Annonce

David Amager stopper som landstræner i paradressur

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

David Amager, der siden 2009 har stået i spidsen for Danmarks bedste paradressurryttere, har valgt at give faklen videre til en ny landstræner. Under Davids ledelse er det blevet til et utal af EM-, VM- og PL-medaljer til Danmark – senest ved PL i Rio, hvor de danske ryttere tog en sølv- og to bronzemedaljer med hjem.

Jeg har efter grundig overvejelse valgt at stoppe som landstræner. Det har været en fantastisk rejse gennem otte fede år, hvor jeg har fulgt vores ryttere og udviklingen dansk paradressur på nærmeste hold. Jeg har været til to PL, to VM og fire EM. Derudover har der været et utal af internationale ridestævner over det meste af verden med mange fantastiske oplevelser med holdet. Uden rytterne, Parasport Danmark, Dansk Ride Forbund og teamet omkring holdet havde det ikke været muligt at få den succes, jeg har haft. Tidspunktet er det rigtige, da det er begyndelsen på en ny PL-sæson, og der kan køres en ny landstræner i stilling. Det glæder mig, at jeg har været med til at påvirke dansk paradressur i den positive udvikling, sporten har været igennem. Så med disse ord siger jeg tak for denne gang, men jeg vil følge dansk paradressur med stor interesse”, siger David Amager.

Læs også: David Amager modtagelse af fornem pris

Allerede i 2010 fik David og hans landshold cementeret, at Danmark ikke er til at komme udenom på den internationale scene. Det skete ved VM i ridesport i Kentucky i 2010 – et integreret VM i alle discipliner for både ryttere med og uden handicap. Her tog det danske paradressurlandshold ikke færre end syv medaljer, og dermed havde David og holdet en afgørende andel i, at Danmark endte på en 3. plads ift. antallet af medaljer, som nationerne tog. Siden er medaljerne fortsat med at regne ned over de danske paradressurryttere – senest ved PL i Rio, hvor Susanne Jensby Sunesen fik sølv, og Stinna Tange Kaastrup tog to bronzemedaljer.

David har en kæmpe stor andel i den succes og udvikling, som dansk paradressur har haft. David har udover resultatmæssig succes skabt en stærk bruttogruppe og et solidt fundament under landsholdet, som nu skal videregives til nye kræfter. Vi har været enormt glade for samarbejdet, og vi ønsker David held og lykke fremover,” siger Jens-Erik Majlund, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

David Amager har en stor aktie i paradressurens udvikling. Der er kommet en helt anden opmærksomhed omkring sporten, som har gjort det muligt at udvikle en lang række partnerskaber, eks. deltagelse i DM på Broholm, som afvikles sammen med DM i dressur. Og så har David haft et godt øje til hele fødekæden, hvor han både har været med til at udvikle flere dygtige pararryttere samt været med til at gøre de bedste endnu bedre. Og jeg forestiller mig at der vil være en stor interesse for at søge stillingen som landstræner, når vi slår den op”, siger elitechef i Parasport Danmark Michael Møllgaard Nielsen.

David Amager vil være tilknyttet landsholdet frem til en ny landstræner er fundet, så der kan sikres en god overgang for alle parter. Rekrutteringen af ny landstræner igangsættes snarest.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Styrket landsholdskultur


I sit arbejde med landsholdet har David Amager lagt vægt på at skabe en stærk og tydelig organisation omkring landsholdet, hvor alle kender deres arbejdsopgaver: hestepassere, ledere, medicinsk personale, trænere, ryttere, hesteejere og familie. Det har været vigtigt for David Amager at sikre en god dialog og anerkendelse af den opbakning, som hans landsholdsryttere får i dagligdagen.

Konkurrencemiljøet er knivskarpt på landsholdet, og nye ryttere står på spring til at træde ind. Der er etableret en fødekæde fra rekruttering/talentudvikling til elite, hvor David Amager har sat et synligt aftryk både ved fysisk at være til stede ved talentsamlinger i paradressuren, men også ved at bidrage til udarbejdelsen af et træningskompendium i paradressur for børn og unge ryttere.

Kilde: rideforbund.dk

Annonce

Seneste artikler

Din hests diagnose afgør om du overhovedet må sætte den på græs i maj

Læs mere →

Fælder din ældre hest stadig ikke i maj? Det er ikke bare alder — det kan være tidligt Cushings

Læs mere →

Heste i trailer på varme sommerdage: De tre fejl der kan gøre det farligt for hesten

Læs mere →

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →

Din hest ser sund ud — men er den i høj risiko for forfangenhed når græsset springer ud?

Læs mere →

Ni nationer kæmper om Nations Cup-point — men Danmark er ikke med

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk