Adfærdsproblemer og stress har ofte relation til hestens fysiske tilstand

Rigtig mange hesteejere oplever, at hesten kan virke stresset, oversensitiv eller modvillig. Alle disse situationer er i udgangspunktet uhensigtsmæssige og potentielt farlige. Men de kan også være et udtryk for, at hestens velfærd er kompromitteret i den givne situation.

Hvis der er tale om en permanent udfordring, kan det være årsag til, at hesten bliver forsøgt trænet på en anden måde, solgt videre eller måske ligefrem aflivet.

Der findes mange potentielle årsager til stress, oversensitivitet og modvillighed hos heste. Og der er ingen tvivl om, at faktorer som træningsmetode samt forståelse for hesteadfærd og indlæring spiller en stor rolle.

En anden og mindre kendt faktor, er hvordan fysiske udfordringer i hestens krop kan være den direkte årsag til adfærds- og træningsproblemer hos vores heste. Der er flere årsager til denne sammenhæng, og disse skal vi se nærmere på her i artiklen.

Må ikke vise svagheder

Fra naturens side er hesten et byttedyr og et flokdyr. Som byttedyr er man nederst i fødekæden. Derfor kan svaghed eksempelvis medføre, at man ikke kan løbe så stærkt, hvis der kommer et rovdyr.

Når man samtidig lever i flok, er det vigtigt, at man ikke viser de andre flokmedlemmer, hvis noget gør ondt. Det kan hæmme flugtmuligheden og gøre hele flokken mere udsat for angreb. I værste fald kan dette medføre at, hesten bliver smidt ud af flokken og ikke overlever.

Læs også: Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Stress kan være smertelindrende

Hesten er udstyret med en ubevidst mekanisme, som medfører, at den udløser stresshormoner, hvis noget gør ondt. Disse stresshormoner har en smertestillende effekt, og derfor kan hesten i nogen grad bruge stress som smertelindrende medicin.

Dette er baggrunden for at stress, angst, aggression, hypersensitivitet og mange andre adfærdsproblemer kan handle mere om hestens fysiske tilstand, end om træning.

Hvis hesten ændrer adfærd, eller I har “uforklarlige” træningsvanskeligheder, er der derfor altid en god idé at få hesten grundigt tilset af en dyrlæge. Det kan også give mening at supplere dyrlægens arbejde med en besøg fra en hesteterapeut.

Nervus Vagus påvirker kroppens mulighed for at slappe af

Nervus Vagus betyder “Den vandrende nerve” og er betegnelsen for den 10. kranienerve.  Denne nerve udgår fra hesten kranie, og vandrer ned gennem kroppen. Herfra sørger den for at sende såkaldte “parasympatiske signaler” til mange forskellige strukturer.

Parasympatisk betyder, at der er tale om signaler, som skruer ned, afslapper og/eller nedregulerer funktioner. For at hesten kan slappe af og bremse sig selv i stressreaktioner, er det nødvendigt at alt omkring denne nerve fungerer optimalt.

Nerven passerer områder, som let bliver spændte. Nemlig hestens nakke, indgang til brysthulen samt mellemgulvsmusklen, som separerer brysthulen fra bughulen og er involveret i vejrtræning. Spændringer i disse strukturer, relaterede muskler og ikke mindst bindevæv, kan alt sammen påvirke signaleringen i nerven, og dermed reducere kroppens mulighed for at slappe af.

Dette er en af årsagerne til, at det også kan være en god idé, at få den stressede hest gennemgået af en fysiurgisk hesteterapeut, fysioterapeut eller lignende. En, som arbejder med kroppens forskellige strukturer, samt afspænding og evaluering af disse.

SO-leddet: Små ubalancer kan have kæmpe betydning

Hestens kranie består af 34 forskellige knogler, som sidder sammen i såkaldte “suturer”. En sutur er en ledlinje i kraniet, hvor to kranieknogler møder hinanden. Der skal være plads til en lille smule fleksibilitet/eftergivenhed i disse suturer. Et sundt kranie skal være en smule bevægeligt.

Inde midt i hestens kranie, sidder en meget speciel sutur, som vi normalt betegner som SO-leddet. SO står for spenoid-occipital. Således er der tale om en sutur mellem de to kranieknogler, som hedder os. spenoideus og os. occipitalis.

Der er to specielle karakteristikker ved dette led, som er væsentlige i denne sammenhæng.

Læs også: Nervesystemet bestemmer: Derfor kan hesten ikke irritere dig med vilje

Manglende eftergivenhed kan give spændinger og ubehag

SO-leddet er det første led i kraniet, som skal kunne bevæge sig i den proces, hvor kraniet skal kunne give efter.

Bevægelsen skabes fra trykforandringer i hjernens hulrum. Disse forsages af en konstant produktion og regulering af “cerebrospialvæsken”, der omgiver hestens hjerne og rygmarv.

Hvis der ikke er optimal eftergivenhed i leddet, kan det påvirke hele kraniets bevægelighed i negativ retning. Det vil påvirke hele systemet omkring kranie og rygmarv, hvilket leder til spændinger, ubehag og potentielt hovedpine.

Kan skabe ubalance i stress- og kønshormoner

Den anden væsentlige karakteristik er, at hestens hypofyse – som er en lille hormonregulerende kirtel – ligger lige ovenpå suturen. Så hvis der er spændinger, skævheder eller lignende her, kan dette påvirke signaleringen og dermed reguleringen fra kirtlen. Dette kan gå ud over balancen i flere hormontyper – herunder stresshormoner og kønshormoner.

Disse mekanismer er blandt dem, som man arbejder med i kranio-sakral terapi. Der er tale om ganske små ubalancer, som kan have en kæmpe betydning for hesten. Derfor kan afspænding med kranio sakral terapi også være en mulig nøgle til at hjælpe den stressede hest.

Restriktioner påvirker den firbenede atlet

Hestens reaktionsmønster kan også blive påvirker af ganske almindelige spændinger og restriktioner gennem dens krop.

Ligesom vi mennesker kan hestene få spændinger i deres krop. Hestene dyrker sport og bliver påvirket af udstyr, rytter, beskæring, ernæring med videre. Dermed er der masser af mulighed for at gå rundt med spændinger, som medfører, at bestemte bevægelser er ubehagelige at lave.

Dette kan være årsagen til, at hesten siger fra i bestemte øvelser eller specifikke situationer. Her er det igen fagfolk med fokus på afspænding og evaluering af hestens bevægelse og spændingsniveau, som kan gøre en forskel. Husk dog altid at få dyrlægen forbi først, hvis du har den mindste mistanke om smerter.

Tænk kroppen ind ved udfordringer

Selvfølgelig er der meget andet, som også spiller ind på hestens stressniveau. Dog ser vi rigtig ofte, at fysikken kan være en stor faktor i dette.

Så tænk derfor altid over, om noget i hesten krop kan spille ind, hvis hesten ikke opfører sig som den plejer, eller som du kunne håbe og forvente i bestemte situationer.

KILDER

• Horse Brain, Human Brain: The Neuroscience of Horsemanship af Janet Jones
• Equine Behaviour in Mind: Applying Behavioural Science af Suzanne Rogers
• Pferde-Osteopathie – Paritale, fasziale, kraniosakrale og viszerale Therapie af Walter Salomon & Brigitte Salomon