Annonce

Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Viden om indlæringspsykologien i forbindelse med heste er kommet mere og mere i fokus de seneste år. Dog er det stadig langt fra almen viden for de fleste hesteejere. Her kan du læse dyreadfærdskonsulent Bettina Hvidemose Riisbergs forklaring på hvordan heste lærer, og hvorfor viden om det kan forebygge og løse problemer, som kan resultere i reduceret hestevelfærd.

Bettina Hvidemose Riisberg

Bettina Hvidemose Riisberg driver virksomheden Center for Dyreterapi, hvor hun blandt andet underviser i adfærd og fysisk terapi til heste og hunde. Viden om dyrenes adfærd og indlæring danner grundlag for det meste af Bettinas arbejde, som også indbefatter fysiurgisk terapi, rehabilitering og osteopati til heste og hunde.

Viden om indlæringspsykologi fremmer forståelsen for, hvorfor hesten i mange tilfælde gør som den gør. Samtidig bidrager viden om dette område med redskaber til, at vi kan tilpasse vores adfærd og reaktioner på en måde, som gør det lettere for hesten at forstå os.

Grundlæggende lærer hesten gennem to mekanismer, som hedder klassisk og operant betingning.

Klassisk betingning: Automatiske reflekser

Denne mekanisme handler om, at heste associerer forskellige udefrakommende påvirkninger med hinanden. Når to forskellige påvirkninger optræder på samme tid, så forbinder hesten dem med hinanden. De kommer til at medføre samme betydning i hestens hjerne og dermed også samme adfærdsmæssige reaktion.

Eksempel 1: Hesten reagerer på sadlen

Hvis hesten går med en sadel som ikke passer og dermed medfører smerte, har vi en situation til stede, hvor to påvirkninger optræder samtidig. Den ene påvirkning er selve sadlen og den anden påvirkning er smerten.

Hvis denne kombination optræder tilstrækkeligt mange gange, vil mange fleste heste begynde at vise tegn på ubehag allerede ved synet af sadlen på afstand. Dette er et helt simpelt produkt af klassisk betingning.

Læs også: Nervesystemet bestemmer. Derfor kan hesten ikke irritere dig med vilje

Hvis hesten tidligere har oplevet smerter med en sadel, vil den i sig selv komme til at medføre tegn på ubehag. Foto: Arkiv

Smerte medfører fra naturens side, at man udtrykker ubehag på den ene eller anden måde. Hvis sadlen optræder direkte sammen med smerte, vil sadlen i sig selv komme til at medføre tegn på ubehag. Disse tegn kan indbefatte stress, undvigelse eller ligefrem aggressiv adfærd.

Eksempel 2: Vejskiltet bliver farligt

Hesten danner konstant den type associationer mellem forskellige påvirkninger. Hvis I rider tur og der pludselig lyder et højt brag samtidig med, at man passerer et vejskilt, vil hesten med stor sandsynlighed forbinde vejskiltet med braget. Og så vil den reagere med angst, næste gang I rider forbi det samme vejskilt.

Disse reaktioner kommer som automatiske og ufrivillige reaktioner på bestemte påvirkninger, og er således det vi kalder reflekser. Reflekser kan være medfødte eller indlærte. Eksemplerne ovenfor illustrerer et par muligheder for indlærte reflekser.

Heste forbinder udefrakommende påvirkninger med hinanden. Foto: Arkiv

Indlærte reflekser kan afinstalleres

Det heldige ved disse reflekser er, at de af af-indlæres igen – men det kræver tid og tålmodighed. Grundlæggende kræver det, at hesten får masser af oplevelser, hvor der ikke sker noget ubehageligt i den givne situation.

Den vil ofte reagere på sadlen de første mange gange, selvom den har fået en ny sadel, som ikke længere gør ondt. Det kræver mange repetitioner, før hjernen finder ud af, at denne ikke længere skal forbindes med ubehag.

Tilfør noget godt

Processen kan fremskyndes og forbedret ved at tilføre noget godt – eksempelvis en godbid – hver gang hesten ser sadlen. Det er med til at forbinde sadlen med en behagelig følelse, og kan derfor hjælpe med at vende associationen hurtigere og mere effektivt. Det samme gælder vejskiltet eller alle andre eksempler på uhensigtsmæssige situationer.

Man kan omprogrammere hesten til at en dårlig oplevelse bliver til en god. Foto: Arkiv

Operant betingning: Foregår på det bevidste plan

Operativ betingning er et redskab, som vil kunne hjælpe dig med at analysere og afhjælpe udfordrende situationer i hverdagen. Samtidig kan det fremme indlæring af øvelser i træningen.

Operant adfærd er ikke refleksadfærd, som vi har behandlet under ”klassisk betingning”. Men derimod adfærd, som foregår på det bevidste plan.

Baggrunden for operant betingning er, at indlæring opererer på hestens egen adfærd. Indlæringen er således afhængig af, hvad hesten gør eller ikke gør – og hvad der sker bagefter.

Hver eneste gang hesten (eller os selv for den sags skyld) udviser en adfærd, bliver den efterfulgt af en konsekvens. Den konsekvens har betydning for, hvorvidt vi – eller hesten – har lyst til at gentage den samme adfærd en anden gang. Disse regler gælder for alle arter, såvel heste som mennesker og hunde.

En række eksempler er som følger:

  • Eksempelvis tager jeg telefonen (adfærden). Hvis vedkommende der er i den anden ende er hyggelig at snakke med, og det er en positiv samtale (konsekvensen), har jeg mere lyst til at udvise samme adfærd næste gang (at tage telefonen, når den ringer). Hvis vedkommende jeg taler med derimod ikke er venlig (konsekvens), har jeg mindre lyst til at tage telefonen næste gang. Tager vi telefonen, og der slet ikke er nogen i den anden ende (konsekvensen), får vi også mindre lyst til at tage den igen næste gang.
  • Et andet eksempel er, når vi smager en ny ret (adfærd). Smager den godt (konsekvens), har vi lyst til at smage den igen. Smager den ikke godt (konsekvens), har vi mindre lyst til at smage den igen næste gang.
  • Går hesten går gennem en port (adfærd) og der umiddelbart efter lyder et højt brag (konsekvens), er der stor sandsynlighed for, at hesten ikke umiddelbart vil gå gennem samme port næste gang.
  • Når vi rider og lægger pres i højre tøjle, drejer hesten til højre (adfærd). Når hesten har drejet nok, slækker vi tøjlepresset igen og gør dermed situationen mere komfortabel for hesten (konsekvens). Således øger vi sandsynligheden for, at hesten vil reagere på tøjlen, næste gang vi vil have den til at dreje.
  • Når hesten sparker på boksdøren (adfærd) og der umiddelbart efter kommer foder (konsekvens), stiger sandsynligheden for at hesten vil sparke på boksdøren igen.

Læs også: Undgå misforståelser med din hest

Al adfærd har konsekvenser

Således ser vi altså, at al adfærd har konsekvenser. Og at disse konsekvenser enten øger eller sænker hyppigheden og/eller intensiteten af adfærden.

Der er således altid en sammenhæng mellem adfærd og konsekvens.

Når vi træner vores heste, er det vi gør i virkeligheden bare at øge hyppigheden og/eller intensiteten af ønsket adfærd. Og sænke hyppigheden og/eller intensiteten af uønsket adfærd.

Vi slækker presset i tøjlen, når hesten drejer, netop at styre konsekvensen. Vi slækker presset som konsekvens af, at hesten drejer med henblik på at få hesten til at udvise samme adfærd næste gang den føler et tøjlepres.

Annonce

Nyttigt redskab til at ændre adfærd

For at forme hestenes adfærd og sikre hensigtsmæssig kommunikation, kan vi ud fra denne teori altid analysere os frem til, hvordan vi kan ændre hestens adfærd, frem mod det, som er hensigtsmæssigt – både for hesten og os selv. Uanset om vi snakker dagligdags håndtering, arbejde fra jorden eller ridning,

Som analyseredskab kan vi stille os selv følgende spørgsmål:

  1. Hvad gør hesten?
    Den skraber, når den står på staldgangen.
  2. Hvad plejer konsekvensen at være af denne adfærd?
    At jeg tager fat i benet og siger stop.
  3. Hvad kan jeg foreløbig konkludere?
    At eftersom der altid er en sammenhæng mellem adfærd og konsekvens, må min reaktion få hesten til at gøre det igen (også selvom min intension var en anden). Jeg må således lave om på konsekvensen, til noget der ikke motiverer hesten til at gøre det.
  4. Hvordan kan jeg ændre konsekvensen?
    Hvis hesten skraber for at opnå kontakt i form af det jeg plejer at gøre, må jeg prøve at gøre det modsatte – dette må være at ignorere hesten.

Således kan vi bruge simpel viden om adfærd og konsekvens til at analysere os frem til løsningen på problemet eller forbedring af træningsstrategien.

En stor del af hestens adfærd er formet af erfaringer fra klassisk og/eller operant betingning. Foto: Arkiv

Hvad kan vi så bruge det til?

Det vigtigste formål med viden om operant betingning er at give en grundig forståelse af hvordan dette kan bruges som et analyseredskab. Et redskab, der både kan forebygge og løse svære problemer samt optimere enhver træningssituation.

Misforståelser kan resultere i reduceret hestevelfærd

Hver dag opstår der et hav af misforståelser mellem hest og rytter. Dette gælder både i træning fra jorden og ridning. Misforståelser fører ofte til stress og reduceret hestevelfærd – samt mindre fornøjelse for ejeren eller rytteren.

Derfor har grundlæggende forståelse for læringsmekanismerne en stor betydning, når vi skal forstå hvorfor vores heste reagerer som de gør. Det giver os mulighed for at tilpasse vores træning, så den bliver så hensigtsmæssig for vores samarbejde – og dermed hestens trivsel – som muligt.

Hestetræning
En velafbalanceret hest er ikke bare afhængig af godt samarbejde i indlæring og interaktion. Foto: Arkiv

Indlært adfærd vs. adfærd motiveret af andre faktorer

En stor del af hestens adfærd er formet af erfaringer fra klassisk og/eller operant betingning. Vi skal dog holde en bevidsthed om, at adfærd også har andre årsager.

Nogle adfærdsmønstre kan være produkter af hestens instinkter og grundlæggende natur. Mange stressreaktioner er et produkt af ubehag. Ubehag kan selvfølgelig være et produkt af træningsmæssige misforståelser, men vi bør også overveje om hesten føler ubehag ved udstyr, har smerter eller eksempelvis bor i et stresset staldmiljø eller har en flok, som ikke fungerer.

En velafbalanceret hest er således ikke ”bare” afhængig af godt samarbejde i indlæring og interaktion. Det kræver også en krop, som er fri for smerter og restriktioner, veltilpasset udstyr, hensigtsmæssig ernæring, balanceret rytterindvirkning og et velafbalanceret miljø.

Læringsmekanismerne og interaktionen med dig er således kun en enkelt af brikkerne i det store puslespil, som skal lægges helt rigtigt, for at den enkelte hest har det så godt som muligt. 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce