Annonce
dressurhest til stævne udfører sidebevægelse
Foto: Somogyvari via Canva.com

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Omkring halvdelen af de svenske dressurheste i et nyt studie fik en ortopædisk diagnose, mod knap 44 procent af springhestene. Det lyder dramatisk, men tallene kommer fra forsikringsselskabet Agrias skadeoplysninger. De viser, hvilke diagnoser der er registreret, og de siger ikke direkte, hvorfor hestene fik dem. Her er, hvad studiet faktisk kan bruges til, hvis du har en ung sportshest eller overvejer at købe en.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Studiet er udført af forskere fra Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) med støtte fra Stiftelsen Hästforskning og er udgivet i tidsskriftet Preventive Veterinary Medicine. Første forfatter er Sandra Bonow. Agria Dyreforsikring offentliggjorde en pressemeddelelse om resultaterne den 17. oktober 2026, og det er den, vi primært bygger på her. Detaljer om den statistiske metode fremgår ikke af pressemeddelelsen og er derfor ikke gennemgået.

Hvad har forskerne undersøgt?

Grundlaget er forsikringsdata på 15.619 svenske varmblod, født mellem 2010 og 2020 og forsikret hos Agria. Ifølge SLU svarer det til omkring 56 procent af alle svenske varmblodsføl født i perioden. Over 900 forskellige diagnoser i bevægeapparatet er samlet i otte hovedgrupper.

Omkring 44 procent af hestene havde mindst én ortopædisk diagnose. De hyppigste var problemer med ben samt ryg og hals.

Tallene om dressur og spring

Ifølge pressemeddelelsen havde 50,9 procent af dressurhestene en ortopædisk diagnose, mod 43,9 procent af springhestene. Forskellen er cirka 7 procentpoint. Hingste og vallakker lå på 49,7 procent, hopper på 45,0 procent.

SLU beskriver sammenligningen som den første af sin slags for den svenske varmblodspopulation. Pressemeddelelsen peger på, at opdelingen i dressur og spring følger hestens afstamning snarere end det, den faktisk bliver brugt til. Det er vigtigt for fortolkningen, men skal bekræftes i selve artiklen.

Hvad tallene ikke fortæller

Forsikringsdata måler, hvad der er registreret som diagnose. De måler ikke, hvor meget hesten er blevet trænet, eller hvordan. Forskerne skriver selv, at studiet ikke i sig selv kan forklare, hvorfor dressurheste har flere diagnoser. Avlsmål, bevægelser, eksteriør, temperament og træning kan alle spille ind.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Der er også andre forbehold, som du bør have i baghovedet:

  • Kun forsikrede heste indgår. Ejere, der forsikrer, kan adskille sig fra dem, der ikke gør.
  • En diagnose kræver, at nogen opdager et problem og går til dyrlæge. Heste, der er i hård træning, bliver typisk set oftere.
  • Studiet gælder svenske varmblod. Resultaterne kan ikke uden videre overføres til andre racer eller til danske varmblod.

Yngre årgange får diagnoser tidligere

For de nyere årgange i studiet, blandt andet heste født i 2010, 2015 og 2020, kom den første ortopædiske diagnose i en yngre alder. Pressemeddelelsen angiver ikke præcise aldre. Om det skyldes mere dyrlægekontakt, bedre diagnostik, ændret træning af unge heste eller noget helt fjerde, kan studiet ikke afgøre.

Kåring og unghesteprøver

Heste, der havde deltaget i den svenske unghestebedømmelse, havde oftere en diagnose (49,9 procent) end heste, der ikke havde (44,9 procent). Forskerne peger selv på, at forskellig aktivitet og træningsniveau kan forklare noget af forskellen. Deltagerne havde især flere diagnoser i ben, ryg og hals, mens de ikke-deltagende oftere havde udviklingsbetingede problemer i ben og hove, forfangenhed og neurologiske diagnoser. Samlet var der ikke statistisk signifikant forskel på heste, der konkurrerede, og dem, der ikke gjorde.

Hvad kan du bruge det til?

Studiet giver ingen opskrift, men der er nogle fornuftige tommelfingerregler, som ikke kræver, at du tager tallene for pålydende:

1. Ved køb af ung hest: Bed om dyrlægetjek, og få røntgen vurderet i lyset af hestens planlagte brug. Spørg også ind til forældres og afkommets holdbarhed, ikke kun til resultater. 2. Opbygning af træning: Unge heste har brug for tid til at udvikle muskler og sener. Variation mellem bane, terræn og fold er en gammel erfaring, som studiet hverken bekræfter eller afkræfter. 3. Underlag og belastning: Banebund og træningsmængde er de faktorer, du selv kan påvirke. 4. Tidlige tegn: Stivhed, ændret holdning i arbejdet eller modstand mod bestemte øvelser er grund til at ringe til dyrlægen, uanset hestens race og disciplin.

Rådene ovenfor er almene og ikke en fortolkning af studiets resultater.

Holdbarhed er også et avlsspørgsmål

Agrias marketingchef Lotte Evers siger i pressemeddelelsen: “For hestesporten er holdbarhed mindst lige så vigtig som præstation.” Det er svært at være uenig i. Men husk, at Agria både er forsikringsselskab og støtte til forskningen. Selve studiet er udført af forskere ved SLU.

Det er et solidt datasæt, og retningen er klar nok til at tage alvorligt. Men en forskel på 7 procentpoint på tværs af tusindvis af heste siger ikke, at din hest får en skade, fordi den er et dressurtalent. Det er en grund til at tænke holdbarhed ind, når du vælger, træner og køber.

Læs også


Kilder

Annonce

Seneste artikler

Dressurheste og skader: hvad det svenske studie viser

Læs mere →

Knabstrupper-føl: Derfor er et plettet føl altid et lotteri

Læs mere →

Når bokslejen udebliver: Hvad må du gøre, hvis din opstalder ikke betaler?

Læs mere →

Er hesten med den rigtige stamtavle altid den rigtige hest?

Læs mere →

Husker du at udfordre dig selv – eller rider du bare videre i det velkendte?

Læs mere →

Gigt hos heste: Nye behandlingsmuligheder giver håb – men hvad kan du selv gøre?

Læs mere →

Hvorfor koster en hest med skavanker stadig en formue?

Læs mere →

Hvornår bliver hensynet til sikkerhed en begrænsning for hestens velfærd?

Læs mere →

Fire heste får en særlig opgave i den nordjyske natur

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk