Annonce

Nomineret af FEI: Guld-Tobias trodser alle odds

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Pararidning bliver – heldigvis – mere og mere populært iblandt den danske hestebefolkning. Du er nok ikke kommet udenom at måbe lidt over Stinna Tange, der helt uden ben har redet sig til nærmest alt det guld, man overhovedet kan vinde som paradressuratlet. Men udover de mange andre ualmindeligt dygtige danske pararyttere, så er der også 19-årige Tobias Thorning Jørgensen, som af FEI nu hyldes for sin ualmindelige mod og fightervilje.

I forbindelse med FEI Awards 2019 er Tobias blevet indstillet til prisen ‘Against All Odds’ – det vil sige prisen til den rytter, der har kæmpet og opnået imponerende resultater trods de dårligste odds. Ifølge FEI selv går prisen til “a person who has pursued his or her equestrian ambitions despite a physical handicap or extremely difficult personal circumstances” – altså en person, som har forfulgt sine ridemæssige ambitioner trods et fysisk handicap eller ekstremt udfordrende, personlige omstændigheder. Og her er Tobias en godt bud på en vinder.

Vinder EM med muskelsygdom og 7 brækkede knogler

Og hvorfor er det så lige, Tobias er indstillet? Det skyldes en kombination af hans sygdom og en uheldig ridetur.

Egentlig begyndte han sin ridekarriere som springrytter, men skiftede over til paradressur, da han er ramt af muskelsvind. Og tilbage i 2018 faldt han så af sin mors hest og fik brud på intet mindre end syv knogler i henholdvis lårbenet, skinnebenet, bækkenet og venstre arm.

Alligevel formåede han at stille op – og vinde – NM for hold få måneder efter. Og ved dette års para-EM vandt han både den individuelle konkurrence og den afsluttende freestyle, og så hev han da også lige en bronzemedalje for hold med hjem. Det skete på hesten Jolene Hill efter Blue Hors Schufro Hit.

Spol frem til 28.35 og se Tobias’ individuelle vinderridt.
FEI’s nomineringsvideo til prisen ‘Against All Odds’.

Her på Malgré Tout-redaktionen er vi fuldstændig vilde med Tobias’ trodsighed. ‘Malgré Tout’ betyder netop ‘på trods af alt’, og det synes vi, Tobias repræsenterer ret så spot on!

Jeg blev helt vildt glad og stolt, da jeg fik at vide, at jeg var blevet nomineret til en pris af FEI – især fordi, jeg kun har redet Jolene i ca. 6 måneder. Det er et kæmpe skulderklap, og nu håber jeg så bare, at folk også vil stemme på mig. 

Tobias Thorning til Dansk Rideforbund.

Stem på Tobias

Har du lyst til at stemme på Tobias? Han er oppe imod et felt bestående af tre andre paraherrer fra de tre kæmpenationer Kina, Canada og USA – så lille ridedanmark skal bare i gang med stemmerne!

Klik på knappen herunder, så kommer du ind på FEI’s afstemningsside. Rul nedad på siden og find Tobias. Klik på ‘Vote’ og klik til sidst på ‘Submit your results’ længere nede på siden. Så har du stemt.

.

Annonce

Seneste artikler

Din hests diagnose afgør om du overhovedet må sætte den på græs i maj

Læs mere →

Fælder din ældre hest stadig ikke i maj? Det er ikke bare alder — det kan være tidligt Cushings

Læs mere →

Heste i trailer på varme sommerdage: De tre fejl der kan gøre det farligt for hesten

Læs mere →

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →

Din hest ser sund ud — men er den i høj risiko for forfangenhed når græsset springer ud?

Læs mere →

Ni nationer kæmper om Nations Cup-point — men Danmark er ikke med

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk