Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling
Læs mere →
Vi forstår godt, hvis du står lidt af, når du hører ordet psykologi. Egentlig handler det bare om vores følelser og tanker, som er i fuldt udbrud i vores kroppe 24 timer i døgnet. Vi kan ikke gemme os fra dem eller sætte dem på standby – heller ikke når vi rider. Her får vi hjælp af ridesportens helt store mentaltræner, Rasmus Bagger, der selv har været professionel rytter. Han forklarer dig, hvordan du kan lære dig selv at blive en psykisk stærk rytter.
”Mentaltræning er i virkeligheden træning i at være den rytter, du gerne vil være mere af. Uanset, hvor meget du ved om ridning, så kan du det altid bedre, når du har forbedret dig mentalt.”
– Rasmus Bagger
Rasmus’ filosofi er, at følelser og tanker er alt. Der betyder, at når du lærer at mestre dit eget indre univers, vil du blive i stand til at nå ethvert mål. Og så er det sådan set underordnet om det handler om din ridning, din uddannelse, dit job eller dit parforhold. Rasmus’ værktøjer kan bruges i enhver sammenhæng i livet. Her tager vi blot udgangspunkt i, hvordan du som rytter kan bruge det. Grundlæggende siger Rasmus, at dine tanker og følelser bliver din adfærd, hvad enten du vil det eller ej:
Rasmus fortsætter: “Så har du energimæssigt adgang til en del af hjernen, som du ikke har adgang til, når du er i en dårlig mental tilstand. Derfor er psykologi for alle. Psykologi påvirker simpelthen alt, hvad vi gør – altid – uden undtagelse”.
Da vores tanker og følelser bor i vores kroppe, vil de også påvirke vores krop. Det har stor betydning, når rytterens krop fungerer som kontaktelement til at indvirke på hesten. Hver eneste gang vi er i fysisk berøring med vores hest, vil vi påvirke hesten med den psykologiske tilstand vi er i, forklarer Rasmus og uddyber:
”85-98% af hjernens virksomhed foregår ubevidst. Det vil sige, at vi i princippet ikke aner, hvad der foregår. Vi lever med 2-15% bevidsthed alt afhængig af, hvem vi er. Nogle har således kun 2% bevidsthed om, hvad der foregår i deres hjerne og dermed i deres ridning – resten ved de ingenting om”.
Derfor vil vi altid påvirke vores hest med den psykologiske tilstand, vi er i. Der er med andre ord et kæmpe uudnyttet potentiale til rådighed i vores nuværende ubevidste ridning – og den skal vi lære at bruge.
Det betyder også, at hesten aldrig kan være udspekuleret, dum eller fræk med vilje. Den del af hjernen eksisterer ganske enkelt ikke hos den. Som regel handler det om, at rytteren er fraværende i sin bevidsthed og derfor er mindre nærværende, hvilket hesten kan mærke.
“Når vi tænker på noget andet end det, der foregår lige nu og her sammen med hesten – for eksempel på kæresten eller huskede jeg vasketøjet og så videre – så mærker den, at rytterens energi er anderledes.”
Når rytteren bevidsthedsmæssigt er fraværende fra det sted, rytteren er rent fysisk, så er rytteren mindre nærværende, og det er her, det oftest går galt, forklarer Rasmus:
”Når vi tænker på noget andet end det, der foregår lige nu og her sammen med hesten – for eksempel på kæresten eller huskede jeg vasketøjet og så videre – så mærker den, at rytterens energi er anderledes, og det kan i visse tilfælde gøre, at rytteren ikke længere er det mest trygge og sikre sted i verden. Hestens instinkter skærpes – især hvis den er ude et nyt sted. Hesten, som er nuværende, springer pludselig til side for en lyd, og i det sekund taber rytteren balancen og bliver revet tilbage til også at være 100% nuværende. I forsøget på at finde balancen river rytteren i tøjlen, sætter sporene i siden på hesten og fortæller den måske, at den er ulydig.”
Rytterens reaktion resulterer dermed i en ubehagelig fysisk oplevelse for hesten, hvilket er en ud af tre årsager til, at man kan skabe et traume eller en dårlig vane hos hesten. De to andre årsager er ekstremt negative følelser og tanker. Der, hvor menneskets psyke kommer ind og spiller en rolle, er, hvor vi tillærer hesten en negativ vane, som vi ikke selv er opmærksomme på.
Ifølge Ramus kan man bruge sien mentale styrker til at støbe fundamentet for positive oplevelser. På den måde kan man etablere et stærk lederskab i sit forhold til hesten.
Det første du skal gøre er at vælge en følelse, du gerne vil føle. Det kan for eksempel være power, selvtillid, overskud, overblik eller coolness. Vælg bevidst en følelse hver eneste gang du er i kontakt med din hest. Rolf Göran Bengtsson fokuserede for eksempel på at være cool, da han vandt EM i ridebanespringning i 2011, fortæller Rasmus.
Det næste, du skal gøre, er at vise følelsen, både over for dig selv og din hest. Du behøver ikke at føle den endnu, du skal bare forsøge at udvise over for dig selv, at du gør det. Først når du gør det, er der nemlig rent faktisk en chance for, at du kommer til at føle det.
Fordi alle følelser har et kropsprog, der passer til, så vil følelsen automatisk, men naturligvis langsomt, begynde at fæstne sig i din krop, når du forsøger at udvise den. Det, du har valgt og viser, er nu også det, du føler – så længe du vælger det og bliver ved med at vise det.
Gennem den form for lederskab, du nu har etableret i dig selv, vil du også kunne påvirke hestens følelser. Dermed kan man sige, at dit humør bliver til hestens humør. Ved for eksempel at etablere en selvsikker tryghedsfornemmelse i din egen krop, påfører du samme følelse hos hesten – og så er I pludselig en rigtig stærk ekvipage! Hesten ser nu en god leder, som den gerne vil følge, også når den føler sig utryg. På den måde kan du bruge din psyke til at blive en endnu bedre rytter.