Annonce
Amerikansk valg
Amerikansk valg

Gør som amerikanerne: Tag hesten ned til stemmeboksen til næste valg

Har du overvejet at ride ned til valgstedet, når der er kommunalvalg i 2021? Såfremt du kan parkere hesten, så burde det ikke være et problem. I USA er hesten et flittigt brugt transportmiddel, når der er valg.

Indianerstamme rider til valgsteder

Navajo indianerstammen rider til valgstederne for at ære deres forfædres levevis og kultur. Formålet er også at opfordre de unge indfødte til at stemme, da indfødtes stemmeafgivelse historisk set er en af de laveste i landet.

“Det er en helt særlig rytme og sammenhold med hesten, når vi rider afsted. Det er blandt andet til ære for vores forfædre, som red endnu længere afstande for at kunne afgive deres stemme. Vi føler virkelig et sammenhold med hestene og kalder det en slags “heste-medicin” for os,” siger aktivist og forkæmper for Navajo folket, Allie Young.

Indslaget er bragt af Now This Daily.

NAVAJO STAMMEN

  • Er placeret i det sydvestlige USA.
  • Er den anden største stamme i USA med omkring 300.000 indfødte.
  • Navajo stammen har været hårdt ramt af COVID19-situationen.
  • Desuden er Navajo stammen lavt repræsenteret, når det kommer til stemmeafgivelse. Det skyldes flere ting. Nogle af faktorerne er lange afstande til stemmeboksene og dårligt internet.

Kilde: Wikipedia og Now This Daily

Heste skaber opmærksomhed for vælgerne

Det er ikke kun Navajo indianerstammen, der har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring valget i USA ved at komme ridende til stemmeboksene. Også i Oakland forsøger Brianna Noble at synliggøre vigtigheden af stemme ved at ride igennem gaderne i det event, der kaldes “Ride Out to Vote” altså “rid ud og stem”. Det fortæller netmediet KQED. Brianna Noble er grundlægger af organisationen Humble, som arbejder for at støtte mindre bemidlede via hesteverdenen.

Brianna Noble er allerede kendt for at sige sin mening fra hesteryg. Tilbage i juni i år var hun en del af “black lives matter”-demonstrationerne – også til hest. Det er netop denne oplevelse hun har taget med videre ind i valgkampen, hvor hun fortæller, at hesten skaber opmærksomhed. I følge hende er det netop opmærksomhed, der skal til for at få mere fokus på, at folk møder op og stemmer.

Se videoen med Brianna Noble, hvor hun og andre ryttere rider ned til valgstedet for at stemme. Video: ABC7News.

Annonce

Seneste artikler

Andreas Schou stjal showet i Nations Cup på Fyn

Læs mere →

Din hests diagnose afgør om du overhovedet må sætte den på græs i maj

Læs mere →

Fælder din ældre hest stadig ikke i maj? Det er ikke bare alder — det kan være tidligt Cushings

Læs mere →

Heste i trailer på varme sommerdage: De tre fejl der kan gøre det farligt for hesten

Læs mere →

Seks uger eller seks måneder? Dyrlægen sætter tal på hvornår hoppen er klar til at blive redet igen efter foling

Læs mere →

Hvornår er det for varmt at ride? Forskning og FEI’s tærskler giver konkrete svar til den danske hesteejer

Læs mere →

Fluemaske, spray eller staldtid: Hvad virker faktisk mod forsommerens flueplage — og hvad er spild af penge?

Læs mere →

Din hest er ikke bare tyk — den kan have EMS: Derfor er maj den farligste måned for stofskifteheste

Læs mere →

Din hest ser sund ud — men er den i høj risiko for forfangenhed når græsset springer ud?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk