Annonce

Hvad betyder det egentlig, at din hest er udelukket af konsum?

Måske har du hørt om konsum i en svag vending, men skubbet det væk igen. Det kan også være, du faktisk er fuldstændig blank på, hvad det handler om. Uanset hvilken kategori du befinder dig i, så giver vi dig her en gennemgang af, hvad konsum egentlig er for en størrelse.

Heste er som udgangspunkt et dyr, der skal spises efter livets afslutning

Det er nok de færreste hesteejere, der drømmer om, at deres hest skal ende som menneskeføde. Alligevel er det i følge lovgivningen faktisk, hvad de gør, hvis ikke de er undtaget af det, der hedder konsum. Det vil sige, at heste indgår på lige vilkår som køer, grise og andre landbrugsdyr som en del af produktionsdyrene i Danmark.

Undgå at din hest ender i køledisken

Hvis du ikke har den store trang til, at din hest efter aflivning skal være en del af danskernes fødevarer, så skal den udtages af det, der hedder konsum. I lovgivningsmæssig forstand betyder det, at hesten får status af et kæledyr. Den kan altså ikke længere ende som menneskeføde.

Sådan får du din hest udelukket af konsum:

Indtil videre er det en forholdsvis let procedure, at få sin hest udelukket fra konsum. Der er dog begyndende ryster om, at denne “simple” praksis snart vil ændre sig.

Læs også: “Ny” lov kan besværliggøre at få sin hest udelukket af konsum

Du kan se på medicinsiderne bagerst i passet om din hest er udelukket fra konsum. I danske pas er dette på side 42. I udenlandske pas kan siden sidde andre steder i passet. På siden, hvor der skal være udfyldt og underskrevet, skal der stå:

  • At det enhovede dyr i dette pas ikke er beregnet til konsum eller
  • The animal in this document is not intended for slaughter.

For at en hest kan udelukkes fra konsum, skal den være chipmærket. Tidligere kunne hesten udelukkes fra konsum ved at ejer og hestens dyrlæge underskrev passet. Det skulle være under forudsætning af, at hesten allerede var chipmærket, og at det var registreret hos SEGES. Efter 1. januar 2016 blev det ændret til, at udelukkelsen skal registreres hos en relevant pasudstedende organisation i hestens opholdsland (I Danmark er det SEGES). Det kan du gøre ved at indsende følgende til SEGES:

  • Hestens pas.
  • En bestillingsformular kaldet “ajourføring af registrering”.
  • En udskrift af et værdibevis (modtages på mail efter betaling).
  • Tryk her for yderligere info og link til bestillingsformularen.

En lang række krav til heste der ikke er undtaget af konsum

Er din hest ikke udelukket fra konsum, er der en del krav, som du er forpligtet til at overholde som hesteejer:

  • Du skal indberette foderplan til fødevarestyrelsen hvert år (foderhygiejneforordningen). For at hesten kan indgå som blandt andet menneskeføde, skal der være information om, hvad den har indtaget.
  • Din hest kan ikke behandles med alle typer medicin. Det er for at undgå, at mennesker indtager uhensigtsmæssige medicinrester.
  • Du skal på et medicinhåndteringskursus for selv at måtte give din hest ormekur og efterbehandle den med medicin efter et dyrlægebesøg.
  • Medicinsiderne i hestepasset skal udfyldes ved dyrlægebesøg.

Læs også: Hvor skal din hest hen på sin sidste rejse?


Kilder:

Annonce

Seneste artikler

Ahornforgiftning – dyrlæger advarer om stigende risiko

Læs mere →

5 facts om “The winning machine” Gilles Thomas

Læs mere →

Stærk dansk præstation på FEI’s verdensrangliste

Læs mere →

Longines Global Champions Tour 2025 – Springning i verdensklasse

Læs mere →

Er der nok protein i grovfoderet?

Læs mere →

Mooell FIR-lysterapi – mere end bare en trend

Læs mere →

Store Hestedag satte besøgsrekord – igen!

Læs mere →

NYHED: Brevkasse for Malgré Touts læsere

Læs mere →

Store Hestedag 2025: Nye oplevelser og stærke traditioner for både heste- og hundefolk

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk