Undgå misforståelser med din hest

En ny og opdateret udgave af bogen ”Indlæringspsykologi for hest og rytter” kan hjælpe dig og din hest med at få det bedre sammen. Bogen kan bruges af både nybegyndere og erfarne hesteejere.

Har du nogensinde haft problemer med at få din hest op i en trailer? Skraber den i jorden og rykker i tovet, når den skal have foder – eller er den indimellem svær at fange på folden?

Hvis du har, så bør du læse den nyeste udgave af bogen, der går bag om hesten, og forklarer, hvorfor vores firbenede ven reagerer som den gør – og hvordan du kan ændre det.

Bogen hedder ”Indlæringspsykologi for hest og rytter, 2. udgave” og er skrevet af Bettina Hvidemose, der er uddannet dyreadfærdsterapeut.

Annonce

Læs også: Test din indlæringsevne.

Pas på med at menneskeliggøre hesten

En af bogens vigtige pointer er, at vi som ejere eller ryttere ikke skal menneskeliggøre hesten.

Vi skal som mennesker forstå, at hesten slet ikke bruger sanserne på samme måder som os. Mennesket er nemlig et rovdyr – mens hesten er et byttedyr:

”Vi mennesker taler ekstremt meget, og selvfølgelig må man gerne snakke med sin hest. Men du skal bare ikke forvente, at den forstår, hvad du siger. Hesten reagerer mere på synet og berøringer, tryk og bid. Sætter du dig ind i det, så forstår du, hvorfor din hest reagerer, som den gør, og på den måde undgås en masse misforståelser,” siger Bettina Hvidemose.

i bogen kan du for eksempel få tips til, hvordan du læsser din hest. Foto: Center for Dyreterapi.

Få løsninger på dagligdagens udfordringer

Hun giver i sin bog nogle løsninger på de problemer, der kan opstå mellem menneske og hest i det daglige.

Eksempelvis når hesten skal læsses op i en trailer:

”Vi tænker fremad som mennesker, mens hesten tænker tilbage, når der er noget den helst vil undgå. Derfor er det en god idé at trække hesten hen til traileren, og dreje den af lige inden man når rampen. Gentag det flere gange, før du forsøger at komme helt op i traileren. Selv om det er modstridende for os mennesker, så er det at gå væk fra traileren ofte den bedste måde at belønne hesten på”, siger Bettina.

Læs også: Lær din hest at håndtere stress

Eksemplet med traileren er grundigt forklaret i bogen – ligesom der også er gode fotografier, der understreger øvelserne.

”Alle øvelser, som jeg viser i bogen, kan laves med helt almindelige heste. Bogen er ikke en fast opskrift, men mere en lille hjælper, som kan få dig og din hest til at få det bedre sammen,”  siger Bettina.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce