Annonce
Stocksnap, Colourbox

HORSEBACK ARCHERY – Nutidens kriger til hest

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Oprindeligt var bue og pil et vigtigt våben i krig, men i dag bliver der altså også afholdt konkurrencer i det fra hesteryg. Danmarks forening for bueskydning fra hest (HorseBackArcheryDenmark, HBADK) blev oprettet på stiftende generalforsamling i august 2017, da der var en stigende interesse for disciplinen.  Vi vil i denne artikel se nærmere på sporten og hvor den stammer fra.

 EN ÆLDGAMMEL TRADITION


Selvom konkurrencer i bueskydning fra hesteryg måske er en ny disciplin i Danmark, er brugen af bue og pil en ting der går mere end 3000 år tilbage. I gamle dage når der skulle føres krig eller udredes adelige problemer, var en hær med beredne bueskytter meget frygtet, da rytterne var hurtige og yderst effektive. Skytterne kunne nemlig på lang afstand nedkæmpe en stor del af fjendens tropper, inden slaget skulle færdiggøres med nærkamp.

Stammer i Mellemøsten og Asien var specielt dygtige beredne bueskytter, da kombinationen af hest og skydevåben her var meget mere normalt og ansås som et alle mandseje for enhver af hankøn, til forskel for de vestlige skytter, som kun kort var blevet introduceret som ridende skytte inden krig. Udover at blive brugt i krig, er buen også i stor grad blevet brugt når der skulle jages efter føde.

I de vestlige lande var det således at en hest var forbeholdt de rige, og det var også tilfældet med en bue. Den blev kategoriseret som særligt kostbar og det var derfor heller ikke de almindelige soldater som var bueskytter fra hest.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Igennem historien har der været mange folk som var overlegne i krig takket være de ridende bueskytter, her bør nævnes blandt andet Egypterne, Scytherne, Perser, Hunner og Mongolerne, som var anset som barske og aggressive krigere.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

SPORTEN GENOPLIVET


For cirka 35 år siden blev den gamle tradition genoplivet som en sport i Ungarn, af Lajos Kassai. Kassai opfandt de originale regelsystemer inden for konkurrencerne i Horseback Archery i de sene 1980’ere og begyndte at udbrede sporten. Først i Ungarn og fra 1990’erne i resten af Europa, USA og Canada. Der er også en del beredne bueskytter i andre dele af verden, heriblandt Mellemøsten og Asien.

 Da sporten er forholdsvis ny, er det begrænset hvor mange konkurrencer, der er nået at blive afholdt endnu. HBADK er medlem af IHAA (International Horseback Archery Alliance) hvor der er 21 medlemslande lige nu. Hver måned bliver der afholdt postal matches – en form for konkurrence, der bliver udskrevet med to eller tre måneders mellemrum, og de bliver udskrevet i forskellige discipliner. I dem bliver der konkurreret mod hele verden – det foregår nemlig sådan, at man kan ride banerne på sin egen hjemmebane, og så kan man konkurrere mod hinanden, uden at skulle rejse land og rige rundt.

Det kan være en fordel at filme sit ridt, men som udgangspunkt skal man have to vidner, som skal skrive under på at du har båret dig korrekt ad. Derefter er det en fordel, at det går igennem en IHAA repræsentant, som tjekker om scoringen er rigtig. Selvom man ikke selv er medlem af IHAA kan man godt deltage i deres postal matches.

Annonce

Seneste artikler

Når kommentarfeltet bliver hestens domstol

Læs mere →

Hvor meget betyder ridebanebunden for hestens holdbarhed?

Læs mere →

Pandelampe på ridetur: Smart eller risikabelt?

Læs mere →

Hvor koldt er for koldt at ride i?

Læs mere →

Bange for ridehuset? Sådan gør du det trygt for din hest

Læs mere →

Staldluft om vinteren: 5 tjek uden at gøre stalden kold

Læs mere →

Hestens fødselsdag: Derfor bliver alle heste ældre 1. januar

Læs mere →

Mål lyset i stalden med en gratis app: 3 greb mod mørketiden

Læs mere →

Bange hest? 3 råd fra en forsker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk