsæt om banetrafik i klubbernes ridehuse. Reglerne nedenfor er derfor den etikette, man ofte møder i danske stalde. Hvor vi har kunnet, har vi sammenholdt dem med ordensreglerne hos flere ridecentre. Men husk, at din egen klubs regler altid går forud.
Standard er: Der rides venstre mod venstre. Når to ryttere mødes, passerer de hinanden med venstre skulder mod venstre skulder, som når to biler mødes på en dansk vej.
I praksis betyder det:
Det lyder teknisk, men det er bare konsekvensen af, at begge holder til højre. Har du først fået det ind under huden, skal du ikke tænke over det igen.
Den mest almindelige kilde til uro i hallen er ikke kollisioner. Det er heste, der kommer for tæt på hinanden. Mange heste bryder sig ikke om at have en fremmed hest lige bag halen, og nogle sparker.
En tommelfingerregel, mange ryttere bruger, er, at du skal kunne se baghovene på hesten foran dig mellem din egen hests ører. Kan du ikke det, er du for tæt på. Overhal i god afstand, helst på indersiden, og skær ikke ind lige foran en anden hest.
Rider du på en hest, der sparker, så sig det til de andre. I mange stalde og til konkurrence binder man et rødt bånd i halen som advarsel.
Hvor rytteren i skridt skal opholde sig, varierer meget fra klub til klub. Nogle skriver for eksempel i sine retningslinjer, at der skridtes på hovslaget. I andre stalde er praksis en anden. Kig derfor på jeres egne regler eller spørg i stalden.
To ting går dog igen overalt: Hold aldrig stille på hovslaget, og hold heller ikke stille i hjørnerne, hvor andre ryttere kommer rundt med fart på. Skal du rette på gjorden eller snakke med en staldkammerat, så gør det midt i banen, ude af sporet.
En longeline i en fyldt hal fylder pludselig en hel cirkel, og en hest på longe kan tage et uventet hop ud af volten. Nogle klubber skriver, at longering kun må ske med tilladelse fra de øvrige ryttere og ikke er tilladt under undervisning. Det er en god regel, også selv om jeres klub ikke har skrevet den ned:
Med springning gælder det samme princip. Sig højt, hvilken forhindring du skal springe, så de andre ved, hvor du kommer. Bliv aldrig stående på landingssiden af en forhindring, som en anden rytter er på vej mod.
En stor del af trafikken i ridehuset klares med stemmen. Nogle steder skriver i sine regler, at du altid skal gøre opmærksom på, når du kommer ind i eller forlader ridehuset. Det er der en god grund til: En dør, der går op uden varsel, kan få en hest på langsiden til at springe.
Helt almindelige ting at sige:
Sid op og af midt i hallen, ikke på hovslaget, og gør det først, når de andre har set dig.
1. Der rides venstre mod venstre. Rytteren på venstre volte beholder hovslaget. 2. Sig til, før du går ind i eller ud af hallen. 3. Sid op og af midt i banen. 4. Hold afstand: Du skal kunne se baghovene på hesten foran mellem din hests ører. 5. Overhal i god afstand, og skær ikke ind foran andre. 6. Hold aldrig stille på hovslaget eller i hjørnerne. 7. Følg klubbens regel for, hvor der skridtes. 8. Spørg de andre, før du longerer, og longer ikke under undervisning. 9. Sig højt, hvilken forhindring du springer. 10. Advar de andre, hvis din hest sparker.
Nye ryttere bryder sjældent reglerne med vilje. De kender dem bare ikke. Et venligt “Vi rider venstre mod venstre herinde, så jeg holder lige ind” virker bedre end et irriteret råb fra den anden ende af hallen. Den rytter, der bliver taget godt imod første gang, bliver tit den, der selv forklarer reglerne næste vinter.
Vi håber, at tjeklisten kan få en plads på opslagstavlen eller i gruppechatten i jeres stald. Det er især i mørketiden, hvor hallen er fuld fra fyraften til sen aften, at der virkelig bliver brug for den. Når alle kender reglerne, skal man ikke bruge kræfter på at holde øje med trafikken, og så er der mere overskud til det, vi kom for: en god tur med hesten.
Når der rides venstre mod venstre, holder begge ryttere til højre. Det betyder, at rytteren på venstre volte beholder hovslaget, og rytteren på højre hånd holder ind mod midten. Tjek altid din egen klubs ordensregler.
Der er ikke noget offentligt tilgængeligt regelsæt fra Dansk Rideforbund om banetrafik i klubbernes ridehuse, som vi kender til. Reglerne står typisk i den enkelte klubs ordensregler.
Det afhænger af klubben. Mange stalde kræver, at du spørger de andre ryttere først. Nogle tillader for eksempel kun longering med de øvrige rytteres tilladelse og ikke under undervisning.
En udbredt tommelfingerregel er, at du skal kunne se baghovene på hesten foran dig mellem din egen hests ører. Er du tættere på, risikerer du, at hesten foran sparker.